Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabba, Carlo Francesco - Gabbata - Gabbro - Gabekrampe - Gabel - Gabel, Christian Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nuove questioni di diritto civile (1912—14,
overs. paa Spansk af Adolfo Posada) o. a. G.
har endvidere, foruden Afh. o. l. i Foro Italiano,
Giurisprudenza Italiana og andetsteds,
offentliggjort forsk. af ham holdte Konferencer, saaledes
Intorno ad alcuni piu generali problemi della
scienza sociale (I, 1876, II, 1881, III, 1887).
Fz. D.
Gabbata nævnes Joh. 19,13 (hvor det
oversættes ved lithostroton, »Stenbro«) som den
Plads, hvor Pilatus fremstillede Jesus for
Jøderne.
J. P.
Gabbro (Eufotid) er en Eruptivbjergart
af kornet Struktur, hvis Hovedbestanddele er
en kalkrig Feldspat og et Pyroxenmineral,
oftest Diallag. Omtr. samme kem. Sammensætning
som G. har Diabas og Basalt, der er
Dagbjergarter og følgelig som Regel mere
finkornede, men Afgrænsningen mellem G. og
disse Bjergarter er overordentlig vanskelig. Af
Hovedbestanddelene er Feldspaten oftest af
hvidgraa ell. brunviolet Farve; Diallagen er
oftest mørk grønlig ell. brunlig; den kan være
ledsaget ell. erstattet af rombiske Pyroxener
(Enstatit, Bronzit, Hypersten), mindre ofte af
Augit ell. af Hornblende. En vigtig
Bestanddel i mange G. er Olivin, hyppige
underordnede Bestanddele er Titan- og Magnetjern,
Magnetkis, Kromjernsten, Apatit o. a. Inden
for een og samme G.-Forekomst er der ofte
betydelige Variationer i Mineralsammensætningen,
dog benytter man denne til Inddeling
af G.; de vigtigste Arter er: egentlig G.,
bestaaende af Plagioklas og Diallag, men uden
Olivin; Olivin-G., samme Bestanddel med
Olivin; Norit (Hyperstenit,
Protobastitfels) og Olivinnorit bestaar af
Plagioklas og rombisk Pyroxen uden ell. med
Olivin. Hyperit staar imellem Olivin-G. og
Norit; Anortosit og Labradorsten
udmærker sig ved Fattigdom paa mørke
Mineraler, saa at Feldspaten bliver næsten
eneherskende. Forelsten er en diallagfattig
Olivin-G., hvis Olivin ofte er omdannet til
Serpentin og danner mørke Pletter i den lyse
Feldspatmasse.
G. er meget tilbøjelig til at undergaa
gennemgribende Omdannelser; Mineralsammensætningen
er ofte meget forandret, og Strukturen
er ofte ved Tryk blevet skifret. Ved en Art
Forvitring dannes ofte rigelig Serpentin,
medens der ved Trykvirkning opstaar Saussurit-G.,
hvis Feldspat er omdannet til et
haardt Aggregat (Saussurit), medens Diallagen
er blevet til smaragdgrøn Amfibol (Smaragdit-G.).
Ved stærkere Omdannelse opstaar Hornblendeskifer.
G. er en særdeles udbredt Bjergart, der kan
forekomme i alle geol. Systemer fra de ældste
til Tertiæret, snart som uregelmæssig formede
større Fjeldmasser (Massiver) i Jordskorpen,
snart som store Gange. I Skandinavien findes
saaledes en stor Mængde Forekomster; som
nogle af de betydeligste og kendteste kan
nævnes Jotunfjeldene, hvor Skandinaviens højeste
Bjerge dannes af G., Bergen-Egnen
(Saussurit-G.), Ekersund (Labradorstenen). Ogsaa i
Mellemeuropa findes mange G. (f. Eks. Harz,
Nedreschlesien); berømte fra tidlig Tid er talrige
ital. G. (Genua, Toscana, Elba o. a. St.) fra
Kridt- ell. Tertiærtiden; de er ofte i betydelig
Udstrækning omdannede til Serpentin og
anvendte til arkitektonisk Brug under meget forsk.
