Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaardfred - Gaardfæld - Gaardfæstning - Gaardgang - Gaarding - Gaardmand - Gaardnavne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gaardgang, naar Angrebet ikke var foretaget af et
væbnet Følge af mindst 5 Mænd, da der i modsat
Fald forelaa Hærværk, men efter at dette
Begreb i Tidens Løb havde skiftet Indhold (se
Hærværk), betegnede Gaardgang enhver
Handling af ovenn. Art, hvad enten den
foretoges af fl. ell. færre.
P. J. J.
Gaardfæld kaldes den Forringelse, som en
Fæstegaards Bygninger og Besætning er
undergaaede i Fæsterens Besiddelsestid, og for
hvilken Ejeren i Reglen kan kræve Erstatning af
Fæsteren ell. af dennes Bo, jfr Fæste.
H. Gr.
Gaardfæstning, ældre Udtryk for
Indfæstning (se Fæste).
Gaardgang, se Gaardfred.
Gaarding (Søv.), Tov, der benyttes ved
Bjærgning af Raasejl i Forbindelse med
Givtovene. De store Undersejl har Bugg. og
Slapg. ved hvilke Sejlets Underlig hales op
over Underraaen, og Nokg. i hvilke Sejlets
staaende Lig strækkes langs Raaen.
Mærssejlene har Bugg. og Dæmpg., der bruges til at
dæmpe Sejlet under Rebning. Bramsejlene har
kun Bugg.
H. E.
Gaardmand bruges i Reglen som Betegnelse
for Brugeren (Fæsteren) af en Bondegaard,
i Modsætning til Gaardejer, der betegner
Ejeren af en saadan Gaard.
H. Gr.
Gaardnavne. Medens Landsbyernes Navne i
forhistoriske Tid, kan dette ikke siges at være
Tilfældet med vore nuv. G. Hvad Herregaardene
angaar, var det i den tidlige Middelalder
ikke alm., at de bar særlige Navne.
Adelsmændene skrev sig meget ofte til den Landsby,
hvor de havde deres Sædegaard, og disse Sædegaarde
har ogsaa i mange Tilfælde udviklet sig
af de alm. Bøndergaarde. Ofte antog
Sædegaardene Landsby navne: Gjorslev, Beldringe,
Randrup, Abrahamstrup (nu Jægerspris),
Bonderup (nu Lerkenfeld), Ibstrup (nu Jægersborg).
Gaarden kunde have opslugt en Landsby,
men der gives ogsaa Tilfælde, hvor Gaarden
alle Dage har været en Enkeltbebyggelse, og
hvor vi i dens Navn har bevaret Mindet om
dens opr. Grundlægger, saaledes i en Del Navne
paa -torp (-trup, -rup). Hyppig har Sædegaarden
antaget Landsbynavn med tilføjet Endelse:
Sæbygaard, Rygaard, Vedbygaard, Næsbyholm.
I 14. Aarh. opstod der en Stræben efter at
give Sædegaardene særlige Navne. Fra
Middelalderen kendes Navne paa -have (egl. det
indhegnede): Ettehave, Filshave, ell. -holm,
navnlig om befæstede Gaarde med Voldgrave
omkr.: Svendsholm, Aalholm, Bygholm og
Svanholm. Navne paa -borg peger ogsaa paa
Befæstningen: Paddeborg, Trøjborg og Visborg.
Disse Endelser har dog ogsaa fundet Anvendelse
i nyere Tid: Sofieholm, Marselisborg o. l.
Mange af de middelalderlige Navne er opr.
rene Naturnavne, som Eskær, Gavnø,
Hindsgavl, Lundenæs, Skjoldnæs og Tryggevælde, og
Endelser som -lund og -dal har ogsaa fra gl
Tid været brugt: Romlund, Gudumlund, Asdal,
Sødal, Langdal. Disse Endelser blev især paa
Enevældens Tid alm., og blev ofte givet uden
Hensyn til Beliggenhed og Naturforhold:
Fuirendal, Selchousdal.
