Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Føhn - Føhr - Føl - Földes, Bela - Følehale - Følehorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skt Gotthard, c. 1450 m o. H., som i Skt
Vittore, der ligger S. f. Skt Gotthard, c. 270 m
o. H. Mest bekendt i Norden turde den F.
være, som optræder i Grønland; i Kolonierne
paa Vestkysten blæser F. fra østlige Retninger
N. f. et barometrisk Minimum, der nærmer sig
S. fra, og kan frembringe saa voldsomme
Temperaturstigninger, at Termometret viser indtil1
10—15°’s Varme midt om Vinteren, altsaa paa
en Tid, da Temp. gennemsnitlig ligger 20—25°
lavere. Paa Grønlands Østkyst har de danske
Ekspeditioner ligeledes konstateret F.-Vinde,
ved Cap Dan fra N. og NØ., ved Danmarks Ø
fra VNV.; paa det sidstnævnte Sted var
Naturforholdene særlig gunstige for F.; her var der
under Ekspeditionens Overvintring 1891—92 fl.
Eksempler paa, at Temp. steg 10—24 i Løbet
af 1 Time.
D. la C.
Føhr (frisisk Fehr), en af de nordfrisiske
Øer, hørende til det preuss. Regeringsdistrikt
Schleswig, Kredsen Tondern, er 13 km lang, 8
km bred, 82. km2 med c. 4500 Indb. Den
nordøstlige Del af Øen bestaar af Marskland, som
udgør 3/5 af Arealet og siden 1492 bliver
beskyttet af høje Diger, mod SV. findes den
højere liggende sandede Geest. Skov findes ikke;
men omkr. Byerne, som alle ligger paa Geesten,
særlig paa Grænsen mellem denne og Marsken,
er der Trævækst. F. har i alt 17 Landsbyer.
Sproget er en Dialekt af det nordfrisiske., og
næsten hver Landsby har sine
Ejendommeligheder m. H. t. Udtalen; i Wyk og Nieblum
tales dog mest Tysk. Kvinderne har bevaret den
prægtige Nationaldragt, som udmærker sig ved
store Sølvsmykker af Filigranarbejde og et
turbanlignende Hovedklæde. Ogsaa i
Arkitekturen har gl Sædvane endnu delvis holdt sig;
de store Straatage naar dybt ned over de lave,
røde Teglstensmure. I de gl. Huse hviler hele
Bjælkeværket paa svære Pæle, som staar fast
i Jorden, saaledes at Beboerne i Tilfælde af
Oversvømmelse kan søge Tilflugt paa Taget,
selv om Murene styrter. Føhringerne er fra gl
Tid kendt som dygtige Søfolk; Skibsfarten, som
havde grundet den alm. Velstand, er dog i
nyere Tid gaaet noget tilbage til Fordel for
Landbruget, og samtidig er der foregaaet en ret
betydelig Udvandring til Amerika. Fiskeriet er
en vigtig Næringsvej. Flyndere, Hornfisk, Østers
og Rejer fanges i Farvandene omkr. F. I de
saakaldte Fuglekøjer fanges om Høsten en
Mængde Krikænder o. a. Vildænder (aarlig
c. 40000 Dyr). Om Sommeren er F. nu stærkt
besøgt af Badegæster; Hovedbyen Wyk ved
Sydøstkysten (c. 1800 Indb.) har fl. Badehoteller
og Sanatorier og besøges aarlig af c. 10000
Badegæster; den er grundet efter den store
Vandflod 1634 af Halligboere, som havde mistet
deres Boliger, og 1706 fik den Købstadrettigheder.
F., der før 1864 tilhørte Danmark, deltes
dengang administrativt i Østerland-F. (under
Tønder Amt) og Vesterland-F. (under Ribe
Amt), en Deling, som maaske var foretaget
allerede i Beg. af 13. Aarh. Til Vesterland-F.
hørte opr. ogsaa den V. f. F. liggende Ø
Amrum. Stormfloder i Middelalderen formindskede
stærkt F.’s Areal; uden for den nuv. Kyst skal
have ligget fl. Landsbyer, især mod N. og V.
