- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
289

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Føringspenge - Førlov - Førnutid - Først af Brættet - førstefødende - Førstefødselsret - Førstegrøde - Første Kammer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afgiften Amtsfattigkasserne, indtil den ved
Udgangen af 1845 helt bortfaldt. I dens Sted
udredes dog stadig et fast aarligt Bidrag til
Amtsfattigkassen af hver Sognekommune i
Amtsraadskredsen.
P. J. J.

Førlov, egl. Tilladelse til at føre bort, ell.
Førlovspenge var i Slutn. af
Middelalderen og Beg. af nyere Tid Navnet paa en Afgift,
der svaredes dels af Fæstere, naar de efter
Opsigelse af Fæstet skiltes fra deres Gaarde,
dels af Arvinger, der førte en dem tilfaldet Arv
bort. Afgiftens Beløb angives ofte til 3 Mark,
og dens Erlæggelse har maaske til Dels været
et symbolsk Udtryk for, at Retsforholdet lovlig
var bragt til Ophør. Førlovspenge forekommer
endnu i D. L. 5—2—75 som en Afgift af Arv,
der førtes »uden By eller af den Husbonds
Grund, som den var faldet paa«, idet der af
enhver, der bortførte saadan Arv, til Byen ell.
Husbonden skulde svares 2 Lod Sølv. Denne
Afgift ophævedes først ved L. 19. Febr 1861.
P. J. J.

Førnutid, se Perfektum.

Først af Brættet; se Damspil.

førstefødende (primipara), en Kvinde, der
føder for første Gang, modsat flerfødende
ell. flergangsfødende (multipara eller
pluripara), resp. II-para, III-para o. s. v.).
Lp. M.

Førstefødselsret (lat. Primogenitūr). Med
dette Navn betegnes den Fortrinsret, som i
Henseende til Arv af et Retsgode, der iflg.
Lovgivningen ikke maa være Genstand for Deling,
tillægges den ældste bl. de nærmeste,
arveberettigede Personer. Som oftest, men dog
ingenlunde altid, fremtræder den forbundet med
Lineal-Repræsentationsret og Mand af Mands
Foregang fremfor Kvinde og Mand af Kvinde.
Paa disse Principper i deres Forening var iflg.
Kongeloven af 14. Novbr 1665 Arvegangsordenen
til Danmarks og Norges Trone bygget, saaledes
at de kvindelige, fra Frederik III
nedstammende Linier først kunde kaldes til Arv, naar
Mandsstammen var uddød, og paa disse er
Ogsaa den nuv. norske og sv. saavelsom den
danske af 31. Juli 1853 byggede, men saaledes, at
Kvinder og fra Kvinder nedstigende Linier er
udelukkede fra al1 Arveret overhovedet til
Kronen. Skønt de øvrige monarkiske Stater i
Europa anerkender F.’s Grundsætninger, hersker
der derimod meget afvigende Forskrifter m. H.
t. Kvinders og de kvindelige Liniers Adgang til
Tronen.

Staternes Love har imidlertid ikke
indskrænket sig til blot at gøre Adgangen til
Kongedømmet udelelig og for denne hævde
Førstefødslens Forret; ogsaa i fl. privatretlige Forhold
spiller denne en afgørende Rolle. Dette gælder
saaledes om Arveretten til Len »(Grevskaber og
Baronier) efter Privilegierne af 25. Maj 1671
og om Adgang til Odels- og Aasæderetten i
Norge i Henhold til L. af 26. Juni 1821, jfr L.
28. Septbr 1867. Ogsaa ved Arv af Majorater
og Stamhuse o. l. vil Formodningen, naar ikke
Erektionspatentet bestemmer anderledes, være
for Førstefødslens Fortrinsberettigelse. En
mærkelig Afvigelse fra denne indeholdtes derimod
i den nu ophævede Forordning om Arv af
Selvejergaarde paa Bornholm af 14. Novbr 1763,
iflg. hvilken den yngste Søn foretrækkes til
Gaardens Arv og bl. hans Afkom atter yngste
Søn o. s. v. nedad, derefter den næstyngste
Søn og hans Afkom paa samme Maade, og
først naar der ingen Sønner ell. mandlige
Descendenter findes, kaldes Døtrene til Arv, men
bl. disse da den ældre fremfor den yngre o. s. v.
(C. V. N.). K. B.