Fra Enevældens Tid stammer en Del Navne
med Tilknytning til Jagten: Jægersborg,
Jægerspris, Hjortespring, og paa denne Tid opstaar
ogsaa en Rk. Navne, som paa forsk. Maade
antyder Ejerens Glæde ved Besiddelsen:
Frydensborg, Frydendal, Lykkenssæde. I 18. Aarh.
begynder Navnene paa -haab og -minde, og
disse Navne har siden været i frodig Vækst.
I det hele spillede Begrebsnavne en stor Rolle
i 18. Aarh., saaledes Fredensborg (tidligere
Østrup), Nøjsomhed, Frihedslund, Vennerslund.
Ved Herregaardsnavnene har der til Tider
været Tilbøjelighed til at vælge udanske
Navneformer: Sophiendal, Lerkenfeld, Sorgenfri,
Gottesgabe, hvilket staar i Forbindelse med den
store Indvandring af fremmed Adel. I Jylland
har i øvrigt de fra Middelalderen nedarvede
Herregaardsnavne holdt sig bedst, medens de
navnlig Ø. f. Store Bælt er blevet stærkt
moderniserede.
Bøndergaardene har fra gl Tid baaret særlige
Navne i de Egne af Landet, hvor Bebyggelsen
opr. er spredt, som i Dele af Vestjylland,
Vendsyssel og paa Bornholm. Navnene bærer her
ofte Præg af betydelig Ælde og indeholder tit
Sprogstof af samme Art som selve
Landsbynavnene. Men i den allerstørste Del af
Danmark har der fra gl Tid været udpræget
Landsbybebyggelse med Fællesdrift af Landsbyens
Jord, og her har der ikke været særlige G. for
de enkelte Gaarde; dette fremgaar bl. a. altid
af middelalderlige Dokumenter ang. Køb og
Mageskifte, hvor man betegner den enkelte
Gaard ved Bondens Navn, f. Eks.: »En Gaard i
Kundby, som N. N. iboer, skylder —«. Særlige
Navne blev som Regel kun baaret af de
saakaldte Enestegaarde, der ikke laa i Fællig med
Landsbyerne.
Først efter Udskiftningen i Slutn. af 18. Aarh.
begynder man i større Udstrækning at give
Bøndergaardene Navne. De Gaarde, som maatte
flyttes ud fra Landsbyerne og lægges paa
Markerne, gjorde først Krav paa særlig Betegnelse;
og de Navne, som blev knyttet til dem, vil i
Reglen være de gl. Betegnelser paa den
paagældende Mark, men ofte vil man ogsaa finde
opr. Øgenavne, der efterhaanden har vundet
Hævd. Paa nogle Godser fik Bøndergaardene
ved Udskiftningen systematisk tildelt Navne
saaledes paa Brahetrolleborg, hvor Digteren
Jens Baggesen medvirkede, men disse Navne
slog ikke altid an. Det er først i de sidste 20—30
Aar, at det er blevet alm. at give Bøndergaarde
Navne, og nu vil man finde mange Landsbyer,
hvor næsten hver eneste Gaard bærer sit Navn.
Disse Navne har dog lidt vanskeligt ved at
gro fast til virkelige Stednavne, da de er
Genstand for hyppig Forandring; det er meget
alm., at naar en Gaard skifter Ejer, faar den
ogsaa et nyt Navn. — Den Navneskik, der alm.
følges, minder tit om Herregaardenes. De
allerfleste Navne ender paa -gaard, og i mange
Landsbyer har en af Gaardene antaget
Landsbyens Navn, efterfulgt af -gaard. Endelser som
-holm, -lyst, -minde, -lund, -dal og
-høj er ogsaa meget yndede. Hyppig sker der
en Opkaldelse efter Naturforhold; Navne som
Dalgaard, Skovgaard, Bakkegaard og Mosegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
