Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galdhøerne - Galdhøpiggen - Galdós, Benito Pérez
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejrdalen i V.; disse mødes i N. i Bøverdalen og
i S. i Kirke-Glupen. Fra Højden stikker
overalt lange og bratte Gletschere sig ned mellem
de spidse Tinder og Horn, der kulminerer i
den paa Høens Midte liggende Galdhøpig,
Norges og Nordeuropas højeste Top. S. f. denne
er Illaabræerne, Tveraabræen og
Sveljanaasbræen og N. f. Storegrovbræ, Gjuvbræen og
Styggebræen de vigtigste Isstrømme, mellem
hvilke hæver sig i S. Tverbottenhoraene,
Bukkehø, Styggehø og Skarstind og i N. Kjedlen.
Den nordre Del af G. er i det hele ikke saa
sønderrevet som den sydlige; her ligger ogsaa
Nordeuropas højeste Vand, Gjuvvandet, i
c. 2000 m’s Højde o. H. Det er herfra,
Bestigningen foregaar af selve Galdhøpiggen, 2468
m. Man tager fra Stationen Røsheim først S.
over Bøverdalen, derpaa op over G. til
Rauberg-Sæter, fra denne S. over til Turisthytten
Gjuvvashytten, saa over Styggebræens øverste
Del op paa selve Toppen. For første Gang
besteget 1850, besøges den nu aarlig af
Hundreder af Turister, baade Damer og Herrer.
Udsigten er paa en klar Dag ogsaa overmaade
storartet, til alle Sider ses mægtige Fjelde, hele
Jotunheimens talløse Tinder, mod N.
Snehætten og Rondane, mod V. Jostedalsbræen og
Havet uden for Aalesund; der er faa Punkter
i Europa, som byder et lgn. Panorama.
(J. F. W. H.). M. H.
Galdhøpiggen, se Galdhøerne.
Galdós [-’dås], Benito Pérez, sp.
Romanforfatter, f. i Las Palmas paa de kanariske
Øer 10. Maj 1845. Han studerede fra 1863
Retsvidenskab ved Univ. i Madrid; noget Embede
har han aldrig haft, da han tidlig begyndte en meget
frodig Forfattervirksomhed. Dog har han været Medlem
af Deputeretkamret, hvor han har hørt til det
»fusionistiske« Parti, men ikke spillet nogen
videre Rolle. Han har mest levet i Madrid,
senere i Toledo og derpaa i
Santander. Personlig skildres G. som en stille
og beskeden Mand, der ikke bryder sig om
Stads og Æresbevisninger. 1897 blev han
imidlertid indvalgt i det sp. Akademi. Hans første
to Romaner La Fontana de Oro og El Audaz
(begge 1871) er hist. og omhandler sp.
Tilstande i 19. Aarh.’s Beg. I den samme Periode,
fra 1805 til henimod 1830, spiller den lange
Suite af Fortællinger, 20 i Tallet, som han
udgav 1879—83 under Fællestitlen Episodios
nationales; Erckmann-Chatrian’s Billeder fra
Napoleonstiden har aabenbart været Mønster for
disse livlige, spændende og fantasirige
Romaner, der mindede G.’s Landsmænd om nogle
af dem bl. Forfædrenes Bedrifter, som de
havde Grund til at være særlig stolte af. Disse
Arbejder skylder han derfor vel mest sit Navn
og sin Formue; overalt saas inden kort Tids
Forløb deres i Landsfarverne skinnende
Omslag; Oplag fulgte paa Oplag, og en illustreret
Udg. saa Lyset 1881—85. 15 Aar efter
Afslutningen af 2. Rk. af Episodios nacionales tog
han fat paa Udgivelsen af en ny, hvis 10 Bd
udkom med forbavsende Hurtighed 1898—1900;
den gaar til Isabella II’s Bryllup 1846. Hurtig
fulgtes den af 4. Rk., i lige saa mange Bd
(1906—07), omfattende Aarene indtil
Revolutionen 1868. Og kort efter var G. i Færd med 5.
og sidste, der begynder med España sin rey
(nemlig under den provisoriske Regering). Af
denne Rk. var der kommet 6 Bd 1913; fl. er
ikke hidtil udkomne, lader det til. Det egl.
Romanstof synes efterhaanden at være trængt .
noget tilbage i denne vældige Serie af
nationalhistoriske Scener. Af en helt anden
Art er G.’s øvrige Frembringelser i den
fortællende Genre: det er Samfundsskildringer
fra hans egen Tid, paavirkede af den fr.
Naturalisme, dygtig gjorte, men noget brede og;
ikke altid stilistisk omhyggelig behandlede. De
er gennemgaaende skrevne i udpræget liberal
og antiklerikal Aand, og ligesom hos Balzac og.
Zola forbindes de til Dels til en Serie, idet de
samme Personer genfindes i fl. af dem. Bl. de
bedste i den store Mængde (adskillige er i fl.
Bd) kan nævnes Doña Perfecta (1876), Gloria
(1877), La familia de Léon Roch (1878),
Tormento og La de Bringas (1884), Fortunata a
Jacinta (1887, maaske hans bedste Bog), La
incognita (1889) og den halvdramatiske Realidad
(1890) samt Angel Guerra (1891). Adskillige,,
især Gloria, vakte rent ud Sensation ved deres.
Fremkomst, og dette var ogsaa Tilfældet, da
G., der stadig vedbliver at producere med
uformindsket Kraft, efter navnlig i Realidad
at have vist Tilløb til mystisk Religiøsitet, 1895
gav et nyt Bevis paa, at alle moderne Ideer
interesserer ham, idet han i Nazarin, senere
fulgt af Halma, med kendelig Sympati
skildrede en Slags kristelig Don Quijote, uden dog at
gennemføre den Tolstoi’ske Asketisme, som
øjensynlig har gjort Indtryk paa ham. 1892
overraskede han ved at optræde som dram. Forf.
med en Bearbejdelse af sin Realidad, og han
har siden mest virket som saadan. — Heldet har
imidlertid ikke altid fulgt G. som Dramatiker:
nogle af hans Stykker er faldne saa temmelig
til Jorden ved Opførelsen, medens andre har
opnaaet en larmende Succes, der dog
undertiden mindre skyldes deres kunstneriske
Fortrin end visse Sammentræf af Begivenheder og
Tendenser. Saaledes gav Electra næsten
Signal til en Revolution under den stærke
antiklerikale Bevægelse 1901. Andre Stykker er
Alma y vida (1902) og Barbara (1905), hvilke
synes at have gjort mindre Lykke end
fortjent, El abuelo, Mariucha (1903, angriber sp.
Adelsforfængelighed og Ulyst til Arbejde),
Amor y Ciencia (1905) o. fl. 1914 kom
Tragedien Alceste, 1915 Dramaet La razon de la
sinrazon, 1916 Sor Simona og El tacaho
 |
| B. P. Galdós. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
