Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galdestenskolik - Galdesyre - Galdesæbe - Galdevejsoperationer - Galdevejssygdomme - Galdhøerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Galdestenskolik, se Galdesten.
Galdesyre, se Galde.
Galdesæbe, en sammensmeltet Blanding af
Oksegalde med 2—3 Gange saa meget Sæbe
med ell. uden forsk. Tilsætninger, navnlig
Terpentin, benyttes til Vask af finere Silkestoffer
og til Rensning af Sølvgenstande. G.’s Virkning
beror paa Galdens Evne til at danne
Emulsioner med Fedtstofferne, hvorved disse let
lader sig skylle af med Vand.
K. M.
Galdevejsoperationer er rettede paa at
helbrede saadanne Lidelser i Galdeblæren og
Galdegangene, som det ikke er lykkedes at
helbrede ad den indre Medicins Vej, og som
foranlediger en alvorlig Lidelse ell. Fare for
Patienten. De Lidelser, der her er Tale om,
er især Galdesten og Betændelser samt
Følgerne af disse. Fjernelse af Galdesten fra
Galdeblæren er i mange Tilfælde en forholdsvis let
og ikke særdeles farlig Operation. Den udføres
gerne paa den Maade, at man gennem en
Aabning i Bugvæggen lidt ndf. Ribbensranden
baner sig Vej til Galdeblæren, sikrer sig, at
Galden ikke strømmer ud i Bughulen, naar
Galdeblæren aabnes — og aabner den, hvorpaa
man fjerner Stenene, som maatte findes i
Galdeblæren. Denne Operation kaldes
Cholecystotomi ell. Cholecystolitotomi.
Den kan efterlade en Galdefistel, som det
senere kan blive nødvendigt at lukke ved
Sammensyning. — Er selve Galdeblæren syg, kan
det blive nødvendigt at dræne den i nogen
Tid, ell., hvis dens Forbliven maa anses for
uheldig, har man foretrukket helt at fjerne
den (Cholecystektomi). Findes
Galdestenene ikke i Blæren, men i Galdegangene
(Ductus choledocus, Ductus hepaticus, Ductus
cysticus), maa man fjerne dem ved at aabne
det Sted i Galdevejen, hvor Stenen findes.
Dette er hyppigst Ductus choledocus, hvorfor man
har kaldt Operationen Choledokotomi
(ell. Choledokolitotomi ɔ: Stensnit
paa Ductus choledocus). Undertiden viser det
sig umuligt at fjerne Stenen, ell. den
tilstedeværende . Hindring for Galdens Passage
hidrører ikke fra en Sten, men fra en anden
Forsnævring (Sammenvoksning, Knæk o. l.)
paa Galdegangen. Man har da fundet paa at
anlægge en Aabning mellem Galdeblæren og
Tarmen. Denne Operation har man benævnt
efter de to Organer Cystis fellea og Tarmen
(gr. enteron), som man sætter i Forbindelse
med hinanden, og har altsaa kaldt den
Cholecystoenterostomi. — Undertiden
viser det sig under Operationen, at der er
saadanne Betændelser omkr. Galdevejene, at der
kun er Tale om at udtømme den tilstedeværende
Materie ell. løsne de Sammenvoksninger,
som i Tidens Løb er fremkaldte. Ved
Svulstdannelser af Galdeblæren kunde der i meget
sjældne Tilfælde blive Tale om at fjerne denne
Svulst. — Fjernelse af Svulster i Leveren ell.
Aabning af Materieansamlinger i dette Organ
kunde — men ikke ganske med Rette —
betegnes som G.
E. A. T.
Galdevejssygdomme. Hertil henhører en
Mængde forsk. Affektioner af Lever og
Galdeveje, af hvilke fl. omtales under de paagældende
Specialartikler, ligesom selve Leverens
Sygdomme under Artiklerne om Leveren. Af
Sygdomme i Galdevejene er den vigtigste — p.
Gr. a. Hyppigheden — den simple Katarr
af Galdegangen; den opstaar, antager
man, som en Forplantelse af Betændelsen i den
øverste Del af Tyndtarmen (se Duodenitis)
og giver p. Gr. a. Tillukningen for Galdeafløbet
Anledning til Smerte i Leveregnen og
Gulsot, ligesom Mangelen paa Galde i Tarmen
medfører Farveløshed af Aabningen —
lerfarvet ell. graa Aabning. Denne Sygdom
forekommer hos visse Personer med en vis
Hyppighed, medens andre helt forskaanes for den;
den er uden Livsfare for Patienten, men kan
medtage ham temmelig stærkt. I enkelte
sjældnere Tilfælde breder Sygdommen sig videre
gennem Galdevejene til Galdeblæren, og i saa
Tilfælde kan den nu optrædende
Galdeblærebetændelse (Cholecystitis) blive af
vedvarende Natur, saa at Patienten kommer til
at lide af Sygdommen, indtil en Operation
gør Ende paa Lidelsen. I nogle Tilfælde
medfører Sygdommen en Suppuration, og
denne kan da atter ledsages af en uden for
Galdeblæren liggende, men til Stedet
begrænset Underlivsbetændelse. Disse Tilfælde
medfører som Regel betydelige Smerter,
tilbagevendende Galdekolikker;
undertiden forbundet med Gulsot. De kan medføre
Fare ved, at Betændelsen breder sig, men
alvorligst er de p. Gr. a. de tilbagevendende
Anfald. I gl. Dage var den anvendte
Behandling Bade og Brøndkure, Sengeleje og Diæt,
men da disse ofte lader en i Stikken, griber
man nu oftere til Operationer (se
Galdevejsoperationer). Undertiden bliver
Betændelsen i Galdeblæren ikke ledsaget af
Suppuration, men der sker ligesom en Aflukning
fra de øvrige Galdeveje, og Galdeblæren
bliver da ofte Sæde for en vandagtig Ansamling
(kaldet Hydrops). Denne Tilstand kan
eksistere i mange Aar, uden at der er Spor af
Symptomer, saa at Tilstanden først findes, hvis
Patienten tilfældig bliver obduceret efter
Døden. Hvilke Forskelligheder i Betændelserne
det er, som medfører disse forsk. Former af
Cholecystitis, ved man ikke nøje; meget taler
for, at det staar i Forbindelse med de forsk.
Infektionsstofter, der fra Tarmen trænger ind
i Galdevejene. — Om Dannelsen af
Galdesten beror paa disse Betændelser, ell. den
Betændelse, som kan ledsage Stenene,
hidrører fra disse, ved man ikke nøje, medens
utvivlsomt Galdesten kan bidrage til
Forværrelse af Betændelser i Galdeblæren og
Galdegangene. — Saavel Galdeblæren som de øvrige
Galdeveje kan blive Sædet for Udviklingen af
Kræft, enten opstaaet her eller forplantet
herhen; den fører til Smerter, Gulsot,
Afmagring, og efter at Kræften har
grebet over paa Levervævet ell. paa Bughinden,
medfører den Døden. At kende Galdevejskræft
fra Betændelser ell. Sten kan være yderst
vanskeligt.
E. A. T.
Galdhøerne er Navnet paa den mægtige
Fjeldmasse, som paa Sydsiden af Loms
Præstegæld hæver sig mellem Visdalen i Ø. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
