- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
304

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabestok - Gabii - Gabinius, Aulus - Gabl, Alois - Gablenz, Karl Wilhelm Ludwig - Gablonz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gik til Alters 2 Gange om Aaret, 1851 stod G.
endnu paa Nordby’s Torv (Samsø), og i Mands
Minde har Bylaget af egen Magt sat Tyveknægte
i den. 1864 saas den endnu ved mellemslesvigske
Klokkehuse, ved Kirkerne og paa et af
Flensborg’s Torve. I Danmark er G. ikke afskaffet
ved Lov; i Norge ved L. af 17. Maj 1848. Fra
danske Kirkelofter er Eksemplarer fremdragne,
som nu bevares paa Dansk Folkemuseum. — I
England havde G. (pillory) Form af en Pæl, der
bar en lodret staaende Træflade, i Mands Højde
delt i 2 Halvdele efter en vandret Midtlinie, der
gik som Diameter gennem 3 indsavede Huller
til Hoved og Hænder. Øverste Halvdel kunde
lukkes op for at slutte de nævnte Legemsdele
i Hullerne. I Frankrig skelnede man mellem
carcan, Halsjern, der lignede den danske G., og
pilori, en Maskine, der var anbragt i et
mangekantet Taarn. I et Rum, hævet over den ydre
Jordoverflade, var i Bygningens Sider anbragt
dørlignende Aabninger. Gulvet var en
Drejeskive, paa hvilken var anbragt Stokke (s. d.),
i hvilke Synderne i siddende Stilling var
sluttede paa Hænder og Fødder. Medens
Drejeskiven vandrede rundt, præsenteredes de
stokkede efterhaanden i alle Taarnets Aabninger
og passerede tillige forbi Bøddelen, der piskede
dem. Straffen kendes fra Litteraturen i 12.
Aarh. og afskaffedes 1832.
Bernh. O.

Gabii, By i Latium, c. 17 km fra Rom ved
Vejen til Præneste. Nyere Udgravninger har
vist, at Stedet allerede var beboet i forhistorisk
Tid. Sagnet fortalte, at G. gjorde heldig
Modstand mod Tarquinius Superbus’ Angreb, og
at det kun ved List lykkedes ham at indtage
den. Senere forfaldt G. og var paa Augustus’
Tid ganske ubetydelig. — I G. fandtes en
berømt Juno-Helligdom; Stenbruddene i Nærheden
forsynede Rom med godt Byggemateriale
(Peperin). 1792 udgravedes en Del af Byens Ruiner,
deriblandt et Tempel og et Teater; det
betydeligste af de fundne Kunstværker, den saakaldte
»Diana fra G.«, findes nu i Louvre.
C. B.

Gabinius, Aulus, rom. Politiker. Han
foreslog som Folketribun 67 f. Kr., at
Anførselen i Krigen mod de kilikiske Sørøvere skulde
gives til en Feltherre med uindskrænket
Kommando paa Middelhavet og i en bred Bræmme
af Kystlandene. Uagtet Forslaget ikke nævnede
nogen bestemt Mand, var dog alle enige om,
at det var forelagt med Pompejus for Øje, men
trods Senatspartiets Modstand blev Forslaget
vedtaget. G. var Prætor 61 og Konsul 58. I sit
Konsulat var han ivrig for at faa Cicero forvist
og gik det flg. Aar som Prokonsul til Syrien.
Her blandede han sig i Forholdene i Palæstina
og genindsatte Hyrkanus som Ypperstepræst.
Den fordrevne Ægypterkonge Ptolemaios
Auletes flygtede til ham, og ved at love 10000
Talenter fik han Prokonsulen til at interessere sig
for sin Sag. G. foretog da egenmægtig et Tog
til Ægypten, hvor det lykkedes ham at
genindsætte Ptolemaios. Da han 54 vendte tilbage til
Rom, blev han anklaget for flere Forseelser, bl.
a. af Provinsens Skatteforpagtere; og angrebet
fra alle Sider, bl. a. af sin gamle Fjende Cicero,
blev han dømt for at have taget mod
Bestikkelser af Kong Ptolemaios og gik i Landflygtighed.
Ved Borgerkrigens Udbrud (49) vendte han
tilbage efter Cæsar’s Opfordring. Paa dennes Side
deltog han i Kampen og døde i Salona, hvor han
var blevet indesluttet (48 eller 47).
(M. M.). H. H. R.