Navne (Granitone, Verde di Prato o. a.). En
særegen Interesse knytter sig til adskillige G.
derved, at de indeholder ell. ledsages af
anselige Lejer af mere værdifulde Stenarter;
saaledes kan de indeholde store Masser af (oftest
titanholdigt) Magnetjern (Taberg, Routivara o.
a. St. i Skandinavien), nikkelholdig Magnetkis
(langs Grænsen af G., f. Eks. Ringerike),
endelig Gange af Apatit.
(N. V. U.). O. B. B.
Gabekrampe, krampagtige Anfald af Gaben
uden ledsagende Søvnighed. Kan optræde hos
nervøse Personer, undertiden ogsaa ved
Hjernelidelser ell. som Indledning til epileptiske
Anfald.
K. H. K.
Gabel, uddød dansk Adelsslægt, hvis
Stamfader, Rentemester Christoffer G. (s. d.)
— Søn af Proviantmester i Glückstadt
Wulber ell. Valdemar G. (d. 1628) — 1. Aug.
1664 blev adlet med flg. Vaaben: Skjoldet
firdelt med rødt Hjerteskjold, hvori to krydsvis
gennem en Krone stukne guldskæftede
Jerngafler, 1. og 4. Felt et Sølv Taarn i blaat, 2. og
3. et sort Jægerhorn med blaat Baand i Sølv,
paa den kronede Hjelm en siddende kronet
Guld Løve, holdende Hjerteskjoldet foran sig,
mellem to af Sølv og blaat vekselvis delte
Vesselhorn; Skjoldholdere to kronede Guld Løver.
Bl. C. G.’s Børn kan nævnes Vicestatholder i
Norge, Geheimeraad Frederik G. (s. d.),
den ugifte Kammerherre hos Frederik III,
Geheimeraad og Hvid Ridder Valdemar G. til
Hvidkilde og Kongsdal (1650—1725) og Anne
Margrethe G. (1651—78), den senere
Storkansler, Grev Conrad Reventlow’s første
Hustru. F. G. blev Fader til Viceadmiral
Christian Carl G. (s. d.) og til Etatsraad Fred.
Vilh. G. (d. 1732), hvis Søn, Geheimeraad,
Kammerherre og Hvid Ridder Christian
Carl G. til Ringstedkloster (1724—1800) var
sidste Mand af Slægten, der i Listen over
Adelens Tilnavne opføres som »de selvgjorte G.’er«.
P. B. G.
Gabel, Christian Carl, dansk Søofficer,
nedenn. F. G.’s Søn, f. 10. Novbr 1679, d. 3.
Aug. 1748. Han var 1714 avanceret til
Schoutbynacht og blev Aaret efter Viceadmiral. 1717—
25 var han Overkrigssekretær (Marine- og
Krigsminister) hos Frederik IV, faldt i Unaade og
afskedigedes, men ansattes allerede næste Aar
som Stiftamtmand i Ribe, hvor han forblev til
sin Død. — Som Skibschef tog han hæderlig
Del i den store nordiske Krigs Søkampe. 1715
udsendtes han med en Eskadre paa 8 Skibe i
Østersøen, hvor han 24. Apr. ved Femern
overvandt og erobrede ell. ødelagde en sv. Eskadre
under den yngre Greve Wachtmeister. For
denne Bedrift, der er blevet kaldt Slaget paa
Kolbergerheide, udnævnte Kqngen ham til
Kammerherre og Viceadmiral. En kort Tid s. A., da
Admiral P. Raben var syg, førte G. selv
Hovedflaaden i Østersøen. 1716 var han
Eskadrechef i Kattegat, hvor han paa forsk. Maade
gjorde god Fyldest, men dog er blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
