Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gadh, Hemming - Gadidæ - Gadjatsh - Gadmendal - Gadolin, Axel - Gadolin, Jakob - Gadolin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
electus. Det var nærmest ham, som ledede
Belejringen af Sthlm’s Slot, som forsvaredes af
Kong Hans’ Dronning, Christine, Da Sten Sture
den Æ. var død, lod G. Dødsfaldet skjule og
var yderst virksom for at faa Svante Sture
valgt til Rigsforstander. Under Svante’s
Styrelse var G. i mange Henseender den ledende
i den sv. Politik. Han havde dog Modstand at
bekæmpe i selve Landet fra den mere
unionsvenlige og fredelskende Retning bl.
Stormændene og fra Prælaterne med Ærkebiskop Jakob
Ulfsson i Spidsen. Pave Julius II truede 1506
med Bandlysning, dersom G. ikke afstod fra den
Linköping’ske Bispestol; men skønt G. ogsaa
fik en alvorlig Formaningsskrivelse fra
Rigsraadet herom, hjalp det ikke, og den sp.
Kardinal, Jacobus Arborensis, som Paven havde
udnævnt, blev aldrig Biskop i Linköping. G. havde
ikke megen Sans for kirkelige Hverv; da
Pavebrevet kom, var han fuldt sysselsat med
Kampene omkr. Kalmar mod Danskerne. Han
opholdt sig 1506—09 i Egnen omkr. Kalmar som
Leder af Felttoget mod de derværende danske
Tropper, og hans Indtagelse af Staden Kalmar
1506 gjorde det muligt for ham at trodse sine
hjemlige Modstandere. Freden i Kbhvn var
ikke efter G.’s Sind, og han gjorde, hvad han
kunde, for at faa den brudt. Forbindelsen
mellem Sverige og Lübeck mod Kong Hans var for
en Del hans Værk, og han var med paa den
lybske Flaade, der hærgede i Bleking og paa
Lolland. 1510—12 opholdt G. sig i Lübeck som
en Slags politisk Agent for Sverige. Han kom
derpaa tilbage, men nu var Svante Sture død,
og under den ny Rigsforstander, Sten Sture
den Y., for hvis Valg G. sikkert har virket,
indtraadte forandrede Forhold. G.’s Indflydelse
formindskedes i høj Grad. Han mistede nu
endelig Linköping Stift, hvor Hans Brask blev
Biskop. 1518 faldt G. i Danskernes Magt. Han
var tillige med 5 Herrer overgivet som Gidsler
til Christian II, da denne personlig vilde
underhandle med Sten Sture, men Christian førte
mod det givne Lejde alle 6 til Danmark. Nu
sker det store Omslag i G.’s Politik. Da
Christian 1520 kommer med Hærmagt til Sverige,
optræder G. i Kongens Følge som ivrig
Danskerven. Motivet til G.’s Systemskifte er ikke
helt klart. Muligvis har G. følt sig til en vis
Grad tiltalt af Christian II’s demokratiske
Retning og h.ans Uvilje mod. Bisper og Højadel,
og rimeligvis har han næret den Forhaabning,
at han af Kongen kunde udvirke Betingelser, der
saa vidt muligt skulde betage den
danske Styrelse i Sverige dens Karakter af et
Fremmed vælde. Maaske kan det have
medvirket, at Sture-Slægten, for hvilken han havde
arbejdet, nu kun repræsenteredes af Sture’s
Enke og umyndige Børn, og at en Fortsættelse
af dens Vælde nu syntes helt haabløs. G. søgte
at overtale Sthlm’s Forsvarere til at overgive
Slottet til Christian og var sandsynligvis
ogsaa virksom bl. Bønderne i Egnen. Han sendtes
af Christian til Finland for her at befæste
Kongens Magt. Her indtraf Katastrofen. Efter
Kongens Befaling, men uden Undersøgelse ell. Dom,
lod Statholderen i Viborg G. halshugge uden
for Raseborg Slot. Hvad der kan have
foranlediget Christian til denne Befaling, vides ikke
med Bestemthed; muligvis kan det have
medvirket, at G. af Ærkebiskop Gustaf Trolle 1519
hos Kurien var blevet angivet som en af de
fornemste bl. de kætterske Misgerningsmænd,
og Anklagen for Kætteri havde bidraget til
Sthlm’s Blodbad. Den meget kendte, yderst
hadefulde Tale (Oratio contra Danos), som G.