Ridderen Klavs Limbek fik 1362 Vesterland-F. i
Len af den danske Krone; et Voldsted N. f.
Landsbyen Borgsum er Levningen af hans Borg,
som 1374 blev erobret af Valdemar Atterdag.
1400 lagde Dronning Margrete Vesterland-F.
under Ribe Bispestol, og ved Reformationens
Indførelse inddroges det under Kronen. Nu er
F. delt i to Amtsbezirke, for hvilke de gl.
Betegnelser Østerland-F. og Vesterland-F. er
bibeholdt. (Litt.: Ch. Jensen, »Die
Nordfriesischen Inseln« [Hamburg 1891]; Samme,
»Vom Dünenstrand der Nordsee und vom
Wattenmeer« [Schleswig 1900]; H. Philippsen,
»Kultur- und Naturbilder von F.« [F. 1902]).
G. Ht
Føl (norsk Fole), Betegnelsen for unge
Heste indtil Beg. af deres 2. Leveaar.
H. G.
Földes [’foldæ$], Bela, ung. Socialøkonom
og Statistiker, f. 25. Septbr 1848 i Lugos
(Ungarn) og er siden 1882 Prof. ved Univ. i
Budapest i Socialøkonomi og Finansvidenskab. F.
har været meget benyttet ved Udarbejdelsen af
vigtige offentlige Enquêter i sit Fædreland,
saaledes af den 1892 iværksatte Valuta-Enquête til
Forberedelse af Landets Overgang til
Guldmøntfod. F. tilhører den etisk-social’e Retning i
Socialøkonomien med Hældning til
Katedersocialismen. Han har offentliggjort en stor Mængde
socialøkonomiske og statistiske Skr. hvoriblandt
et ikke ringe Antal Afh. særlig ang. Kornpriser
og Befolkningsstatistik i Fagtidsskrifter. Hans
Hovedværk er en større Haandbog,
»Tarsadalmi gazdasàgtan« (Socialøkonomiens System:
1. Bd, Socialøkonomiens alm. Grundsætninger
[1893], 2. Bd. Anvendt og speciel Socialøkonomi
[1894], 4. Udg. 1905—07). Dette Værk, der har
gjort Opsigt ogsaa uden for F.’s Fædreland,
udmærker sig ved for første Gang paa en
selvstændig Maade og konsekvent at gennemføre
de social-etiske Synsmaader i den ung., hidtil af
den tyske stærkt afhængige socialøkonomiske
Videnskab, ved inden for sit Sprogomraade i
deres hele Bredde at optage de sociale
Spørgsmaal til Udredning og Diskussion og ved at
anvende de forfægtede Grundsætninger paa de
konkrete nationale, sociale, økonomiske og
politiske Forhold. F. er sit Lands ledende
Socialøkonom. Han blev 1906 valgt til Medlem af den
ung. Rigsdag fra Valgkredsen Nagy-Banya (det
tidligere Frauenstadt) paa
Uafhængighedspar-tiets Program og er senere stadig genvalgt.
For 1917—18 valgtes han til Univ.’s Rektor.
Aug. 1917 indtraadte han i den ung. Regering
som Chef for det temporære
Krigsforsyningsministerium.
K. V. H.
Følehale, en særlig Form af Snohale, som
paa Undersiden ude mod Spidsen er nøgen,
følsom og fint stribet, ligesom en Fingerspids.
Den findes kun hos Brøleaberne, som bl. a.
benytter den til at føre Føden til Munden.
R. Hg.
Følehorn (Antenner) er en særlig inden
for Leddyrene brugt Betegnelse for det første
ell. to første Par Lemmer, som Hovedet ell. det
første større Kropafsnit bærer. Den mest
primitive Form er en lang mangeleddet Svøbe,
hvis Hovedbetydning vel opr. altid er den som
Sanseorgan at orientere Dyret om, hvad der
ligger umiddelbart foran det. Saavel Formen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