Gabl, Alois, tysk Genremaler, f. 24. Septbr
1845 i Wiesen i Pitzthal (Tyrol), d. (ved
Selvmord) 27. Febr 1893 i München. G. gik paa
Akademiet i München (under Schraudolph,
Ramberg og Piloty), blev senere Professor her og
vandt Navn ved historiske og genremæssige
Skildringer af sin Fødeegn, i Defregger’s Aand,
men af større malerisk Virkning: »Haspinger
præker Oprør« (1872), »Rekrutudskrivning i
Tyrol« (1873), »Velsignelsen af Brudesengen«
(1875), »Dansen i Kroen«, »Præsten som
Voldgiftsm»and« (1875) etc.; i 1880’erne kredsede hans
Kunst særlig om bayersk Folkeliv: »Værtshus i
München« etc.
A. Hk.

Gablenz [’gablæntz], Karl Wilhelm
Ludwig
, Friherre, østerrigsk General, f. 19.
Juli 1814 i Jena, d. 28. Jan. 1874 i Zürich. Han
begyndte sin militære Løbebane i den sachsiske
Hær, men kom allerede 1833 i østerrigsk
Tjeneste. Som Adjutant hos Wallmoden udmærkede
han sig i det italienske Felttog 1848, navnlig
ved Custozza og forfremmedes til Major i
Generalstaben. Som saadan ansattes han som
Stabschef ved det Schlick’ske Korps i Ungarn, hvor
han særlig gjorde sig bemærket ved Kaschau
og avancerede til Oberst. 1850—51 anvendtes
G. ofte i diplomatiske Sendelser og
kommanderede 1854—56 en Brigade i
Okkupationshæren i Donau-Fyrstendømmerne. Under
Krigen i Italien 1859 lagde han megen
Dygtighed for Dagen saavel ved Solferino som ved
Magenta. 1863 forfremmedes han til
Feltmarskalløjtnant og fik 1864 Kommandoen over de
østerrigske Tropper i Kampen mod Danmark.
Han førte her Kampene foran Dannevirke ved
Overselk og Jagel 3. Febr, ved Oversø 6. Febr
og ved Vejle 8. Marts og belejrede Fredericia.
Septbr 1865 blev han Statholder i Holsten, vandt
her ikke ringe Sympati, men forlod denne Post
1866 og fik Kommandoen over 10. østerrigske
Korps, med hvilket han sejrede over General
Bonin 27. Juni ved Trautenau. Han deltog
endvidere i Kampene ved Königgrätz og om
Brohovedet ved Florisdorf og plejede uden Held
Forhandlinger med Preusserne om en
Vaabenstilstand efter Nederlaget ved Königgrätz. 1867
blev han livsvarigt Medlem af Herrehuset og
kommanderende General i Kroatien og Slavonien,
forflyttedes 1869 til Ungarn, udnævntes 1870 til
General i Rytteriet og traadte det flg. Aar
ud af Tjenesten. Daarlige økonomiske Forhold
havde bragt ham til en saadan Fortvivlelse, at
han tog sig af Dage under et Besøg hos sin
Broder i Zürich. (Litt.: Junck, »Aus dem
Leben des Generals Freiherrn v. G.« [Wien
1874]).
B. P. B.

Gablonz [’gablonts] (tschk. Jablonec), By
i Böhmen, Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft
G., ved Lausitzer Neisse, der løber til Oder,
ligger i en bjerg- og skovrig Egn ved
Jernbanelinien Reichenberg—G. (1910) 29600 tyske Indb.
Der findes en kunstindustriel Fagskole for
Gørtlere, Gravører, Malere og Glasslibere. G. har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free