Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gainsborough, Thomas - Gaion - Gairdner - Gairdner, James - Gais - Gaisberg - Gaisford, Thomas - Gaissin - Gaité, Théâtre de la - Gaius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1760, i Bath bragte ham Berømmelsen. Den
musikalske, og ogsaa som musikudøvende
Kunstner fremragende, Maler færdedes meget i
Skuespiller- og Musikerkredse, fik talrige
Bestillinger paa Portrætter af Skuespillere og
fornemme Folk, Hertugen af Argyle
(udstillet 1767) etc., 1768 valgtes han ind i
Akademiet, og i London, hvortil han flyttede 1774,
naaede han i Anseelse op ved Siden af
Reynolds, vandt Kongens Gunst og malede adskillige
Medlemmer af det kgl. Hus; af hans Arbejder
kan i øvrigt nævnes Portrætter af Sterne,
Reynolds, Quin, Sheridan, Burke, Clive, Mrs.
Siddons (Londons National Gall.), Mrs.
Graham, Will. Hallett og Hustru, Dobbeltbilledet
Mrs. Sheridan og Mrs. Tickell
(Dulwich-Samlingen) samt hans maaske berømteste Værk:
Master Buttall (the blue boy, i Hertugen af
Westminsters Eje), hvis Farvesammenstilling
G. efter Sigende skal have malet som en Slags
Protest i Gerning mod Reynolds’ Farveteorier.
G.’s Kunst er friskere, inspirationsrigere end
Reynolds’ lærde og reflekterende, lægger mere
Vægt paa Stemningsmomentet, Gengivelsen af
det sjælelige i Figuren; i malerisk Henseende
udmærker G.’s Portrætter sig ved fin
harmonisk Farvevirkning, virtuosmæssig
Penselføring og dekorativ Sans; i hans Portrætter
med den fornemme Holdning, den fine
kvindelige Ynde, gaar der Traade tilbage til v. Dyck,
ogsaa til Rokokoen (Watteau). Flere af hans
Billeder har skønne, landskabelige Baggrunde.
G. var nemlig en ypperlig Landskabsmaler,
Skaberen af den eng. Landskabskunst; G.’s
Landskaber, alle fra England (som G. ikke
forlod) — og først ret værdsatte efter hans
Død — er enkle, med jævne Motiver og faa
Farver; fra Hollænderne (Wynants og
Ruisdael) som Læremestre vender han sig mere
og mere mod Naturen, hvis Stemning han med
genialt og aabent Blik for dens Skønheder
forstaar at gribe; bekendte Landskaber: The
watering place (Nat. Gallery), The cottage
door o. s. v. Paa den eng. Udstilling i Kbhvn
1908 saas fl; Landskaber; endvidere det lille
fortrinlige Signora Bacelli, Mrs. Sparrow m.
fl. Mange af G.’s Billeder, gennemgaaende
daarlig bevarede, er gengivne i Stik og
Raderinger. Londons National Gallery ejer over
en halv Snes Arbejder af G., mange desuden
i Dulwich-Saml., Nat. Portr. Gall., i
Edinburghs Galeri: Mrs Graham, i Sthlm’s
Nationalmus. Portr. af Mrs. Ford. (Litt.: Fulcher,
Life of G. [London 1856]; Brock-Arnold,
Th. G. and Constable [London 1881]; W.
Armstrong, Th. G. [i Portfolio 1894]; Samme,
G. and his place in engl. art [1904]; Lord
Gower, G. [1903]; W. Whitley, G.
[London 1915]).
A. Hk.
Gaion, Gaio, Havneby paa Sydøstsiden af
den gr. Ø Paxos (de joniske Øer), er Sædet
for en Biskop.
