- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
329

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galaktocele - Galaktofora - Galaktorre - Galaktose - Galakturi - Galalit - Galan - Galangarod - galant - Galanteri - Galanterikræmmer - Galanterivarer - galante Stil - Galanthus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dannelse i Testiklen, hvor Indholdet dog ikke
er Mælk, men kun ligner Mælk
(Mælkebrok) p. Gr. a. Tilblanding af Sædlegemer.
E. A. T.

Galaktofora, se Galaktagoga.

Galaktorre, Mælkeflaad. Ved denne Lidelse
flyder Mælken stadig ud af Brystvorten. G.
kan forekomme ved meget rigelig
Mælkeafsondring, men findes ogsaa ved naturlig, ja selv
ved meget sparsom Mælke afsondring og beror
da paa en mangelfuld Tillukning af
Mælkekirtlens Udførselsgange. Tilstanden er meget
generende: Mælken gaar til Spilde, Kvinden
føler sig stadig fugtig og kold, og hendes
Klæder kan ødelægges. Er Mælkeafsondringen for
rigelig, maa Kosten, særlig den flydende,
indskrænkes, og man maa sørge for rigelig,
vandig Afføring og binde Brysterne op. Maa G.
derimod antages at bero paa en
Slaphedstilstand, maa Kvinden styrkes, og Brystvorterne
behandles med kolde Afvaskninger og
Adstringentia. Man maa ved opsugende Stoffer
søge at hindre de ovenfor nævnte Ulemper.
Lp. M.

Galaktose (d-Galaktose), C6H12O6, en
højredrejende Sukkerart henhørende til
Heksoserne, findes næppe frit i Naturen, men
derimod udbredt som Galaktaner, og dannes af
disse, af Mælkesukker og af Hjernesubstansen
Cerebrin ved Hydrolyse. G. fremstilles ved
Hydrolyse af Mælkesukker ved Kogning med
fortyndet Svovlsyre og skilles fra samtidig
dannet Glukose ved den forsk. Opløselighed i
Alkohol. G. er let opløselig i Vand, tungere i
Alkohol; af den vandige Opløsning
udkrystalliserer G. i vandholdige Prismer af Smeltepunkt
168°, af den alkoholholdige Opløsning i
sekssidede Tavler, der smelter ved 120°; i vandig
Opløsning har G. en optisk Drejningsevne =
+ 83,3°. Ved Reduktion danner G. Dulcit, ved
Iltning først d-Galaktonsyre (er altsaa en
Aldose), dernæst den tobasiske Slimsyre, COOH.
(CHOH)4.COOH, der benyttes til Paavisning af
G. — G. reducerer Fehling’s Vædske dg kan
forgæres, omend langsommere end Glukose og
ikke af alle Gærarter.

Foruden den højredrejende G. kendes en
venstredrejende Form (1-Galaktose), der
smelter ved 162° og drejer det plansatte Lys
÷74°, samt en optisk uvirksom Form, der
smelter ved 144°; ved Forgæring af denne lades
l-Galaktose uforandret tilbage.
R. K.

Galakturi, se Chyluri.

Galalit er en Forbindelse af Kaseïn og
Formaldehyd, der fremstilles ved, at skummet
Mælk behandles med Alkalier, hvorefter
Opløsningen klares, og det opløste Kaseïn
udfældes ved Tilsætning af Syre. Det tørres meget
langsomt, imprægneres med Formaldehyd og
tørres igen, hvorefter det danner en
gennemskinnelig, gulhvid, hornagtig Masse. Farvet og
ugennemsigtigt G. fremstilles ved. at man til
Kaseïnopløsningen sætter Farvestoffer, eller
man ælter saadanne ell. Fyldstoffer ind i det
udfældede Kaseïn. G. finder en udstrakt
Anvendelse som Surrogat for Horn, Ben og Sten
til Knapper, Galanterivarer og forsk.
Brugsgenstande.
K. M.

Galan (fr.), Elsker, Boler.

Galangarod, se Alpinia.

galant [fr. ga’lã] (af gl-fr. galer), høflig,
forekommende, indsmigrende, særlig mod Damer;
tillige: slibrig, usædelig, g. homme [gala’tåm],
Hædersmand, fin Mand; homme g. [åm-ga’lã],
Kvindeven; g. Sygdom, venerisk Sygdom.

Galanteri (fr.), indsmigrende Optræden,
særlig mod Kvinder.

Galanterikræmmer. I 17. og 18. Aarh.’s
Fransk blev Ordet galanterie overført paa de
Gaver, der behager Kvinder. Til dem
regnedes alle de mange Smaasager, der spiller en
stor Rolle i Kvindens Liv og er hende
kærkomne, samt de Redskaber, hun benyttede til
sit Haandarbejde. Specialister i disse Varer
kaldtes i Danmark i 17. Aarh.
Nürnbergere og Hatstafferere. Det var først efter
det nantiske Edikts Ophævelse 1685, at der
over hele Europa spredte sig fordrevne fr.
Familier, der søgte Erhverv ved at udbrede
deres Hjemlands Forfinelser og bl. a. nedsatte sig
som G. 1895 fik David Cortaud Borgerskab i
Kbhvn og Ret til at handle som G. I
Privilegier udstedte for G. først i 18. Aarh. nævnes
tillige Dele af Klædedragter, Lærreder i
Stykker o. s. v. Inventaret af 1723 over G. Chilian
Drubin’s Fallitbo (se O. Nielsen, »Kbhvn i
Holberg’s Tid«, S. 283) giver en fuldstændig
Liste over hans Varebeholdning og viser, at
Feltet var blevet meget udvidet. »Den
Vægelsindede« i Holberg’s Komedie er Enke efter en
G. og bor i »aaben Bod«, der efter det kgl.
Teaters Tradition er et lille Træhus paa
Gaden. Billeder af Kbhvn fra den Tid viser, at
saadanne stod paa Ulfeldt’s Plads. Der
fandtes ogsaa Udsalg paa Børsen og omkr. i Byen.
De navnkundigste G. var Claude Rosset paa
Købmagergade (Privilegium af 1716) og håns
Enke, »fr. Lovise«, nævnt i Falster’s Satirer og
Holberg’s »Barselstuen«.
Bernh. O.

Galanterivarer, Luksusartikler tjenende til
Smykke, Pynt og Stads; smlg.
Galanterikræmmer.

galante Stil kaldte man i 18. Aarh. i
Klavermusikken en Skrivemaade, der til Forskel fra
den strenge ell. bundne Stil tillod sig mange
Friheder i Melodik og Stemmeføring, ikke
holdt sig til et bestemt Antal Stemmer, men
indførte snart fl., snart færre, og er
overvejende homofon (s. d.), altsaa i Slægt med
vor moderne Stil. Som Repræsentanter for den
g. S. nævnes bl. a. Couperin og Ph. E. Bach.
S. L.

Galanthus [-tus] L. (Vintergæk), Slægt
af Narcisfamilien, smaa Løgvækster med
blaagrønne Blade og enkelt siddende Blomster, hvis
ydre Blosterblade er rent hvide, medens de
indre, mindre og klokkeformet samlede, i
Spidsen er grønne. Blosteret aabner og lukker
sig efter Vejrforholdene, navnlig under
Indflydelse af Temp.; Bevægelsen skyldes Vækst i
de ydre Blade. Bestøvningen sker ved Insekter
ell. ved Selvbestøvning. Kapslen er trekantet.
5 Arter, hvoraf et Par dyrkes i Haver. G.
nivalis
L. (Alm. V., Sneklokke,
Gækkelillie ell. Februarlillie) hører hjemme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free