- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
303

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaben - Gabenæb - Gabes - Gabesbugten - Gabestok

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Gaben er en dyb Indaandingsbevægelse, der
opstaar uvilkaarlig (automatisk) som Følge af
Træthed, legemlig saavel som sjælelig. Der
optræder ved høj Grad af Blodmangel, f. Eks.
under store Blodtab, Indaandingsbevægelser af
lignende Karakter.
L. F.

Gabenæb se Storke.

Gabes [-’bæs] (Cabes), Havneplads i det
sydl. Tunis ved Gabes-Bugten ell. den lille
Syrte, bestaar af et europ. Kvarter paa højre
Bred af Wadi G. og flere smaa Araberbyer
spredte i en Oase af Daddelpalmer, c. 20000
Indb., hvoraf c. 1500 Europæere. Den har fransk
Garnison og en fransk-arabisk Skole. Havnen
kan kun anløbes af ganske smaa Skibe. Den c.
25 km brede Gabes-Tange adskiller den fra den
indenfor liggende Schott el Djerid. — I 5. og
6. Aarh. var G. et bekendt Bispesæde og i den
første Del af den muhammedanske Tid en
velbefæstet og rig Stad.
C. A.

Gabesbugten [-’bæs-], se Syrterne.

Gabestok, et middelalderligt Strafferedskab,
bestaaende af et Halsjern, hvori Synderen
laasedes, fæstet til en Pæl (Stokken), rammet i
Jorden paa et befærdet St. ell. anbragt i en Mur.
Saaledes udstilledes Forbryderen for alles Øjne.
Det hed »at staa paa Pælen«. Midt i 16. Aarh.

Fig. 1. Gabestok fra Kolby Kirke, Samsø.
Fig. 1. Gabestok fra Kolby Kirke, Samsø.


stod G. i Kjøbenhavn paa Nørregade,
Vestergade og Amagertorv, ved Torvepladsernes
Grænser og mærkede dem. 1613 forbødes det
saaledes at købe fra Bøndernes Vogne, før »de
vare inden de øverste Halsjern næst Torvene
indkomne«. 1673 opsattes endnu en G. ved ny
Nørre Port (den senest nedrevne) og en anden
»uden gamle Østerport«. 1680 omtales
Halsjernet paa Nytorv. I 18. Aarh. indskrænkedes de
kommunale G.’s Antal, da de ikke mere
anvendtes mod Torveuorden; 1727 nævnes kun 2 i en
Stolpe paa Nytorv, men til Gengæld var der
1726 sat 3 ny uden for de kgl. Manufakturhuse
for deri at straffe Tyverier. Det var Skik at
udstille Synderen indtil 3 Dage i Træk, 2 Timer
ad Gangen For- og Eftermiddag. Med Straffen
fulgte undertiden Piskning og efter den
Fængsel samt ofte Pøbelens Forhaanelser ell.
Overlast, der var paaregnede at være Pinens
vigtigste Del; men det letrørte Folks Stemning kunde
slaa om, og Synderens Hat, sat for hans
Fødder, blive fyldt med Smaapenge, medens han

Fig. 2. Den siddende Stok.
Fig. 2. Den siddende Stok.


stod der. Forseelserne, der afsonedes saaledes,
var mangfoldige. I Kong Christian IV’s Tid var
det Bysvendene paalagt at sætte dem deri, som
lod sig høre med Banden og Sværgen, tappede
Øl under Højmesse ell. arbejdede under
Prædiken. Paa det sidste nær var dette
Skødesynder, og da Bysvendene fik 4 β for hver, de satte
paa Pælen, var denne stadig optagen. Tyvene
udstilledes sammen med deres Koster, men der kom
ogsaa Vægtere og Skarnagere paa den, onde
Kvinder, Ruffersker og Skøger, Folk, der
»krængede Hunde« og solgte dem for Raabukke;
desuden Overtrædere af Torveordenen. Her var
altsaa kun Tale om Straf for disciplinære ell.
vanærende Forbrydelser, men i England f. Eks.
kendes Navnene paa en Række Forfattere, der
sattes i G. for Indholdet af deres Skrifter, naar
de ikke stemte med Magthavernes politiske
Meninger, og de delte Skæbne med de Boghandlere,
der havde solgt Skrifterne. Værre blev det i
Danmark efter Kong Christian VI’s
Helligdagsanordninger, der befalede Bønder og deres
Husstand at søge Kirken hver Helligdag. Indfandt
de sig ikke, var de efter 17. Aarh.’s Love
pligtige at bøde 3 Lod) Sølv, men nu sattes de,
hvis Pengene udeblev, i G., der stod ved
Kirkedøren, i 1—3 Timer, den halve Tid før, den
anden halve efter Gudstjenesten. Ligesaa gik
det Bønderne efter Reskr. af 24. Oktbr 1739,
hvis de havde budt mere end 5 Par Faddere
til Barnedaab, samt Piger, der fødte uden for
Ægteskab. I Spøttrup G. sattes de, der ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free