Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Følesans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der paa hver Kvadratcm. Hud findes 12—13
Kuldepunkter, men kun 1—2 Varmepunkter.
Varme- og Kuldefornemmelser lokaliseres meget
nøjagtigt. Giftstoffet Stovaïn ophæver ved
Indsprøjtning i Huden Kulde fornemmelsen, men
ikke Varmefornemmelsen. |
4. Smertesans. Smertepunkterne i Huden
ligger meget tæt (c. 100 pr. cm2). En
Paavirkning skal være 1000 Gange stærkere for at
irritere et Smertepunkt end for at irritere et
Trykpunkt. Smertepunkterne reagerer meget trægt:
naar man støder sig ell. skærer sig, mærker
man Berøringen, før man mærker Smerten.
Maaske findes der to Slags Smertefornemmelser:
stikkende fra Huden, og dumpe fra Delene
under Huden. Ved Nerve- og Rygmarvssygdomme
kan Smertesansen være ophævet paa en Del
af Legemet (Analgesi), uden at de øvrige
Følesanser er det. Den kan ogsaa være sygeligt
forøget (Hyperalgesi, ofte fejlagtig kaldet
Hyperæstesi).
Baade Tryk-, Varme-, Kulde- og Smertepunkter
kan irriteres ved elektriske Strømme. I saa
Fald giver Trykpunktet en Trykfornemmelse,
Varmepunktet en Varmefornemmelse o. s. v.
Dette er et godt Bevis for, at det drejer sig om
forsk. Sanser. I den nyeste Tid har Englænderen
Head forsøgt at inddele Hudsanserne paa
et helt nyt Grundlag, nemlig efter den
Rækkefølge, i hvilken Evnen til at føle de forsk.
Fornemmelser gendannes i et Hudstykke, hvis
Nerve har været overskaaret. Head’s Anskuelser
er endnu saa omstridte, at den tidligere
Inddeling er bevaret i denne Fremstilling. -— Hvilke i
anatomiske Dannelser i Huden
(Sanseapparater) der svarer til de forsk. Sansepunkter, er
endnu usikkert. Der findes i Huden mange
Dannelser, fra hvilke der udgaar Nerver (Pacini’s
Legemer, Meissner’s Legemer o. fl.), og som af
mange opfattes som de forsk. Følesansers
Modtagerapparater.
B. Indre-opfattere. Fysiologen
Albrecht v. Haller vidste all. i det 18. Aarh.,
at de fleste indvendige Organer manglede Evne
til at føle Berøringer. Under Operationer, der
jo den Gang udførtes uden Bedøvelse, var der
rig Lejlighed til at gøre Iagttagelser herover,
og Haller anfører, at hverken Sener, Brusk,
Knogler, Hjerne ell. Hjernehinder er følsomme
for Berøring. Heller ikke Hjertet er det (set af
Harvey). Men som bekendt kan der udløses
Smerter fra indvendige Organer. Hvorfra
saadanne Smerter udløses, har været meget
omdebatteret, og man ved endnu kun lidt om Sagen.
Den danske Kirurg Oscar Bloch har
foretaget mange Undersøgelser over Sagen (1898) og
mener nærmest, at kun Huden, visse
Slimhinder og alle Nerver kan udløse
Smertefornemmelser. Den svenske Kirurg Lennander har
paa Grundlag af sine Undersøgelser (1903)
hævdet, at alle Underlivets Organer: Tarm, Mave, |
Lever o. s. v. er ude af Stand til at føle Smerter,
og at Underlivssmerter altid udløses fra
Bughinden. Nyere Undersøgelser gør det meget
tvivlsomt, om Lennander har Ret;
Koliksmerter (Mavekneb, Galdestenssmerter o. s. v.)
synes at udløses fra smerteopfattende
Sanseorganer i Dele af de indvendige Organer. Om
een Ting er alle enige: at Smerte i indvendige
Organer lokaliseres meget daarligt og ofte
forkert. Bekendt er det, at ved Tandpine ved Folk
ikke altid, fra hvilken Tand Smerten stammer.
Ofte opstaar der ved sygelige Tilstande i
indvendige Organer Smerter paa helt andre Steder
end de angrebne, f. Eks. kan Galdesten give
Smerter, som føles i højre Arm. Den fejle
Lokalisation af Smerter stammende fra indvendige
Organer er blevet undersøgt af Englænderne
Head og James Mackenzie. De har
dannet den uheldige Betegnelse: Reflekssmerter
for Smerter, der lokaliseres forkert. (»Refleks«
[s d.] har ellers en anden Bet.). Head har gjort
det sandsynligt, at der hersker en vis
Lovmæssighed i den fejle Lokalisation, at sygelige
Processer i et bestemt Organ næsten altid fejlagtigt
henføres til det samme Sted af Legemets
Overflade, og at hvert Organ har sine nogenlunde
karakteristiske St., hvor dets Lidelser
fremkalder Smerter.
C. Selv-opfattere. Ethvert normalt
Menneske er i Stand til med lukkede Øjne at
bedømme Stillingen af sine Lemmer, deres
Bevægelsers Retning og Hastighed og den
Modstand, Bevægelsen møder. Denne Evne skyldes
Sansefornemmelser, som Hjernen stadig
modtager fra de forsk. Led, Sener og Muskler, hvor
der maa være særlige Redskaber til at opfatte
saadanne Fornemmelser, og hvorfra man
kender talrige Nervebaner, som leder disse
Fornemmelser til Hjernen. Bedømmelsen af
Lemmernes Stilling (»Stillingssans«) sker
hovedsagelig gennem Nervebaner, hvis
Modtagerapparater ligger i Leddene og Senerne. Ad denne
Vej kan man mærke, om et Led er bøjet ell.
strakt. Vore Musklers Virksomhed er vi i Stand
I til at bedømme meget fint uden at iagttage dem
I med Synet (»Muskelsans«), hvad enhver ved
enten fra Klaverspil ell. Gymnastik og Sport, ell.
fra alm. kombineret Muskelvirksomhed som
Gang og Spring. Hos Blinde er denne
»Muskelsans« udviklet i en overordentlig Grad, og det
er den, der langt mere end Berøringssansen
muliggør Læsningen af »Blindeskrift«. I enkelte
Muskler, f. Eks. Stemmebaaindenes, er denne
Evne til at bedømme Graden af
Sammentrækning udviklet til den højeste Fuldkommenhed.
Ved forsk. Sygdomme kan »Muskelsansen« i
nogle af Legemets Muskler være ophævet, idet
dens Nervebaner er afbrudte, uden at
Følesansen iøvrigt er lidende, og uden at Musklerne er
lamme. Det er f. Eks. hyppigt Tilfældet med
Benenes Muskler ved »Rygmarvstæring« (Tabes
dorsalis). Saadanne Patienter kan ikke gaa
naturligt, skønt de kan bevæge alle Muskler.
Af en hel anden Art er de Sansefornemmelser,
som oplyser os om hele Legemets Stilling i
Rummet (i Forhold til Tyngden) og om
Ligevægt og Bevægelse af hele Legemet. De skyldes
et særligt Sanseorgan, Buegangene, som er
knyttet til det indre Øre.
Sammensatte Fornemmelser.
Mange Fornemmelser, som betegnes ved et enkelt
Ord, skyldes en Kombination af Paavirkninger
gennem flere af de omtalte Sanser, f. Eks.
Følelsen af Glathed og Ruhed, af Genstandens
i Form, Størrelse og Tyngde; baade Tryksans,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
