- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
336

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galdefistel - Galdegang - Galdekolik - Galder - Galdesten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Galdefistel (fistula biliōsa), en Fistel, hvoraf
der udflyder Galde. G. opstaar undertiden ved
Læsioner, ved Betændelse ell. efter
Operationer paa Galdeblæren. G. fører som Regel ind
til Galdeblæren, men kan i sjældne Tilfælde
staa i Forbindelse med Levergaldegange. Naar
al Galden udflyder gennem G., opstaar der
stærk Afmagring hos Patienten, fordi den for
Fordøjelsen nødvendige Galde da ikke kommer
den til Gode. — En Galdeblære-Tarmfistel
bliver undertiden anlagt, for at Galden kan flyde
gennem Fistelen til Tarmen, naar den ikke kan
naa derhen gennem Galdegangen paa Grund af
Tilstopning af denne.
E. A. T.

Galdegang se Galdeblære.

Galdekolik, se Galdevejssygdomme.

Galder, Tryllesang (af gale, i gammel
Betydning »at synge«). I den ældre Edda omtales
Galder oftere; den synes at have været
afsunget under Iagttagelse af bestemte Ceremonier.
Odin siges at kunne 18 forsk. Galder
(Haavamaal).
G. K-n.

Galdesten. Herved forstaar man faste
Legemer, der som sygelige Dannelser opstaar i
Galdevejene, hyppigst i Galdeblæren, sjældnere
i Galdegangen ell. i Levergaldegangene. De
bestaar gennemgaaende af Cholestearin med
Tilblanding af Galdefarvestof og kulsur Kalk.
Størrelsen er fra ganske fint Grus indtil som
Kirsebær eller smaa Blommer. Formen er
enten mangekantet, naar der er flere Sten, eller
aflang rund, naar der kun er en enkelt.
Farven veksler fra stearinhvid til næsten sort;
Snitfladen gennem saadan en Sten er enten
krystallinsk (af Cholestearinen) ell. fintkornet.
Antallet veksler fra en enkelt Sten til utallige
Mængder smaa Gruspartikler. Galdestenslidelse
(Cholelithiasis) findes hyppigere hos
Kvinder end hos Mænd, næsten aldrig hos Børn,
derimod især i den kraftige og ældre Alder.
I nogle Lande (England, visse Egne af
Tyskland) synes G. hyppigere at forekomme end i
andre. Om Levemaaden herved spiller nogen
Rolle, er ikke ganske afgjort. Det synes, som
om kroniske ell. hyppig tilbagevendende
Katarrer i Galdevejene spiller en vis Rolle ved
Sygdommens Udvikling, og i vor Tid, hvor
Infektionens Bet. som Aarsag til alle Slags
Betændelser er kommet saa stærkt i Forgrunden, mener
man at maatte have sin Opmærksomhed
henvendt paa ogsaa ved G. at finde en Infektion
som Grundbetingelse for Sygdommens
Fremkomst. Som medvirkende Momenter kan da
alle de for kroniske Tarmkatarrer
medvirkende Aarsager have Bet., saaledes
Alkoholnydelse, Umaadelighed i Spise, langsom Fordøjelse
p. Gr. a. stillesiddende Liv. G. findes dog
ogsaa hos Mennesker, hvor ingen af disse
Aarsager har virket. — Med Hensyn til de af G.
fremkaldte Symptomer afhænger disse for en
stor Del af det St., hvor G. forefindes. I talrige
Tilfælde kan man efter Døden finde
Galdeblæren fuld af Sten, medens der ikke i Personens
Liv har været noget Tegn til deres
Tilstedeværelse. Til andre Tider kan en enkelt Sten
i Galdeblæren fremkalde langvarige Lidelser;
i saa Tilfælde synes det dog især at være en
i Galdeblæren tilstedeværende Betændelse, der
skaffer Lidelserne. Naar en G., der til daglig
ligger i Galdeblæren, ved en tilfældig Lejlighed
drives ind i Galdegangen, forekommer de som
Galdestenskolik (se ndf.) betegnede stærke,
svidende Smerter, der synes at bero paa de
Sammentrækninger, som p. Gr. a. Stenens Irritation
af Galdevejene fremkaldes i disse. P. Gr. a.
den herved undertiden fremkaldte Tilstopning
for Galdens Afløb til Tarmen kan der opstaa
Gulsot, et Tegn, der dog ikke bet. andet end
netop Tilstopningen af Galdevejen og derfor
ogsaa kan findes ved alm. Katarr af den. Paa
den anden Side kan Galdekolikker opstaa ved
en Stens Tilstedeværelse i Galdeblæren;
men da der herved ikke altid fremkommer
Tilstopning af Galdeudførselsgangen, kan man
ikke vente Gulsot ved disse Forhold.
Galdestenskolikken viser sig som en stærk, borende,
svidende Smerte, opad i højre Side af
Underlivet og i »Hjertekulen«, ledsaget af Brækning
og Opstød. Smerten kommer gerne pludselig
og Straaler ud til højre Side af Ryggen og
Navlen. Patienten falder sammen, bliver kølig,
faar langsom Puls og kan besvime. Varigheden
er fra nogle faa Timer indtil et Døgn — ell.
mere. Beror Smerten paa en Stens Passage
gennem Galdegangen, hører Anfaldet pludselig
op, naar Stenen er passeret; men hvis
Anfaldet hidrører fra, at Stenen irriterer
Galdeblæren, ell. at Galdevejen tilstoppes, uden at
der er Tale om Stenens Passage, saa kan
Smerterne ogsaa tage jævnt af; det vil ogsaa
ofte forekomme, at G. aldrig giver Anledning
til virkelig typiske Anfald, men kun
foranlediger lettere ell. stærkere Smerteperioder,
hvorefter atter mere smertefri Tider kommer.
Ofte er Smerten ledsaget af tydelig Ømhed i
Galdeblæreegnen (ved højre Ribbensrand).
Undertiden kan G. give Anledning til Betændelse
af alvorlig Art i Galdeblære og Galdegang og
i Omegnen (se Galdevejssygdomme).

G. behandles under Kolikanfaldene med
smertestillende Midler, navnlig Morfin i rigelige
Doser; herved gør man Patientens Smerter
udholdelige ell. standser dem helt, og muligvis
lykkes det ved den Ro, hvori Galdevejen p.
Gr. a. Morfinen sættes, at bevirke fri Passage
for Stenen, saa at Virkningen er helbredende.
Ogsaa Opium kan gøre Tjeneste. En passende
Anvendelse af varme Omslag, Hofmannsdraaber,
Kamillete kan lindre noget, indtil de
nævnte sikrere Midler gennem Lægens
Mellemkomst kan tilvejebringes. Uden for
Anfaldene maa Behandlingen gaa ud paa at hæve
alle betændelsesagtige Tilfælde i Tarm og
Galdegang, hvilket søges opnaaet gennem
Behandling med Sodapulver, lette Afføringsmidler,
Diæt, Sengeleje og Omslag. Ell. man sender
Patienterne til Miner alkilder som Karlsbad,
Marienbad, Franzensbad, Vichy o. m. fl. St.
Ogsaa Brugen af de tilsvarende Vandkure i
hjemlige Kuranstalter kan anbefales. — Hvis
Tilfældene gentager sig, har man undertiden
haft Held med sig ved store Doser Olivenolie,
der kan medføre Stenens Afgang; dersom disse
indvortes Kurmetoder ikke hjælper, er man
nødsaget til at fjerne Stenen ad operativ Vej
(se Galdevejsoperationer).
E. A. T

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free