Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 302 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabelentz, Hans Conon v. d. og Hans Georg Conon - Gabella hereditaria eller Afdragsret - gabelle - Gabelsberger, Franz Xaver - Gabemund

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vigtige Afhandlinger dels i det sachsiske
Videnskabernes Selskabs, dels i Berlin-Akademiets
Skrifter (han var Medlem af begge Selskaber)
ligesom ogsaa i andre videnskabelige
Tidsskrifter. Hans Hovedværk er »Chines. Grammatik«
(1881, hvortil slutter sig det kortere Værk
»Anfangsgründe der chines. Grammatik« (1883),
desuden »Confucius und seine Lehre« (1888), »Die
Sprachwissenschaft« (1891), endelig »Handbuch
zur Aufnahme fremder Sprachen« (1892). G. har
ogsaa udgivet med Oversættelse og Fortolkning
det kinesiske, metafysiske Værk »Thaikih-thu«
(1876). Foruden af Kinesisk var G. en nøje
Kender af Japansk, Mantshu, af vestasiatiske og af
melanesiske Sprog. Med A. B. Meyer udgav han
1882 »Beiträge zur Kenntniss der melanesischen
u. a. Sprachen«. Den af F. A. Roepstorff
samlede, 1884 udgivne Ordbog over Sproget paa
Nikobar-Øerne er ligeledes blevet behandlet af
G.
V. S.

Gabella hereditaria (lat.) ell. Afdragsret
er Betegnelsen for en Afgift, som i ældre Tid
ofte skulde svares af Arv, som blev ført ud af
det Land, i hvilket den var falden. Her i
Landet skulde der saaledes iflg. Christian V’s
Danske Lov (af 1683) svares Sjette- og Tiendepenge
af Arv, der blev ført ud af Riget, hvilken Afgift
dog efterhaanden blev ophævet ved Traktater
med de enkelte Lande og helt bortfaldt ved L.
4. Marts 1904. En lignende Afgift, de saakaldte
Förlovspenge, skulde forøvrigt ogsaa erlægges
af Arv, der blot førtes ud af Byen ell. vedk.
Husbonds Grund, men denne Afgift blev allerede
ophævet i 1861.
N. C.

gabelle [ga’bæl] (fr., middelalderlig lat.
gabella, mulig af arabisk kabala, Skat), er
oprindelig Navnet paa enhver indirekte Afgift ell.
Skat, men betegner senere spec. den gl.
franske, 1790 ophævede Saltskat. Den franske Stat
forbeholdt sig ikke alene Eneretten til al
Handel med Salt, men den tvang ligefrem ved Lov
enhver af Landets Indbyggere over 7 Aar til et
aarligt Minimumsforbrug af 3 1/2 kg. Saltet solgtes
fra særlige, 1342 oprettede, Statsudsalg, der selv
fastsatte Priserne baade for Producenter og
Konsumenter; af saadanne fandtes 1790, da de
nedlagdes, 17. G. gav Anledning til en stærkt
udbredt Smughandel og dette atter til et lige
saa brutalt som uforholdsmæssigt kostbart
Politisystem. Siden 1548 havde G. været
bortforpagtet til Kompagnier ell. enkelte Spekulanter. Faa
Skatter har i Tidernes Løb været følt saa
uretfærdige og utaalelige, og la g. var dømt i
Folkets og alle Reformvenners Bevidsthed længe,
før den faldt under Revolutionens Oprydning af
ancien régime’s Misbrug.
K. R.-H.

Gabelsberger, Franz Xaver, Opfinder af
det mest udbredte tyske Stenografisystem, f. i
München 9. Febr 1789, d. smst. 4. Jan. 1849. G.
kom først i Sadelmagerlære, men havde ingen
Lyst til Haandværket. Senere tog nogle
Benediktinermunke sig af ham, og han besøgte
nogen Tid Gymnasiet. Et svageligt Helbred og
manglende Subsistensmidler nødsagede G. til at
opgive sit Ønske om at blive Skolelærer, og
tvunget af Omstændighederne tog han 1809
Ansættelse som Skriver i et kgl. Administrationskontor.
1823 blev han ansat som Sekretær og

F. X. Gabelsberger.

Geheimekancellist i Indenrigsministeriet og blev
1326 Ministerialsekretær i det statistiske Bureau
under Finansministeriet, i hvilken Stilling han
forblev til sin Død. — 1817 kom G. paa den Idé
at opstille et stenografisk System, og da
den bayerske Statsforfatning offentliggjordes
1818, tog G. saa energisk fat paa
Udarbejdelsen af en Stenografi til Optagelse af
det kommende Parlaments Forhandlinger, at han
endnu samme Aar naaede at faa sit System færdigt i
Grundtrækkene og 1819 blev ansat som eneste
Stenograf i den første bayerske Stænderforsamling.
1. Oktbr 1889 paabegyndte G. paa offentlig
Foranstaltning sit første Kursus i Stenografi med
33 Deltagere, af hvilke 8 naaede saa vidt, at G.
1831 med disse kunde danne det første tyske
Stenografbureau. Først 1834 forelagde G.
Offentligheden sit banebrydende Værk »Anleitung zur
deutschen Redezeichenkunst oder Stenographie«
(560 Sider i stort Kvartformat, hvoraf c. 2/3 er
litograferet af G. personlig), den omfangsrigeste
Lærebog i Stenografi, der overhovedet har set
Dagens Lys, og af hvilken de fleste senere
Systemopfindere har øst mere ell. mindre (2. Udg.
1850). Endvidere offentliggjorde G. 1838
»Stenographische Lesebibliothek« og 1843 »Neue
Vervollkommnungen in der deutschen
Redezeichenkunst oder Stenographie«.

Medens næsten alle tidligere Systemer som
Skrifttegn kun benyttede den lige Linie samt
Kredsen og dens Dele i forsk. Størrelse og forsk.
Retning, slog G. ind paa en helt anden Vej, idet
han dannede sit Alfabet af den alm. Skrifts
simpleste Træk, hvorved Stenografien blev langt
mere letflydende end de tidligere saakaldte
»geometriske Systemer« (se Stenografi).
G.’s System er ikke undergaaet gennemgribende
Forandringer siden dets Offentliggørelse. Det
findes overført paa de fleste europæiske Sprog
og anvendes i mange af Fastlandets
Parlamenter, dels som eneste System, dels ved Siden af
andre, særlig Stolze’s og Stolze-Schrey’s. Det
har i mange Aar været indført som fakultativt
Lærefag i de højere Skoler i Bayern, Sachsen og
Østerrig og har derved i disse Lande opnaaet
en større Udbredelse end noget af de nyere
Systemer. For Udbredelsen af G.’s System
arbejdede før Krigen alene i Tyskland c. 2500
Foreninger med c. 113,000 Medlemmer, og der blev
dér i 1913 undervist c. 125,000 Begyndere i dette
System. Paa Dansk overførtes G.’s System i
1849 af D. Dessau, og det var indtil Begyndelsen
af Halvfemserne eneraadende i Danmark.
A. W.

Gabemund se Torskemund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>