Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- G
- Ga, kemsik Tegn for Gallium
- gaa (Søv.)
- Gaabense
- Gaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G
G er det syvende Bogstav i det lat. Alfabet.
Om Oprindelsen, se C.
I de nyeuropæiske Sprog betegner g foran
Konsonanter og Bagtungevokaler som oftest
Lyden [g]; kun i Hollandsk savnes denne Lyd og
erstattes af en aaben Strubelyd, et »dybt« [g]
(ell. i Udlyd: [R]). Foran Fortungevokalerne
anvendes g med en stor Mængde Lydværdier,
saasom: [j] (Norsk, Svensk), [gj] (Nyislandsk),
[R] (Spansk), [3] (Fransk, Portugisisk), [dʒ]
(Italiensk og delvis Engelsk). I Dansk betegner
g i Ind- og Udlyd Lyden [g] (Dage, Dag),
i Tysk derimod som Indlyd [g], som Udlyd [R]
(Tage, Tag). Særegent for Dansk er det, at g
i Forbindelse med foregaaende e og ø kan
betegne en Diftong: jeg, tegne, Segl, Løgn, Gøgl.
I danske Ord som Pige, Spørgsmaal er g som
oftest stumt. — I fl. Sprog kan g bruges til
at betegne »mouilleret« Udtale af det flg.
Bogstav: gn = [ŋ] (fr. agneau, ital. legno); ital.
gl = mouill. I (gli, figlia); ung. gy = mouill. d
(magyar.). Som Forlyd er g i de germanske
Sprog opstaaet af indoeurop. gh, hvortil der i
Græsk svarer X, i Latin h: gr. xAv, tysk Gans
dansk Gaas; lat. homo, dansk Brud-gom (se
Lydforskydning). I Ind- og Udlyd
svarer det danske Skriftsprogs g dels til
fællesnordisk g: oldnordisk dagr, dansk Dag,
dels er det opstaaet af opr. k: oldn. sok, dansk
Sag, oldn. riki, dansk Rige. I sidste Tilfælde har
det norske Talesprog som oftest bevaret den
opr k-Lyd: sak, rike, hvilke Former ved
Ret-skrivningsændringen af 1907 blev fastslaaet som
officiel Skrivebrug i det norske Rigsmaal. V. D.
Paa rom. Indskrifter er G (g): Gajus, (lens,
etc. — Som rom. Taltegn er G = 400, ’G =
400000, hos Grækerne er T = 3, ,T = 3000.
— Paa tyske Rigsmønter betegner G nu:
Karlsruhe, paa ældre franske Mønter: Poitiers, paa
schweiziske: Geneve. I Guldsmedekunsten bet.
det garni. — I Fysikken er g = Tyngdekraftens
Acceleration, g = Gram.
I Musikken er G (fr. og ital. sol)
Bogstavnavnet paa det femte Trin i den diatoniske
Skala, regnet fra C. — G-Nøglen  |
| G-Nøgle |
anbragt paa anden Linie, angiver denne som
Pladsen for [enstrøget] g (se Nøgle) og
kaldes ogsaa Violin- ell. Diskantnøgle. — Som
Forkortelse bet. g = gauche, venstre; m. g., main
gauche: venstre Haand.
S. L.
Ga, kemisk Tegn for Gallium.
gaa (Søv.), lette fra en Ankerplads, forlade,
et Bolværk (afgaa), gaa fra Borde; forlade
Skibet, gaa fri af: undgaa under Sejlads at
komme i Berøring med, f. Eks. et andet Skib,
et Bolværk, et Vrag, en Grund e. l. gaa i Læ
af og gaa til Luvart af: at passere en
Genstand henh. paa Læsiden ell. paa Vindsiden,
gaa over Bord, falde i Vandet fra ét Skib.
gaa over Stag: gaa gennem Vinden under
en Vending, gaa Sejl: lette og sætte Sejl.
lade gaa: kaste en Tovende los.
H. E.
Gaabense, Landsby og Udskibningssted paa
den nordlige Kyst af Falster, Maribo Amt, Nørre
Herred, Nørre Vedby Sogn, med
Købmandshandel og Toldopsyn, ligger c. 2 km SØ. f.
Orehoved, tidligere et kendt Færgested med
Overfart til Vordingborg. Nu er Færgestedet
nedlagt, men Broen, hvortil en 2,5 m dyb Rende
fører ind, findes der endnu.
H. W.
Gaade, en omskrivende Fremstilling af en
Genstand, som ikke nævnes, men skal gættes.
Den er altsaa et Produkt af en Slags Tankeleg,
der stiller sig den Opgave at give en
Beskrivelse, der, medens de enkelte Dele er
flertydige, dog træffende betegner Genstanden; og
G. vil aabenbart være desto fuldkomnere, jo
sikrere de anførte Bestemmelser, trods
Omklædningen, betegner Genstanden, samtidig med
at Tanken og Fantasien sættes i livlig
Bevægelse for at finde den. Ud over Grundformen
fremtræder G. i forsk., mere sammensatte
Former: som Bogstav-G., i hvilken et ell. to
Bogstaver i Beg. af det Ord, der skal gættes,
forandres, medens den øvrige Del af Ordet
forbliver uforandret (Mus — Hus); som
Logogrif, ved hvilken der ved Omsætning af
Bogstaverne skal dannes andre gennem
Hentydningerne anviste Ord; som. Stavelses-G. ell.
Karade, hvor først hver Stavelse skal gættes
og dernæst Ordet i sin Helhed gennem de
Antydninger, der gives om Delene og det Hele;
som Aritmogrif, Talgaade, der
udtrykker G. ved Tal; endelig som den endnu i
Børnebøger meget benyttede Billed-G., Rebus
(s. d.). Ogsaa Pa1indrom, en Leg med Ord,
der giver Mening læste forfra og bagfra (Amor
— Roma, Glas — Salg), og Anagram (s. d.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0309.html
