Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fødselsveer - Fødselsvej, se Fødsel og Bækken - Fødselsvidenskab - foedus - Føhn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sekundær, efter som den findes fra første Færd,
ell. først optræder, efter at der har været
naturlige F. Ved Vesvækkelse trækker Fødselen
i Langdrag, hvad dog i og for sig er uden Fare
for Moder ell. Barn, og den bør derfor kun
behandles, hvis den ledsages af uheldige eller
farlige Symptomer. Ved hvilke Midler
Vesvækkelsen bør modarbejdes ell. overvindes,
afhænger af en Mængde forsk. Forhold, der maa
undersøges og afvejes i hvert enkelt Tilfælde.
Her skal kun anføres, at man i de senere Aar
har fundet et Medikament (Pituitrin; ogsaa
kaldet Pituglandol, Hypofysin), der tilberedes
af Hjernehypofysen (gland. pituitaria),
og som i mange Tilfælde styrker Veerne, saa
at det undertiden, naar visse Betingelser er til
Stede, kan anvendes til at modvirke Vesvækkelse.
Under og efter Efterbyrdens Fødsel kan
Vesvækkelse bevirke Blødning.
Ved de for stærke F. opstaar let den
overilede Fødsel, ved hvilken Fosteret
kan udskydes saa hurtigt, at den ønskelige
Hjælp ikke kommer til Stede, Fødslen kan
indtræffe under ugunstige ydre Forhold, Fosteret
kan styrte til Jorden ell. fødes ned i et Latrin
e. l., og ogsaa den Fødende selv er udsat
(Besvimelse, Bristning af Mellemkødet).
Forbavsende ofte forløber dog en overilet Fødsel,
uden at Moder ell. Foster tager Skade herved.
De uregelmæssige og krampagtige F. er
den alvorligste Form af de Uregelmæssigheder,
ved hvilke F. kan optræde.
Behandlingen maa rette sig efter den til Grund
liggende Aarsag, efter Tidspunktet i Fødslen og
Maaden, paa hvilken de optræder, o. s. v. Lp. M.
Fødselsvej, se Fødsel og Bækken.
Fødselsvidenskab (ars obstetricia), Læren
om Fødslen og om de forsk, naturlige eller
sygelige Forhold, der kan gøre sig gældende
ved denne, samt om den Hjælp, der bør ydes
herved. Ang. F.’s hist. Udvikling, se
Fødselshjælp. Lp. M.
foedus [’fö.-] (lat.; antages at have
Forbindelse med fido, »stoler paa«) er i den ældre
rom. Folkeret Betegnelsen for den internationale
Traktat. I den antikke Folkeret opfattedes
ikke Freden, men Krigen som den normale
Tilstand mellem Folkene indbyrdes. Dette viser
sig bl. a. i de for Oldtiden ejendommelige
Fredsslutninger paa 30 ell. 50 Aar. Skulde der
mellem to Folk ikke herske Krigstilstand, maatte
det udtrykkelig vedtages. Af saadanne
Overenskomster, foedera, kendtes i Rom 3 Former:
pax, »Fredsslutningen«, amicitia, »Venskabspagten«
og societas, »Forbundstraktaten«. Amicitia
forudsatte Fredstilstand og styrkede den ved
gensidig Tilstaaelse af privatretlig Beskyttelse
(commercium). Societas forudsatte saavel
Fredstilstand som Venskabsforhold og gik ud paa
gensidig Forpligtelse til at yde Vaabenhjælp.
De ældste rom.-karthageniensiske foedera var
kun »Venskabspagter«. Først Pyrrhustraktaten
280 f. Kr. indeholdt et Forslag til en
»Fredsslutning«. (Litt.: K. J. Neumann,
»Pauly-Wissowa, Realencyclopädie der class.
Altertumswissenschaft«, XII 2818 ff.). C. W. W.
