Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 344 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galerius - Galesaurus - Galesburg - Galette - Galette - Galeus - Galgai - Galgantrod, Galgantolie - Galge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halvdel ind under sit umiddelbare Styre. Imidlertid
kunde G. ikke faa de andre Kejsere til at overholde
det af Diocletian udtænkte Regeringssystem. Ved
Constantius Chlorus’ Død udnævnte han Flavius
Valerius Severus til Augustus i hans St. (306),
men kunde ikke hindre, at baade Constantius’
Søn Konstantin og den tidligere afgaaede Kejser
Maximianus og hans Søn Maxentius lod sig
udraabt til Augustus. Efter Severus’ Fald (307)
udnævnte han endelig Licinius til Augustus og
overlod, ham de illyriske Lande (308). Men G., der
skulde være den egl. Overkejser og Opretholder
af Diocletian’s Værk, var ikke den rette Mand,
og alt kom hurtig i ny Forvirring. I hans egne
Lande antog Kristenforfølgelsen en mere og
mere uhyggelig Karakter, indtil han endelig
udsaa det unyttige i at fortsætte den og i
Forening med Konstantin og Licinius udstedte
et Toleranceedikt i Nikomedia (Apr. 311). Kort
efter døde han i Sardica Maj 311.
(M. M.) H. H. R.

Galesaurus, et lille, i Sydafrikas
Triasaflejringer fundet, fossilt Krybdyr, der henføres til
Theriodonterne. Se iøvrigt Anomodontia.

Galesburg [’ge_i£zbəg], By i U. S. A., Stat
Illinois, ligger 250 km V. for Chicago og er
Jernvejscentrum med Jernbaneværksteder og
livlig Handel. (1910: 22100 Indb.).
H. P. S.

Galette, Gallet, Silkekokons; ogsaa
Benævnelse paa em Slags Floretsilkegarn;
G.-Silke kaldes de forsk. Slags Affald, der faas
ved Afhaspning af Kokons, og som lader sig
oparbejde til Silke.
K. M.

Galette, lille rund Kage af Mørdejg e. l.
Dejg. Kagerne spises som Regel varme.

Galeus, se Hajer.

Galgai, se Inguscher.

Galgantrod, Galgantolie, se Alpinia.

Galge, et Bygningsværk af Træ ell. Sten,
bestaaende af Piller, foroven forbundne med
vandrette Galgehammere, paa hvilke
Dømte hængtes i Reb ell. Lænker. Hængning
af ofrede Mennesker og Rovdyr af Hankøn

Kjøbenhavns store Galge. (Efter et Prospekt af Byen fra 1611.)

anvendtes i Hedenold som Son- ell. Takoffer til
Guderne, opr. paa fangne Fjender eller, naar
saadanne manglede, paa Forbrydere, Tacitus
(Germania, Kap. 12) siger: paa Forrædere og
Overløbere. Bl. Træerne i de hellige Lunde
valgtes de høje med elastiske Grene, der
kunde vippe deres Byrde højt til Vejrs for at
bringe Offeret nærmere til Guderne. Som Minde
herom dømte de danske Provinslove
Forbrydere til G. og Gren, to ensbetydende Ord.
I Sverige hængte man for ikke længe siden
dræbte Ulve i Trætoppe, og Skikken at hænge
Rovfugle over Porte ell. paa Gavle stammer
herfra. Efter Henrettelser med Sværd eller
Økse lagdes Kroppen paa et Hjul, anbragt
øverst paa en høj Stejle, staaende paa vidt
synlige Bakker. I Middelalderen straffedes
Tyveri med Hængning, og ved hvert Tingsted
stod en G. paa et højt Sted, Galgebakken,
ved Købstæder uden for Portene. G. var
Repræsentant for Lovens Majestæt og var Byens
Stolthed. Den rejstes af rige Byer med stor
Bekostning paa et muret Fundament. Ludvig
XI’s Slotte var omgivne af G. Til den store
Ribe-G.’s Istandsættelse brugtes 1584 11100
Mursten. Den bestod af 3 Stenpiller, foroven
forbundne med 3 Galgehammere til
Kongens, Byens egne og de fremmede Tyve.
Visbys mægtige Stengalge er til endnu. Under
Kong Frederik III prydedes Kbhvn med et
Sæt G. 1660 sattes en Vippegalge paa
Nytorv, en anden af »hollandsk Mønster« paa
Kongens Nytorv (de var formede som
Brøndvipper), en tredie paa Vandkunsten. Denne
flyttedes 1667 til Kastellet, den anden uden for
Vesterport ved de sjællandske Soldaters Lejr,
senere til Amager, fordi G. dengang fulgte med
fortifikatoriske Arbejder, og Krigslovene var
grusomme. Medens der 1662—99 kun
henrettedes 24 civile Mennesker paa Nytorv,
maatte Garnisonspræsten Knud Tommerup
1690—1726 følge over 600 Soldater til Retterstedet.
Kbhvn’s store G. var firstolpet og stod, hvor
Vikloriagade nu er, ud mod Stranden; men
da Forstaden voksede, flyttedes den 1622 til
Stedet, hvor Amerika Mølle nu er, og var i
Brug til 1770—80. Den var muret. — I Kria
stod lige til 1830’erne Byens G. i den østlige
Bydel over for Oslo (»Galgeberget«). — G.
kunde have 1 Stolpe med »Udlægger« (Halvgalge).
De større var 3- ell. 4-kantede, og de meget
store G. øgedes med et Antal Piller forbundne
med Galgehammere satte i Mønstre, f. Eks.
den berømte G. paa Montfaucon ved Buttes
Chaumont uden for Paris, der var et helt
Kompleks ordnet paa Kvadratmønstret. Dansk
Folkemuseum ejer Brudstykker af en G. fra
Lynge—Frederiksborg Herred (Uvelse).
Bernh. O.

I gl. Test. foreskrives G. som en særlig
vanærende Henrettelsesmaade i Modsætning ti]
Sværd, og denne Opfattelse bevaredes i
Middelalderen. I Nutiden benyttes G. i Østerrig,
Rusland og England, i de 2 første Lande saaledes,
at Bødlen ad en Stige gaar op til Tværbjælken,
derefter Forbryderen, Strikken anbringes om
hans Hals og knyttes til Tværbjælken,
hvorefter Bødlen springer ned og borttager Stigen;
i England træder Forbryderen paa en Falddør,
som aabnes. I Danmark benyttedes G. i
Middelalderen efter Købstadretterne navnlig for groft
Tyveri o. l. vanærende Forbrydelser; i
Christian V’s d. L. foreskrives G. for Røveri i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>