Førstegrøde, den første Frugt af dyrkede
Vækster, Markfrugt, lige saa vel som
Træfrugt, og det første Udbytte, vundet af Husdyr
(f. Eks. Uld) o. desl., bragtes af mange gamle
Folk som Offer til Guddommen, i rigtig
Anerkendelse af, at Menneskets Flid og Umage ikke
kan udrette alt, og at der til alt behøves
Velsignelse fra oven. Ved Ofring af F. helligedes
saa at sige den øvrige Afgrøde ell. Udbytte. F.
bragtes saavel af den enkelte som af
Samfundets Repræsentanter paa hele Folkets Vegne.
Hos de fleste Folk danner Offer af F. derfor en
væsentlig Del af Kultus, maaske den mest opr.
Del. Som F. bragtes ikke blot selve
Naturfrembringelserne, men ogsaa de af dem tilberedte
Spiser, som Brød, Olie, Vin o. desl. Hos
Israelitterne bragtes efter Loven paa
Paaskefesten de første Aks og paa Pinsefesten de
første Brød som Offer af F. til Herren. Ved
Siden heraf var de enkelte Israelitter pligtige
at bringe F. af Frugter høstede paa deres
Ejendomme, ofte i Form af Brød o. desl. En Del
heraf nødes af Præsterne. Hos de gl. Ægyptere
bragtes ogsaa F. af Landets Frembringelser som
Offer. Paa Mindesmærkerne ses ofte, hvorledes
Farao ofrer et Bundt Aks til de høje Guder.
F. bragtes ogsaa af Grækerne (Aparche) og af
Romerne, som det fremgaar af mange Steder
hos gl. Forf. Allerede Homer omtaler Offer af
F. Man bragte ogsaa Haar og en Del af vundet
Krigsbytte som F. og viede det til Guderne.
Efter gr. Forf. skulde ogsaa de langt mod N.
boende Hyperboræere have bragt F. som Offer
til Guderne. De store Mosefund fra Jernalderen
i Danmark maa vel snarest betragtes som en
Art F. af Bytte efter Kamp.
V. S.

Første Kammer, alm. Betegnelse for den
Afdeling af Folkerepræsentationen, der er mest
aristokratisk sammensat og derfor ogsaa opr.
var det fornemste og mægtigste Kammer.
Stammoderen til alle Førstekamre er det endnu helt
middelalderlig sammensatte eng. Lordernes ell.
Herrernes Hus (House of Lords) ell. Overhuset.
Det bestaar endnu foruden af de kgl. Prinser
hovedsagelig af arvelige og livsvarige Peerer
samt af 26 selvskrevne gejstlige Medlemmer og
16 for et Parlament (5 Aar) valgte skotske
Peerer. Alene de skotske og irske Peerer
fremgaar af Valg (af et snævert Valgkollegium,
bestaaende af henh. samtlige skotske og irske
Peerer), alle de øvrige er af Kronen udnævnte
ell. servskrevne Medlemmer, og deres Antal er
ikke fast begrænset. Med dette eng. Overhus
for Øje opstillede Montesquieu i sin Esprit
des lois
Kravet om, at der altid burde være to
Kamre for yderligere at gennemføre Princippet
om »Statsmagternes Deling«, og at det ene af
disse Kamre, de Adeliges Kammer, bør
repræsentere den Del af Folket, der udmærker sig
ved Fødsel, Rigdomme ell. Æresposter, og som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 8 23:45:49 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free