Føhn [fø.n], er en Vind, der under visse
Omstændigheder kan opstaa i Bjergegne, og hvis
karakteristiske Egenskaber er, at den, skønt
den blæser ned fra Bjerghøjderne, og selv naar
disse er dækkede med Sne, dog besidder en høj
Temp. og er meget tør. Paa fl. Steder, f. Eks.
i Innsbruck, paa Alpernes Sydside, ved Kysten
af Algier, i Biarritz o. s. v. kaldes F. for
Sirocco, hvilket naturligvis giver Anledning til
hyppige Fejltagelser ved Forvekslinger.
Opr. kendte man kun F. i Middelhavslandene
og antog p. Gr. a. F.’s høje Temp. og Tørhed,
at Vinden kom inde fra Sahara. Denne Opfattelse
maatte dog falde, saa snart man ogsaa i
Grønland havde iagttaget F., der ikke gav
Alpe-F. noget efter i Retning af Temp. og
Tørhed. Med det større Antal Iagttagelser,
hvorover man efterhaanden disponerede, var
det i øvrigt let at eftervise, at Vejrforholdene
paa Bjerghøjderne aldrig viste F.’s Egenskaber,
men at disse først udvikledes mere og mere,
efterhaanden som Luften naaede ned i Dalene.
Det laa derfor nær at forklare F.’s høje Temp.
som en Følge af en dynamisk Opvarmning af
Luften ved dennes Nedsynken fra Højderne
og at betragte F.’s Tørhed som en Følge af det
samme, idet Luften i Højderne kun kan have
et ringe Indhold af Vanddamp og derfor ved
den høje Temp., hvortil den ved Nedstigningen
opvarmes, maa blive meget tør.
Skematisk kan Fremkomsten af en F. fremstilles
i flg. Tankeeksperiment. En Østenvind tænkes
at blæse over Grønland, og under Passagen
over det høje Indland tvinges Luften 3000 m
til Vejrs. Ved Havets Overflade paa Østsiden
af Øen er Temp. —5° C, og Fugtighedsgraden
er 100 %. Under den opadstigende Bevægelse
af Luften vil denne p. Gr. a. den stedfindende
Kondensation af Vanddamp kun afkøles c. 0,7
for hver 100 m Højde. I 3000 m Højde vil
Temp. derfor være —5° —30.0,7° = — 26°,
hvortil svarer et Indhold af Vanddamp paa c. 0,5 g
pr m3 (da Underlaget er Is). Forbliver
den under Luftens Opstigning fortættede
Vandmængde paa Højderne i Form af Nedbør, vil
Luften under sin nedadgaaende Bevægelse fra
de 3000 m Højde til Havets Overflade paa
Vestsiden af Landet opvarmes c. 1° pr 100 m,
altsaa i alt 30° ,og derfor optræde med en Temp,
paa —26 + 30 = + 4°. Da Luften ved denne Temp.
kunde indeholde 6,4 g Vanddamp pr m3, men
kun indeholder de ovenn. 0,5 g, bliver
Fugtighedsgraden 0,5 / 6,4 = c. 8 %.
En væsentlig anden Forklaring af F. gaar ud
paa, at den for en F. karakteristiske høje
Temp. og ringe Fugtighed let fremkommer,
naar der om Vinteren staar kold Luft i Dalene,
og denne Luft ligesom skylles bort af en øvre
varmere Luftstrøm. Denne Forklaring svarer
godt til F.’s ofte ret lokale Forekomst og til
dens ofte hurtige Optræden og Forsvinden,
men den kan næppe fuldtud forklare F. i de
arktiske Egne.
I Schweiz spiller F. en særegen Rolle i
Naturens Husholdning derved, at den, som man
siger i Schweiz-Dalene, »bortskaffer i 24 Timer
lige saa megen Sne og Is, som Foraarssolen i
14 Dage«. Under en F. var Temp. lige saa høj
i Andermatt paa den nordlige Skraaning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
