- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
321

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaffelkvast - Gaffelsejl - Gaffelsejlsskonnert - Gaffelsnit - Gaffelstang - Gaffeltare - Gaffeltopsejl - Gaffky, Georg Theodor August - Gafori, Franchino - Gafsa - Gagarin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan fortsætte sig paa samme Maade. Saadan
G. træfles f. Eks. hos Tusindgylden, fl. Arter
Pctentil og Nellikefamilien (se Fig.). Dersom
G.’s ene Gren ikke kommer til Udvikling, slaar
denne Blomsterstand over i Svikkel eller
Skrue. G. er en i Reglen meget længe
blomstrende Blomsterstand; dens biol. Bet. bestaar
netop i at trække Blomsterudfoldningen ud
over et betydeligt Tidsrum, hvorved
Muligheden for Insektbesøg i høj Grad forøges. Se
Blomsterstand.
V. A. P.

Gaffelsejl (Søv.), Sejl, der føres mellem
Masten og dennes Gaffel, og som forneden enten
støttes til en Bom ell. ved Taljer ud til Skibssiden.
G. paa For- og Stormasten kaldes Fore- og
Store G., paa agterste Mast Mesanen.
H. E.

Gaffelsejlsskonnert eller Gaffelskonnert,
et mindre, 2-mastet Fartøj; det fører
ingen Raasejl, men har paa hver Mast et
Gaffelsejl, der benævnes Storsejlet og Forskonnerten,
og fører Stagsejl mellem Fokkemasten
og Sprydet.
H. P. C.

Gaffelsnit, i Heraldiken Betegnelse for de
tre et Y dannende Linier, der tredeler Skjoldet.
P. B. G.

Gaffelstang. Ved de ældre danske
Feltaffutager brugtes ikke som i fl. a. Landes
Artillerier en alm. Vognstang til at styre Køretøjet
med, men derimod en saakaldet G. Den bestod
af 2 Bomme, Gaffelbommene, mellem
hvilke den højre Stanghest, Stanghaandhesten,
gik indspændt. Køretøjet var ikke afbalanceret,
saa Stanghaandhesten maatte bære
Gaffelbommene oppe ved Hjælp af et Par paa dens Sadel,
Dragtsadelen, anbragte Læderstropper, de
saakaldte Dragttampe. — Gaffelstangsseletøj
kaldtes det for det danske Feltartilleri
normerede Seletøj.
H. H.

Gaffeltare, Benævnelse for Furcellaria
fastigiata
(se Alger, S. 497, Tavlen Fig. 19).

Gaffeltopsejl (Søv.), et trekantet Sejl, hvis
Forkant (forreste Lig) er gjort fast til
Stangen, og hvis underste Lig hales ud langs
Gaflen. G. skødet er det Tov, hvormed det
agterste Hjørne af G. hales ned til Nokken af
Gaflen. G. hejses i G.-fald og hales ned i
G.-nedhaler. Det forreste Hjørne af G. holdes
ned langs Masten til luvart af denne i G.-hals.
Hvis G. ikke er helt tilspidset foroven, har det
her et lille Rundholt, G.-raa.
H. E.

Gaffky, Georg Theodor August,
tysk Bakteriolog, f. 17. Febr 1850 i Hannover,
promoverede 1873 i Berlin med Afh.: »Ueber
den ursachl. Zusammenhang zwischen chron.
Bleiintoxication und Nierenaffektionen«, tog
Statseksamen 1875, blev som Militærlæge
kommanderet til Gesundheitsamt 1880 og deltog
1883—84 i den Ekspedition til Ægypten og
Indien, der under Koch’s Ledelse var udsendt
for at studere Koleraens Aarsagsforhold. 1885
blev G. Medlem af Gesundheitsamt og
udnævntes 1888 til Prof. i Hygiejne i Giessen, dog
arbejdede han under Koleraepidemien i Hamburg
1892. Han udsendtes 1897 med den tyske
Ekspedition til Indien for at studere Pest og blev
1904 R. Koch’s Efterfølger som Direktør for
Berlin-Instituttet for Infektionssygdomme. En
Del af G.’s Arbejder er offentliggjorte i
Gesundheitsamts Meddelelser, deriblandt: »Zur
Aetiologie des Abdominaltyphus«, i hvilken G.
viste, hvorledes den Eberth’ske Bacil kunde
isoleres og rendyrkes. Meget bemærkelsesværdige
er ogsaa Beretningerne fra Kolera- og
Pestekspeditionerne, udgivne 1887 og 1899 og »Zur
Frage der sogenannten Wurst- und
Fleischvergiftungen«; »Erkrankungen an infektiöser
Enteritis in Folge des Genusses ungekochter
Milch« og »Die Cholera in Hamburg«.
J. S. J.

