- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
268

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nogen Uro og Smerte. Pulsen bliver oftest lidt
paaskyndet under F., medens Temp. holder sig
normal. Vandladningen er undertiden besværet;
stundom indeholder Urinen Æggehvide.
Aabning afgaar undertiden af sig selv i
Uddrivningsperioden. Madlysten er oftest yderst
ringe, Tørst sjælden betydelig. Opkastning ses
af og til. Efter endt F. kommer der ikke
sjælden en Kulderystelse.

Hvis F. foregaar uden Indgriben udefra,
kaldes det en naturlig F., medens vi i modsat
Fald taler om Forløsning ell. kunstig
Forløsning
. Selv ved en naturlig F. vil der dog
være Fødselshjælp at yde. M. H. t., hvad der
er at iagttage fra den Fødendes Side, kan flg.
bemærkes. Til Føde- (og Barsels-)stue vælges
om muligt et stort, luftigt, lyst Værelse.
Sengen maa staa frit ud i Værelset, kun med
Hovedenden op mod Væggen, maa ikke være for bred
og have et fast Underlag (ikke Dyner).
Et stort Stiklagen og herunder Voksdug ell.
Gummilærred lægges under den Fødende for at
beskytte Sengen mod Fostervand og Blod.
Af yderste Vigtighed er det, at alt, hvad der
benyttes til den Fødende og kommer i Berøring
med hende, er fuldstændig rent (se Barselfeber).
I Beg. af F., hvor Veerne kun er svage og
Pauserne lange, kan den Fødende være oppe;
men naar Veerne bliver stærkere, maa hun
helst ligge, bl. a. fordi det er uheldigt,
hvis Vandet afgaar, medens hun staar op,
da der saa lettere kan komme Fremfald af
Navlesnor ell. Smaadele. Under F. kan den
Fødende ligge paa Ryggen ell. paa Siden, efter
som det er hende behageligst; dog er Veerne
undertiden stærkere i den ene end i den anden
Stilling; ved selve Fosterets Uddrivning er
venstre Sideleje heldigst. Det er unyttigt at
benytte Bugpressen, før der melder sig en
uimodstaaelig Trang dertil, og der skal da
presses nedad med selve Veen. Føler den Fødende
Lyst til at spise ell. drikke, er der intet
til Hinder for med Maade at tilfredsstille dette.
(Litt.: Leopold Meyer, »Lærebog i Fødselshjælpen«, Bd I [Kbhvn 1915]).
Lp. M.

I Alm. fødte de gl. Nordboere let, men Sagaer
og Krøniker omtaler dog ikke sjældent haarde
F. med Komplikationer, Død i Barselseng
(Valdemar Sejr’s Dronninger Dagmar og
Berengaria) ell. under selve F. I den ældre
Frostatingslov findes Bestemmelser (c. 1150) om,
at Moderen skulde døbe det nyfødte Barn, naar
Barnet efter F. var saa medtaget, at det ikke
kunde føres til Præsten. 200 Aar senere
udsender en norsk Ærkebisp Hyrdebrev om Daab
af et enkelt af et Barns Lemmer, naar et
saadant var faldet frem under F. — F. fandt
Sted i knælende ell. i siddende Stilling, nogen
Jordemoder fandtes ikke, men i Borgartingsloven
paalægges det Nabokonerne at være til Stede.
Ved mek. Midler, Gnidninger og Strygninger
søgtes F. fremskyndet. Kejsersnit omtales
i en Saga, men maa have været alm. kendt,
da denne Operation i en isl. Lovbestemmelse
forbydes udført paa Døde. F. lettedes ved,
at man ristede Bjergruner og sang Tryllesange,
ell. ved, at man gav den Fødende Tryllebælter
paa, senere, i den kristne Tid, benyttedes
Relikvier (Skt Vilhelm’s Tand, Sta Margretes
Særk i Lund), Paakaldelser (Mariaformularer)
og en Række Forholdsregler, der gik
ud paa, at intet paa den Fødendes Person ell.
i Fødestuen maatte være bundet ell. knyttet,
idet man mente, at en Kvindes Liv kunde
»bindes« ad magisk Vej, saa at F. ikke kunde
komme i Stand. I øvrigt benyttedes Amuletter
(Ørnesten, Løsningssten o. m. fl.) og forsk.
Urteafkog. Døde Moderen under F., men overlevede
Barnet hende, blev det, ifølge Folkeviserne,
levende begravet med hende. Er dette sket,
har Barnet været at opfatte som en Offergave
for at forhindre Gengangeri. I Folkeviserne
omtales F. som findende Sted dels i Badstuen,
dels i Stenstuen ell. i Fruerhuset. Den
Fødendes Fostermoder var som Regel til Stede.
Efterbyrden ansaas som hellig, og fødtes Barnet i en
Sejrshætte, tillagdes der denne lykkebringende
Egenskaber. (Litt.: Faye, »Svangerskab og F.
hos de gl. Nordboere« [»N. M. f. Lægev.« XV],
F. Jónsson, »Lægekunsten i den nordiske
Oldtid« [1912]). J. S. J.

F. hos Husdyrene foregaar i alt
væsentligt paa ganske samme Maade som hos
Mennesket, og ligeledes under mere ell. mindre
voldsomme Smerter. De fleste af Husdyrene ligger
ned under selve »Uddrivningen«; dog sker det,
at Hoppen føder i staaende Stilling. Hos
dette Dyr er den »benede Fødselsvej« nemlig
forholdsvis kort, medens Veerne er meget
kraftige, og F. fuldbyrdes derfor temmelig hurtig.
»Uddrivningen« varer sjælden mere end 10—30
Minutter. Koen føder med mere Besvær;
Fødselsvejen er i større Udstrækning benet, Veerne
mindre kraftige og Fosteret forholdsvis stort.
Uddrivningsperioden er derfor i Reglen af 2—3
Timers Varighed. De vædskefyldte Fosterhinder,
som under Veerne presses ud gennem
Børhalsen og derved i saa høj Grad bidrager
til dennes »Udslettelse«, betegnes med et
Lægmandsudtryk for »Vandkalven«. —
De mindre Husdyr, navnlig Rovdyrene, føder
som oftest let; men da de i Alm. føder et
større Antal Unger, forløber der ofte 12—14
Timer, inden F. er tilendebragt. Ligesom hos
Mennesket kan den naturlige F. hos Dyrene
kun foregaa, naar Fosteret ligger i »Længdeleje«.
Er Forparten »forliggende«, taler man
om et »forlænds Længdeleje« og omvendt
betegnes Lejet som »baglænds«, dersom det er
Fosterets Bagkrop, som byder sig til F. Hos
Hoppen og Koen maa Fosteret i forlænds Leje
ligge med Hovedet og Forlemmer strakt, og
ved baglænds F. maa Baglemmerne være rettede
bagud i Fødselsvejen. I modsat Tilfælde kan
F. ikke fuldbyrdes ved Naturens egen Hjælp.
Hos de mindre Husdyr (Svinet, Hunden, Katten)
fødes Fosteret derimod ikke sjælden med
For- ell. Baglemmer »slaaede ind under
Kroppen« (Skulder- resp. Sæde-Holdning). Idet
Fosteret under de sidste Veer glider ud af
Fødselsvejen, overrives Navlesnoren, »Strengen«,
af sig selv hos de større Husdyr. Hunden
og Katten maa derimod som oftest bide
Navlesnoren i Stykker. Efterbyrden afgaar hos
Hoppen under alm. Forhold i Løbet af en halv
Times Tid efter F. For Koens Vedk. varer det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free