C. A.
Gairdner [^ga.ədnə], Sø ell. snarere Saltsump
i den sydlige Del af Australlandet, Koloni
Sydaustralien, er c. 150 km lang og 15—50 km
bred. Den ligger paa en øde Højslette,
omgivet af fl. mindre Saltsumpe (Island Lagoon,
Macfarlane, Everard, Harris, Hart Lake). Mod
S. skilles den ved Gawler Range fra
Spencer-Bugten og mod N. ved Stuart Range fra den
Indsænkning, hvori Eyre-Søen ligger. G. har
intet Afløb. I den tørre Aarstid svinder Søen
stærkt ind.
G. Ht.
Gairdner [’ga.ədnə], James, eng. Historiker,
f. 22. Marts 1828 i Edinburgh, d. 4. Novbr 1912.
Han har udg. Memorials of Henry VII (1858),
Letters and papers illustrative of the reigns
of Richard III and Henry VII (2 Bd, 1861—63)
og desuden afsluttet Udgaven af Letters and
Papers of the reign of Henry VIII (5.—20. Bd,
1880 ff.). Endvidere har han skrevet History
of the life and reign of Richard III (1878; 2.
Opl. 1898), der anses for det moderne
Hovedværk om denne Konges Regering. Endnu kan
nævnes Paston Letters (3 Bd, 1872—75, ny Udg.
4 Bd 1901), The Houses of Lancaster and
York (1874), Henry VII (1889), The early Tudors
(1902).
Kr. E.
Gais, By i det schweiziske Kanton
Appenzell-Ausserrhoden, 5 km NØ. f. Appenzell,
forbundet med Skt Gallen med en Tandhjulsbane,
ligger ved Foden af det udsigtsrige Gābris
(1250 m) og har (1910) 3028 mest reformerte
Indb. G. er et bekendt Vallekursted og
Luftkursted og har Musselinsvæveri. 1405 sejrede
her Appenzellerne over Hertug Frederik af
Østerrig.
G. Ht.
Gaisberg [’gajsbærk], Bjerg i
Salzburgeralperne, det mest lønnende Udsigtspunkt i
Byen Salzburgs nærmeste Omegn. Paa Toppen
(1286 m) findes et Hotel og et Udsigtstaarn.
En Tandhjulsbane fører fra Jernbanestationen
Parsch til Toppen af G.
G. Ht.
Gaisford [’geisfəd], Thomas (1779—1855),
eng. Filolog, fra 1811 Prof. i Græsk i Oxford,
fra 1847 Kurator for det Bodleyanske Bibliotek
smst., har leveret talrige Udg. af gr. Forf.
K. H.
Gaissin [’gajsin] (Haissin), By i det
sydvestlige Rusland, Guv. Podolien, ligger ved
Bug’s Biflod Sog og har c. 9000 Indb., hvoraf
mange er Jøder. Dér drives Agerbrug og
noget Haandværk.
G. Ht.
Gaité, Théâtre de la [te’a.trö-d-la-ge’te],
et af de ældste Paris-Teatre, dets Oprindelse
lader sig føre tilbage til 1753; G., der har haft
en meget omvekslende Skæbne, dyrkede for en
Tid næsten udelukkende Operetter, fra 1903
Operaer.
Gaius, en af de fem »store« romerske
Jurister. Om hans Personlighed vides saa godt som
intet, saaledes kendes f. Eks. hverken hans
Hjemstavn ell. Slægtsnavn. Muligvis født under
Hadrian, virkende under Antoninus Pius og
Marcus Aurelius, d. efter 178. Jus respondendi har
G. ikke haft, men levet som Privatlærer og
Forfatter. Med tvivlsom Føje antager
Mommsen, at han har været knyttet til den østlige
Del af det rom. Rige, særlig til Prov. Asia.
Ogsaa med Urette anset for at have været
Græker. G.’s Samtid omtaler ham ikke, han
nævnes først 426 i Valentinianus III’s Citerlov. Han
sluttede sig til Sabinianernes Retsskole. Af G.’s
Skrifter med deres klare og simple
Fremstilling er baade Res cottidianæ og Kommentarerne
til Edicterne, saaledes ad edictum provinciale,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
