Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem 20. og 21. Gade — kan have den Fordel,
at Gade og Husnummer giver en ret nøjagtig
Bestemmelse af Beliggenhed og Afstand.
Hensynet til Færdselen og til let Orientering
gør det naturligt at bruge retliniede Gader;
men en svag Krumning giver et smukkere
Gadebillede, især ved aaben Bebyggelse, fordi man
faar god og stadig skiftende Oversigt over den
konkave Husrække; den indvendige Side ser
man saa meget mindre, og derfor passer
krumme Gader bedst, hvor Indersiden af
Krumningen kan lades ubebygget.
Hensynet til Vandafledningen giver helt
andre Regler for Udformningen af Gadenettet. Saa
længe Afløbet kunde foregaa overfladisk ved
Rendestene i Gaderne og aabne Vandløb i
Bunden af Lavningerne, lod man i nogenlunde
jævnt Terrain en Gade følge Højderyggen,
medens Vandløbene gemtes mellem Haver og
Baggaarde. Efterhaanden som Byen voksede, og
Spildevandet ødelagde de aabne Vandløb, blev
disse erstattede med Rørledninger, og ved
stigende Grundværdi blev Haver og Baggaarde
raserede, og de tidligere Vandløb overbyggedes
med nye Gader, som kunde aabne de gamle
Baggrunde for en rentabel Bebyggelse.
I kuperet Terrain vil Hovedfærdselslinierne
fra første Færd følge Dalbundene, fordi de er
jævnest, og i Byer med Flodløb vil disse som
Regel blive bestemmende for Gadenettet, idet
Hovedgader følger Flodens Krumninger, og
Sidegader løber vinkelret mod dem, hvorved der
fremkommer et falsk Billede af Radial- og
Ringgader, falsk, fordi det Bycentrum, mod
hvilket Radialgaderne løber sammen, i
Virkeligheden mangler (New-Orleans). Ved moderne
Byudvidelser lader man gerne de først anlagte
Gader følge Lavningerne, for at man straks kan
bygge Hovedkloakerne.
I en enkelt amerikansk By, Washington,
danner Kapitoliet (Parlamentsbygningen) og det
hvide Hus (Præsidentens Bolig) Hovedcentrer,
hvorfra Hovedgader udstraaler i alle
Retninger gennem et Net af Bigader, anlagte efter et
for hele Byen fælles Rektangelsystem.
Hovedstadens Gadeplan er med Hensigt gjort til
den folkevalgte Regeringsmagts Apoteose.
Af Hensyn til Færdselen bør Gader ikke have
for stærke Stigninger, særlig ikke
Hovedgaderne, baade fordi deres Færdsel er størst, og fordi
en glat, lyddæmpende Befæstelse kun kan
anvendes ved svage Stigninger, Asfalt indtil 10 o/oo,
Træbrolægning indtil 20 o/oo, medens
Stenbrolægning endnu kan bruges i Gader med
Stigning af 50 o/oo ell. endog 100 o/oo. I Sletteland
holdes Gadestigningen helst under 20 o/oo, og
hvor Terrainet stiger stærkere, omformes det
ved Jordarbejde, saa at Gaderne faar passende
Stigning. I Forretningskvarterer og til høj
Bebyggelse, hvor der er Brug for Kælderrum,
passer det godt at danne Gaden ved Opfyldning,
og ligeledes langs offentlige Haver og
Parkanlæg, saa man faar Udsigt over dem fra de
omliggende Gader. I Villakvarterer maa man
hellere afgrave Gadearealet, saa Privathaverne
faar en høj og derved fredlyst Beliggenhed, der
ikke kræver tætte Hegnsmure, som ødelægger
Gadens Udseende.
Omkostningerne ved Jordarbejdet er saa smaa
i Forhold til Udgiften til Kloakanlæg og
Befæstelse, at man ikke skal vige tilbage selv for
ret store Terrainomdannelser til Lettelse for
Færdselen, og de store Jordmængder, som
efterhaanden vindes ved Grundudgravning, gør det
muligt at planlægge Gader paa lavtliggende
Arealer i saa stor Højde, at den fremtidige
Vandafledning derved lettes.
Er Terrainstigningen saa svag, at man ikke
for Færdselens Skyld er nødt til at give Gaden
jævn Stigning, kan man ved et svagt buet, hult
Længdeprofil opnaa en større æstetisk
Virkning, særlig hvis Gaden fører op mod en
monumental Bygning, der fremhæves som anseligere,
fordi Gadens buede Profil giver saa meget
bedre Oversigt end et retliniet, at Gadelængden
synes større, saa man regner Bygningen
fjernere og højere liggende, end den er.
Højdepunkter i retliniede Gader er derimod uheldige,
fordi alt det, som ligger længere borte, ligesom
begraves under Bakken. Hvis man i
bølgeformet eller kuplet Terrain ikke kan undgaa
Højdepunkter, maa man helst enten lade Gaden
skifte Retning i Højdepunktet, f. Eks. ved at
vælge det som Knudepunktet i et
Trekantsystem, ell. paa Toppen lægge en Plads med en
fritliggende Bygning som point de vue for de
i Pladsen sammenløbende Gader.
I Klippeegne, hvor Udgravninger kræver
Sprængmidler, er man som Regel stærkt bundet
af Terrainforholdene og maa lade Gaderne
følge saadanne Folder i den naturlige Overflade,
hvor Færdselsbanen fortrinsvis kan
tilvejebringes ved Opfyldning, eventuelt Opmuring, uden
Hensyn til bestemte Systemer for
Retningslinierne. Selv Hovedgader bliver let snævre,
krumme og saa stærkt stigende, at
Vognfærdsel netop er mulig, medens Sidegaderne hyppig
maa bygges som Trapper alene for
Fodgængere.
Gadebredden bør være saa stor, at der er
Plads til en Kørebane, hvor to Vogne kan
mødes, og hertil kræves c. 5 m. En Færdselsgades
Kørebane bør da mindst være dobbelt saa bred,
saa der er Plads til holdende Vogne ved begge
Sider, og er Færdselen stor, bør Bredden helst
yære 3 Gange 5 m, saa der er Plads samtidig
til holdende, langsomt og hurtigt kørende Vogne
for begge Færdselsretninger. Ved særlig stor
Vogntrafik bør der yderligere være Plads til
en Række smalle Refuger i Midten af
Kørebanen, hvor Fodgængere kan være i Sikkerhed,
naar de skal krydse Gaden, da der sjælden
samtidig bliver Aabning i Vognrækkerne for
begge Færdselsretninger. Yderligere bør
Kørebanens Bredde forøges med mindst 2 m af
Hensyn til Cyklister, for at disse ikke skal blive
klemt inde mellem Vognrækkerne.
Paa Kørebaner med Plads til 6 Vognrækker
kan en dobbeltsporet Sporvejslinie anbringes i
Midten uden særlig Gene for den øvrige
Færdsel. Ved Stoppestederne bør helst skaffes Plads
til en Refuge for Sporvognspassagererne. I
ensidigt bebyggede Gader lægger man ofte
Sporene ved den ubebyggede Rand af Kørebanen;
det letter den øvrige Vognfærdsel, men gør
Gaden farligere for Fodgængere, fordi der saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