Gafori, Franchino, ital. Musikteoretiker
(1451—1522). Født i den lombardiske Stad Lodi
kom han senere i den fordrevne Doge af Genua,
Prosper Adorno’s Følge til Neapel, hvor han
traadte i Forbindelse med de her levende
betydelige belg. Musiklærde, Tinctoris, Hycaert
og Garnier. Tvungen af Krigsuroligheder og
Pest maatte han atter forlade Neapel og blev
1484 ansat som Sangmester for Kordrengene i
Domkirken i Milano. Senere oprettede Ludovico
Sforza en særlig Lærestol i Musikvidenskaben
for ham. Som Musikteoretiker var G. et Orakel
for sin Tid. Han lod de gl. gr. Musikforfattere
overs. paa Latin og drog dem derved frem af
Glemsel, et Foretagende, som passede fortræffelig
til Renaissancetidens antikke Interesser. Ved
sin betydelige Viden gav han Musikteorien en
solid Underbygning, ikke mindst i sin
Encyklopædi Practica musicæ (1496), hans Hovedværk.
Den antikke Musiklære behandlede han i
Theoricum opus musicæ disciplinæ (1480).
A. H.

Gafsa, By i det sydlige Tunis, ligger i en
Oase mellem Atlas-Bjergenes sydlige
Skraaninger og Schott el Djerid ved Wadi Sefioun.
5000 Indb., hvoraf 1/5 er Jøder. Indb. lever af
Agerbrug og Faareavl samt af Fabrikation af
en berømt Slags Burnusser. Borgen (Kasbah’en)
er meget stor, men ogsaa meget forfalden. —
G. er det gl. Capsa, hvor Jugurtha gemte
sine Skatte. Den er nu en vigtig fr.
Militærstation og Station paa Jernbanen fra Sfax til
Mettaoui.
C. A.

Gagarin [ga’garjin] er Slægtsnavnet i en
endnu levende, vidt forgrenet russ.
Fyrstefamilie, som i Tidernes Løb har talt mange
fremragende Mænd. G. hører til den fornemme
Adel, der ligesom Romanov’erne fører
Stamtavlen op til Rurik. Anerne var opr. Fyrster af
Starodub. I det 17. Led tog Linien
Stárodub-Kljázemski Tilnavnet gagára ɔ: sort Vandhøne,
vel nærmest fra Folkevittigheden. — Bl. Slægten
G. maa fremhæves:

1) Gavril Petróvitsch (f. 1745) var
under Katharina II Overprokurør for den
hellige Synode og Handelsminister.

2) Pavel Pavlovitsch (1789—1872),
Medlem af Kommissionen for Livegenskabets
Ophævelse, i hvilken han hovedsagelig var
Repræsentant for de konservative Godsejeres
Interesser. 1864—65 Præsident i Ministerraadet
og Rigsraadet.

3) Iván Sergiéjevitsch (1814—82) er
vel Slægtens ejendommeligste Skikkelse. — Han
boede i Paris, blev rom. Katolik og Jesuit,
oprettede et slavisk Bibliotek i Paris og arbejdede
hele sit Liv paa en Forening af den østlige og
vestlige Kirke. Af hans Værker i denne Sag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free