- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
312

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gade, Niels Wilhelm - Gadebasse - Gadebelysning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1851 blev G. ansat som Organist ved
Garnisons Kirke, 1858 forflyttedes han til Holmens
Kirke og beklædte Organistpladsen der til sin
Død. 1862 var G. en kort Tid Kapelmester ved
det kgl. Teater, en Stilling, han snart opgav,
da han fandt den uforenelig med sit Naturel og
sine øvrige Interesser. 1867 stiftedes det
kjøbenhavnske Musikkonservatorium (af
Moldenhawer) væsentlig efter G.’s Plan, og han, der
besad megen administrativ Evne blev ogsaa
her den ledende Aand. 1856 udnævntes G. til
Prof., 1879 til Æresdoktor i Filosofi ved Kbhvn’s
Univ. Disse og talrige andre Udmærkelser, der
blev G. til Del baade hjemme og ude, (men som
han med sin sunde Natur ikke vurderede alt
for højt), bidrog til at befæste hans omtrent
uantastede Førerstilling, til hvilken hans kloge
og myndige, men dog elskværdige, ja godmodige
Personlighed og hans med Flid erhvervede,
ikke just dybtgaaende, men meget alsidige
Dannelse gjorde ham velskikket. Med Rette
bemærker A. Hammerich, at en kommende Historiker
vil betegne Tiden 1850—90 som »G.’s Tidsalder«.
Om i hvor høj Yndest G. stod hos Udlandets
Musikpublikum, vidner de talrige Koncertrejser,
han paa Opfordring foretog — saaledes 1871
til »Beethoven-Fest« i Bonn, 1873 til Holland,
È1876 og 1882 til England — paa hvilke han
fejredes paa den mest ærefulde Maade baade som
Komponist og Dirigent. Efter G.’s Død er vel
Interessen for hans Kunst i Udlandet aftaget en
Del. I den danske Musik staar han fremdeles
som en uovertruffet Kunstner. En Statue af G.
(af Bissen) opstilledes paa Skt Annæplads.
(Litt.: Biografier og Karakteristikker af G. af
Will. Behrend [1917] og Ch. Kjerulf
[1917]; se i øvrigt Dagmar G., »G.’s Breve
og Optegnelser« [1892]; C. Thrane, »Danske
Musikere«; »Tilskueren« 1887 og 1891 [Will.
Behrend
]; »Nordisk Musik-Tid.« 1880 [Kjerulf]
»Journalistkalender« 1891 [Behrend];
»Det Letterstedtske Tidsskrift« 1891 [A.
Hammerich
]; »Musikforeningens Historie« II. Del
og »Musikkonservatoriets Historie« [1917] [Samme].
Paa Tysk særlig Ph. Spitta i Værket
»Zur Musik« og Hedewig v. Holstein,
»Eine Glückliche«.
W. B.

Gadebasse, i gl. Dage Navnet paa den Karl,
der af Landsbyens andre Karle aarlig valgtes
til at være Fører ved Ungdommens Fester.
Valget skete ved Lodtrækning ell. ved, at Karlen
under Dansen i Legestuen blev grebet af de
andre og løftet op mod Loftet. Han valgte sig
en Pige (Gadinde), der skulde bistaa ham ved
at sørge for Beværtningen og modtage de
indkomne Bidrag dertil. G. skulde aarlig bytte
Gadelam (s. d.), d. v. s. fordele Byens Piger til
de unge Karle. Mange Steder kaldtes G. for
Majgreven og hans Medhjælperske
Majgrevinden. (Litt.: H. F. Feilberg, »Dansk
Bondeliv«, S. 261, 276 [1898]).
G. K-n.

