Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Følesans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. Extero-ceptorer (Ydre-opfattere), som I
giver Oplysninger om Omverdenen. Hertil
hører alle Hudens Sanseapparater. B.
Intero-ceptorer (Indre-opfattere), som giver
Oplysninger om Smerte og andre Fornemmelser i
indvendige Organer. C. Proprio-ceptorer
(Selv-opfattere), som giver Oplysninger
om Organers Virksomhed. Hertil regnes
Sanseorganerne, der opfatter Lemmernes Stilling og
Musklernes Bevægelser. (Inddelingen skyldes
Sherrington). A. Ydre-opfattere.
Indtil det 19. Aarh. regnedes alle Fornemmelser,
der udløstes fra Huden, for een Sans. Ganske
vist havde J. N. Pechlin (1691) og
Erasmus Darwin (1794) talt om Adskillelse
mellem en Følesans og en Temperatursans, men de
undersøgte ikke Sagen. I 1834 undersøgte E. H.
Weber indgaaende Hudens
Sansefornemmelser og opstillede Inddelingen i Tryksans,
Temperatursans og Lokalisationssans. Webers
Inddeling var uheldig, men hans Undersøgelser var
banebrydende. I 1840 skabte Johannes
Müller et delvis nyt Grundlag for Læren om
Sanseorganerne; hans Anskuelser gaar ud paa
følgende: Enhver Sansefornemmelse er knyttet
til et Sanseorgan, som indeholder et
Modtagerapparat for Paavirkninger; fra dette ledes
Indtrykkene gennem særlige Nervetraade til
Hjernen, hvor de opfattes. Forskellen paa de forsk.
Sansefornemmelser beror alene paa Arten af
Sansenerver, som paavirkes, og ikke paa de ydre
Paavirkninger Art, f. Eks. vil en Irritation af
Synsnerven altid fremkalde en Lysfornemmelse,
enten Irritationen virkeligt skyldes Lysstraaler,
som er faldet ind i Øjet, ell. Irritationen
skyldes et Slag paa Øjet ell. maaske en elektrisk
Strøm, der slet ikke har paavirket Øjet, men
kun Synsnerven. Men nu er
Modtagerapparaterne anbragte i særlige Sanseorganer, der er
saaledes indrettede, at hvert Sanseorgan kun
tillader een bestemt. Slags Paavirkninger at faa
Adgang til sin Sansenerve (Øjet er indrettet,
saa at Synsnerven kun paavirkes af Lys, Øret,
saa at Hørenerven kun paavirkes af Lyd o. s. v.).
I 1882 overførte den svenske Fysiolog Blix
Muller’s Anskuelser paa Læren om Hudens
F. Blix forstod, at efter disse Anskuelser
maatte Huden indeholde fl. forsk.
Sanseapparater, nogle, der kun paa virkedes af Tryk, andre,
der kun paavirkedes af Varme o. s. v. Ved
Undersøgelser fandt Blix, at saaledes forholdt
det sig virkeligt: hele Huden var ikke følsom,
men kun bestemte Punkter, der ganske vist laa
temmelig tæt, men var vel adskilte indbyrdes.
Nogle af disse Punkter paavirkedes alene af
Berøring og udløste Berøringsfornemmelser,
andre paavirkedes kun af Varme og atter andre
kun af Kulde. Der fandtes altsaa ingen
Temperatursans, men Blix havde opdaget tre Arter af
Sanseapparater i Huden: Berøringspunkter,
Varmepunkter og Kuldepunkter. I 1894 opdagede
den tyske Fysiolog von Frey, at ogsaa
Smertefølelsen i Huden var begrænset til
bestemte Smertepunkter; uden for disse smertede
f. Eks. Naalestik ikke. Erfaringer fra Sygdomme
viste, at hver af de fire Hudsanser: Berørings-,
Varme-, Kulde- og Smertesans havde
sine særlige Nervebaner, thi ved forsk.
Rygmarvslidelser kunde snart den ene, snart den
anden af disse Sanser mangle paa en Del af
Legemet, medens de øvrige forholdt sig
normalt (f. Eks.: ophævet Smertesans, men
bevaret Tryk-, Kulde- og Varmesans o. s. v.). Det
viste sig efterhaanden, at der ikke, som E. H.
Weber havde troet (se ovenfor), eksisterede
nogen særlig Lokalisationssans, d. v. s. der
fandtes ingen særlige Punkter, som opfattede,
hvilken Del af Legemets Hud der paavirkedes.
Evnen til at lokalisere Fornemmelserne var
knyttet til de forsk. Hudsansers Modtager apparater,
men var forskellig stærkt udviklet paa Legemets
forsk. Dele.
1. Berørings-og Tryksans. Med
Spidsen af et tyndt Haar udfandt Blix de
Punkter paa Huden, som alene kan opfatte svag,
punktformet Berøring. Paa Hænderne er der c. 25
saadanne Punkter paa hver Kvadratcentimeter,
paa Benene kun 5—6. Ved Roden af hvert lille
Haar i Huden ligger et saadant Punkt, men
ogsaa paa de ubehaarede St. findes Punkter,
ligeledes i Mundhulen, Næseborene og paa
Tungen, hvor Berøring ogsaa kan føles. Det er den
lille Fordybning i Huden, som en Berøring
fremkalder, der udløser Fornemmelsen, thi
neddyppes f. Eks. en Haand i Kvægsølv, mærkes
Berøringen og Trykket kun langs Kvægsølvets
Overflade og ikke i hele den neddyppede
Haands Hud (Meissner’s Forsøg). Vedvarende
Berøring bliver en Vane og mærkes ikke
(Lorgnetter, Ringe). Berøringsfornemmelser maa
adskilles fra de egentlige Trykfornemmelser,
som opstaar, naar Modtagerapparater i Dele
under Huden (Bindevæv, Sener o. a.) paavirkes.
Naar de overfladiske Nervegrene til et Stykke
af Huden er overskaarne, kan Berøring ikke
føles paa dette Sted, men nok Tryk (dette
prøvede de engelske Fysiologer Head, Trotter og
Davies paa sig selv). Ved Undersøgelser over
Tryksansen fandt E. H. Weber den berømte
Weberske Lov, som gælder for alle
Sansepaavirkninger.
Berørings- og Trykfornemmelser lokaliseres
med meget forsk. Nøjagtighed paa Legemets
forsk. Dele. Paa Tungespidsen kan man
adskille to Spidser, der berører den med kun 1
Millimeters Mellemrum, paa Fingrene føles de som
een Spids, og Mellemrummet maa være 7-9
Millimeter, før de kan adskilles; paa Haandryggen
maa Mellemrummet være ca. 30 mm, paa
Ryggen endog c. 60—70 mm. Lokalisationens
Nøjagtighed afhænger af Trykpunkternes Tæthed
og Nervebanernes Forløb.
2. Kuldesans og 3. Varmesans.
Baade Kuldepunkter og Varmepunkter findes
udbredte over hele Huden samt i Munden,
Svælget, Øregangen og Endetarmen. Hudens egen
Temperatur (Indifferenstemperaturen) føles
hverken som Varme ell. Kulde. Paa de beklædte
St. varierer denne Indifferenstemperatur meget
lidt (28—30°), paa de ubeklædte, f. Eks.
Hænderne, kan Indifferenstemperaturen svinge fra
23—33°. Dette ses, hvis man dypper den ene
Haand nogen Tid i koldt, den anden i varmt
Vand; bagefter vil ens Kind føles varm af den
ene, kold af den anden Haand. Kuldesansen er
langt stærkere udviklet end Varmesansen, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