skulde have holdt 1510, er en langt senere gjort
Konstruktion af den sv. Historieskriver
Johannes Magni. Af G.’s Breve findes fl. i Behold. I
disse fremtræder særlig hans kraftige
Veltalenhed og hans Medfølelse for det lavere Folk.
(Litt.: Carlsson, »H. G., en statsman och
prelat från Sture-Tiden« [Upsala 1915]).
A. S.
Gadidæ, se Torsk.
Gadjatsh, Hadjatsh, By i det sydlige
Rusland, Guv. Poltava, ligger ved Psiol, er
Station paa Jernbanen Romny—Krementshug og
har c. 8000 Indb., hvoraf mange Jøder. Den
har Talgkogerier og Fabrikation af Lys og
Tobak.
G. Ht.
Gadmendal, Bjergdal i det schweiziske
Kanton Bern, 17 km lang, omsluttes mod N. af de
stejle Kalkbjerge Gadmerflühe og Wendenstöcke
(3044 m), mod S. af en Række Granitbjerge
(Mährenhorn, Giglistock, Tierberge, 3343 m).
Ved Stein-Gletscheren, ndf. Susten-Passet,
ligger G. 2000 m o. H., ved Innertkirchen, hvor
den af fl. Gletscherbække opstaaede
Gadmenwasser udmunder i Aare, kun 616 m o. H.
Midt i Dalen ligger Kirkebyen Gadmen, 1207
m o. H., med (1910) 564 Indb.
G. Ht.
Gadolin, Axel, finsk Krystallograf og
Mineralog, nedenn. Joh. G.’s Brodersøn, f. i Somero
Sogn i Finland 24. Juni 1828. d. 15. Decbr
1892, virkede 1867—78 som Prof. ved det
Michailoff’ske Artilleriakademi i Petrograd. Han
er især blevet bekendt ved sit i
Krystallografien epokegørende Arbejde: Mémoire sur la
déduction d’un seul principe de tous les
systimes cristallographiques avec leurs
subdivisions (1871).
(N. V. U.). O. B. B.
Gadolin, Jakob, finsk Matematiker, Teolog
og Politiker (1719—1802). G. fødtes i Strengnäs
i Sverige, hvortil hans Forældre var flygtede
for Russerne. Da de vendte tilbage, fik han sin
Uddannelse i Finland, men maatte selv 1742
flygte for Russerne og fortsatte sine Studier i
Upsala. 1745 blev han Docent i Matematik i
Åbo og 3 Aar senere Prof. smst. En Række
Maaneobservationer, han foretog, vakte stor
Opsigt og skaffede ham en Plads i »Svenska
Akademien«. Han præsteviedes og steg i de teol.
Grader, til han endelig 1788 blev Biskop over
Åbo Stift. Baade som Matematiker og Teolog
nød han stor Anseelse, og han anvendtes
desuden flittigt i politiske Hverv og spillede længe
en betydelig Rolle i den sv. Rigsdag, hvor han
stod i første Række bl. Hattene. Gustaf III
regnede ham for saa farlig, at han holdt ham
fængslet i Revolutionsdagene 1772. G. var en
af Grundlæggerne af det finske
Husholdningsselskab og dets første Formand.
A. M. D.
Gadolin, Johan, finsk Kemiker, f. 5. Juni
1760 i Åbo, d. 15. Aug. 1852 paa Sunila Sæters
i Finland, studerede i Åbo 1775—79 og derefter
i Upsala under Bergmann’s Ledelse 1779—82,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