Gadebelysning. Ang. den nødvendige
Belysningsgrad o. a. tekn. Oplysninger, se
Belysning og Kulgas, Afsnit L. Indtil for lidt
over 200 Aar siden eksisterede G. ikke i
Byerne. Naar Solen var gaaet ned, og det da ikke
var Maaneskin, laa Gaderne hen i fuldstændig
Mørke, og alle Boderne lukkedes. Enhver
Velsitueret, der nødvendigvis maatte ud, lod sig
ledsage af Tjenere forsynede med Fakler ell.
senere med store Hornlygter, da Fakler blev
forbudte p. Gr. a. deres Brandfarlighed. Dette
Mørke, der hvilede over Gaderne, gav
Anledning til megen Usikkerhed; Overfald og blodige
Slagsmaal hørte til Dagens ell. rettere Nattens
Orden, og da i Danmark Johan
Hussmann
1679 foreslog Kong Christian V, at der
skulde opstilles Lygter paa Gaderne, anføres det
udtrykkelig, at det er »for at hindre den Røven
og Overlast, som slemme Mennesker tilforn ved
Aftenstid og Nattetid plejede at øve«. Der
nedsattes da en Kommission, som efter Magistratens
Raad Oktbr 1680 lod foretage en praktisk Prøve
ved at opsætte Lygter paa Købmagergade,
Højbrostræde (nuv. Højbroplads) og ved Stranden.
Resultatet var saa tilfredsstillende, at det ved
en Frd. af 25. Juni 1681 bestemtes, at der skulde
opsættes 500 Lygter i Staden. I Lygterne
brændte de første Par Aar Olie, senere Tran.
Lygterne var af Kobber og anbragte paa malede
Træstolper; de blev passede af et Vægterkorps.
Der var en høj Straf for at beskadige Lygterne
(3 Aars Arbejde i Jern paa Bremerholm). I
Tiden fra 1. Maj til 1. Septbr brændte Lygterne
slet ikke og i den øvrige Tid ikke, naar det
var Maaneskin ell. skulde være det. Naar
Kirkeklokkerne klemtede til Ildløs, skulde Lygterne
dog tændes, hvordan Vejret end var. Lygternes
Opsætning betaltes af Husejerne, medens
Lejerne maatte betale, hvad det kostede at holde
dem brændende. Tilsynet førtes af en Inspektør,
der sorterede under Magistraten, senere kom
Lygterne til at sortere under Brandvæsenet. Der
paalignedes en Lygte- og Sprøjteskat, som opr.
var 5000 Rdl., men steg efterhaanden, som
Lygternes Antal forøgedes; dette var 1771 steget til
866 Stkr, der passedes af 100 Vægtere.

Under Struensee blev Lygtevæsenet
omorganiseret, saaledes at det kom til at sortere direkte
under Magistraten, og en i Decbr 1771 udstedt
Kabinetsordre paabød, at Gaderne skulde
belyses bedre, hvorefter Lygternes Antal forøgedes
til 1175 Stkr, og de hidtil anvendte Hornlygter
ombyttedes med Lygter med eng. Glas. Siden
den Tid er G. stadig blevet forbedret, idet dog
Tranlygterne bibeholdtes, indtil Gaderne 1857
blev belyste med Gas. Efterhaanden som Byen
udvidedes, tiltog Lygternes Antal, og
Forbedringer i Lygternes og Brændernes Konstruktion
indførtes, efterhaanden som Gasteknikken
udviklede sig. 1890 omordnedes G., saaledes at
Byen deltes i 5 Kontrolørdistrikter med 75
uniform. Lygtetændere, der hver har indtil 66
Lygter at passe, og efter Oprettelsen af den
elektriske Centralstation indførtes tillige elektrisk
Gadebelysning (Buelamper) paa nogle af de
større Pladser. Forholdene har stadig udviklet
sig. 1. Marts 1919 fandtes c. 600 Stkr private og
c. 8200 Stkr offentlige Lygter med Gas. Der var
nu 7 Kontrollører og 140 Lygtetændere samt
11 Netopsættere. Kommunen fabrikerer
under normale Forhold selv de Glødenet, der
benyttes i Lygterne. Tillige findes der af
offentlige elektr. Lamper c. 200 Buelamper + c. 800
Glødelamper (opg. 1918), der passes af, 1
Formand, 5 Elektromekanikere og 8 Lampetændere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free