- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
343

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galeopithecus - Galeopsis - Galeosceptes - Galeot - Galeotti, Vincenzo - Galera - Galeri elelr Galleri - Galeri (i Krigsbygningskunsten) - Galeri (Søv.) eller Sidegaleri - Galerites - Galerius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Galeopithecus [-’te.-], se Galeopitek.

Galeopsis, se Hanekro.

Galeosceptes, se Kattefugl.

Galeot, se Galiot.

Galeotti [gale’åt.i], Vincenzo, dansk
Balletmester og Balletkomponist, f. i Firenze 5.
Marts 1733, d. i Kbhvn 16. Decbr 1816, hed
egl. Tomaselli og uddannede sig som
Mimiker og Danser under Angiolini og Noverre.
Han blev 1775 kaldt til Kbhvn som Danser og
Balletmester og blev Grundlæggeren af den
danske Ballet, idet han ikke blot uddannede et
fortræffeligt Dansepersonale paa det kgl.
Teater, men tillige komponerede en stor Mængde
Balletter, der vidnede om hans fine, sikre Smag,
levende Fantasi og rette Begreb om denne
Kunstarts sande Natur. Han vidste da ogsaa at
løfte Balletten op, saa den blev til landet og
mere end Øjenlyst, idet han i sine Balletter
indlagde en dramatisk virkningsfuld Handling,
der støttedes af Damse, Optog, Grupperinger
o. s. v., i hvis Arrangement han var en Mester.
En fortræffelig Medarbejder og udmærket
Støtte havde han i Komponisten Claus Schall,
der har skrevet Musikken til det langt
overvejende Antal af G.’s Balletkompositioner.
Under sin lange Virksomhed komponerede G. ikke
mindre end 48 Balletter, blandt hvilke de mest
paaskønnede var »Den forladte Dido«, »Nina
eller den vanvittige af Kærlighed«, »Telemak
paa Calypsos Ø«, »Lagertha« — i hvilken han
ikke uden Held forsøgte at lade det reciterende
Skuespil, Opera og Ballet gaa op i en
kunstnerisk Enhed — »Rolf Blaaskæg«, »Romeo og
Giulietta« og »Amor og Balletmesterens Luner«
— den eneste, der havde Livskraft nok til at
holde sig paa Scenen efter G.’s Død, ja endog
helt op til vore Dage. Desuden forsynede han
Repertoiret med et Utal af pantomimiske
Prologer og Epiloger, Divertissementer, Danse og
Optog til Skuespil. Kunstdommere som
Rosenstand-Goiske og Rahbek udtalte sig i varme
Ord om hans Virksomhed, der ogsaa blev
paaskønnet af Regeringen, idet han 1812 modtog
Ridderkorset, hvad der den Gang var et
Særsyn for en ved Teatret ansat Kunstner, og kort
før sin Død udnævntes han til Professor.
S. L.

Galera [ga’læra], Station paa Oroyabanen i
Peru, ligger ved en 1175 m lang Tunnel, der
gennembryder Kordilleren i 4834 m Højde
(Verdens højeste Jernbane).
G. Ht.

Galeri (eller Galleri; fr. galerie, ital.
galleria) kaldes en Sal, hvis Længde er flere
Gange større end Bredden, undertiden saa lang
og smal, at den faar Karakter af en Gang ell.
en Korridor. Der findes mange berømte G.,
dekorerede af de første Kunstnere, f. Eks. i
Louvre, Versailles og Fontainebleau. I den
romanske og gotiske Arkitektur betegner G.
smalle Gange, udvendige ell. indvendige, som til
den ene Side begrænses af en aaben Søjlegang.
G. anbringes hyppig i større Sale som en
omløbende Gang, der i større ell. mindre Højde
over Gulvet aabner sig ud imod Salen. Deraf
kommer Betegnelsen G. om den øverste Etage
af Tilskuerpladsen i et Teater. G. benyttes
ogsaa i samme Bet. som Passage om Gennemgange,
hyppigst glasdækkede, fra den ene Gade til
den anden, f. Eks. i Milano, Paris og Berlin.
Da man ofte har benyttet G. i de store Slotte
til Ophængning af Malerier og Opstilling af
Billedhuggerværker, er Ordet G. gaaet over til
ogsaa at betegne selve disse Kunstsamlinger. I
den dekorative Kunst betyder G. et
gennembrudt Ornament, som kranser Gesimsen paa
et Møbel. G. benyttes ogsaa om en ordnet
Samling Portrætter ell. Levnedsskildringer af
berømte Personer samt om en Række klassiske
Litteraturværker.
(E. S.). C. B-r.

Galeri er i Krigsbygningskunsten den alm.
Betegnelse for en længere, overdækket Gang
af Træ ell. Murværk (Beton), der er indrettet
til Forsvar, idet den er forsynet med
Skydeskaar i alt Fald til den ene Side, og som tillige
tjener til Færdsel. G. kan være udsparet i
Gravens Beklædningsmur, det saakaldte
Parallelgaleri, eller det kan optræde som
en selvstændig Konstruktion som f. Eks.
Flankeringsgaleri, der er ganske kort og
udstyret med nogle enkelte Skydeskaar til
Maskingeværer, som skal tjene til Flankering af
bestemte Linier. Minegaleri kaldes i et
Mineanlæg den Hovedgang, hvorfra de forsk.
Minegange føres frem.
Sch. P.

Galeri (Søv.) eller Sidegaleri
benævnedes de balkonlignende Udbygninger, som
i de ældre Orlogsskibe var anbragt paa Siderne
af Agterskibet. G. var i Alm. rigt prydet med
Ornamenter af forgyldt Billedskærerarbejde og
fortsattes agterefter i den saakaldte
Vægtergang, der var en lignende Udbygning, som
strakte sig tværs over Skibets Agterspejl fra
Sidegaleriet paa den ene til Sidegaleriet paa
den anden Side af Skibet.
H. P. C.

Galerites, fl. s. s. Echinoconus.

Galerius, fulde Navn Gajus G. Valerius
Maximianus
, romersk Kejser, f. ved
Sardica i Dacien, tjente som Soldat under Kejserne
Aurelian og Probus. Han avancerede hurtigt
og udmærkede sig saa meget, at Kejser
Diocletian ved sin ny Ordning af Rigets Styrelse
udsaa ham til Cæsar, adopterede ham og gav
ham sin Datter Valeria til Ægte (293). Under
Diocletian’s Overhøjhed fik han tildelt Styrelsen
af Balkanhalvøen med Undtagelse af Thrakien.
G. var en dygtig Feltherre med ret gode
administrative Evner, men fuldstændig udannet,
raa og brutal. Sammen med Diocletian deltog
han i Felttoget mod det frafaldne Ægypten,
men var for øvrigt i Begyndelsen mest
optagen af Donau-Landenes Forsvar. 296 kaldtes
han af Diocletian fra Pannonien for at standse
Perserne, der under Anførsel af Kong Narses
var gaaede over Tigris. Da han uden tat
oppebie Forstærkninger indlod sig i Slag med
Perserne og led et stort Nederlag, paadrog han sig
Kejserens Vrede, men det flg. Aar trængte
han ind i Armenien og slog Perserne saa
grundigt, at de maatte slutte Fred og afstaa
Mesopotamien. Ivrig Hedning, som han var,
florerede Kristenforfølgelsefne i hans Lande og
fortsattes, efter at Diocletian havde nedlagt
Regeringen, og G. saaledes var bleven
Augustus (1. Maj 305). Maximinus Daza afløste ham
som Cæsar, men fik kun Syrien og Ægypten at
bestyre, medens G. lagde Resten af Rigets østl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free