Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galhvepser - Galiani, Fernando
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vi gik ud; i Efteraaret drysser disse i
Tusindvis af Egebladene, hænger i Efteraarets
Spindelvæv og findes i Mængde under Egekronerne.
A.f disse Galler er det, at den agame
Generation fremkommer i Febr—Marts.
Forskellighederne mellem de to Generationer og mellem
deres Galler kan være langt større end i det
fremdragne Eksempel. Dels er ofte den agame
Generation ell. Hunnerne af den gamogenetiske
vingeløs, dels er ofte Broddens Bygning meget
forsk.; denne afhænger nemlig af, hvorvidt G.
anbringer sine Æg i Knopper, Blade, Rødder,
Bark; thi det ligger i Sagens Natur, at naar
Materialet, i hvilket der skal arbejdes, er saa
forsk., maa ogsaa Værktøjet være det.
Broddens Bygning faar da atter Indflydelse paa
Bagkroppens Form (stilket, siddende, høj,
sammentrykt o. s. v.). Idet der i øvrigt, hvad Gallerne
angaar, overalt henvises til Art. Galler, skal
her kun fremhæves et Par Eksempler paa de
to Generationers ofte vidt forsk. Galler.
Saaledes er hos en Art den agame Generations
Galler knoplignende, store Galler i
Bladhjørnerne (Fig. 3 b), den gamogenetiskes
kuglerunde Galler i de hanlige Blomsterstande (Fig.
3 a); snart danner den agame Generation
rynkede, pyramideformede Galler paa Egegrenene,
den gamogenetiske svage Opsvulmninger i
Barken, snart fremkommer ved 1. Generations
Stik Opsvulmninger paa Grenene, ved 2.
Generations derimod nævestore Klumper paa
Rødderne. De meget store, kuglerunde Galæbler
paa Egebladene (Fig. 4 b) skyldes en agam
Generation, hvis gamogenetiske Generation
danner smaa, violette, pæreformede Galler paa
Stammer og Grene (Fig. 4 a). Hos
Knopperngallen er Forholdet endnu mere kompliceret
derved, at denne forekommer paa Quercus
pedunculata og er fremkaldt af en agam
Generation, medens den gamogenetiske Generation
udvikler sig i de hanlige Blomsterstande paa
en anden Egeart, Q. ceris. Man forstaar af
dette Forhold Knopperngallens ringe
Udbredelse (Østerrig, Ungarn, Kroatien, Slavonien),
idet den selvfølgelig kun kan optræde der,
hvor de to Ege arter findes Side om Side. Den
Tid, de to Generationers Udvikling tager, er
yderst forsk.; men som Regel kan det siges, at
den agame Generation overvintrer som Larve,
medens den gamogenetiske Generation, der
hyppigst fremkommer i Sommertiden, kun
bruger 3—4 Uger til sin Udvikling. Dog gives her
Undtagelser, og der kendes Eksempler paa, at
Udviklingen hos nogle Arter nu og da kan
strække sig over 2—3 Aar. Det er da i Alm.
som Larve, at Dyret tilbringer sin længste Tid,
men ofte hviler det ogsaa meget længe som
Æg.
Om de G., som danner Galle paa andre
Planter end Egene, henvises der i øvrigt til
Galler. Kun skal det fremhæves, at Slægten
Rhodites, karakteristisk ved sin hyppige,
partenogenetiske Forplantning, særlig er knyttet
til Roser, medens andre Slægter er
gallefrembringende i Valmuer, Hieracium og
Potentilla.
Til Gruppen Gallicolæ hører tillige de
ovenn. Slægter, de saakaldte inquiline G., som
ikke selv er gallefrembringende, men lægger
deres Æg i andre Hvepsers Galler. De enkelte
Arter synes ikke knyttede til nogen bestemt
Galle, men anbringer Æggene snart i een
Galhvepsearts Galle, snart i en andens; ofte
huser en Galle fl. forsk. Arter af inquiline G.
Disses Larver optræder paa forsk. Vis over for
Gallens egl. Indehaver; snart ligger Larverne
kun ude i de bløde Væv, uden for
Larvekammeret, og i saa Fald skades Værtlarven ikke,
men i de fleste Tilfælde ødelægges paa en ell.
anden Vis Larvekammeret; Værtlarven gaar til
Grunde, og Rummet ell. et større Parti deraf
afdeles ved tynde Skillevægge i Rum, eet for
hver Snyltelarve. Slægten Ceroptes synes
ligesom Slægten Rhodites kun ell. hovedsagelig at
forplante sig partenogenetisk.
Til Gruppen Aphidivora hører en enkelt
Slægt Allotria med et stort Antal Arter, der
alle synes at snylte i Bladlus; man har i
øvrigt kun enkelte Iagttagelser over disse Dyrs
Liv; den Art, der snylter i Rosens Bladlus, er
den bedst kendte.
Gruppen Figilidæ indbefatter et meget stort
Antal yderst lidet kendte Arter, som træfles
ved Mudderpøle, stinkende Vandansamlinger
etc., ikke for at lægge deres Æg umiddelbart
paa disse mindre appetitlige Steder, men for
at opsøge derværende Fluelarver, inden i
hvilke disse overordentlig smaa Skabninger snylter.
Som en fra alle andre G. meget afvigende
Slægt maa Ibalia nævnes, den største af alle
G., navnlig karakteriseret ved en høj,
særdeles stærkt sammentrykt Bagkrop. Det
smukke, sjældne Insekt lægger sine Æg paa eller
inde i Sirex-Larverne, og da disse jo findes
langt inde i Træernes Ved, er Ibalia for at
kunne naa dem udstyret med en meget lang
Læggebrod.
Alle G. er selv stærkt angrebne af Snyltere;
dette gælder særlig de galledannende, i hvis
Galler mange Pteromaliner, Chalcidier,
Protrotruper er konstante Gæster; Fuglene skaaner
i Alm. Gallerne, rimeligvis p. Gr. a. Garvesyren;
enkelte Gravehvepseslægter bygger deres
Reder i de gamle, forlængst forladte Galæbler.
(Litt.: Hartig, »Ueber die Familien der
Gallwespen« [Germar’s Zeitschr., II, 1840];
Schenck, »Beiträge zur Kenntnis der
nassauischen Cynipiden« [Nass. naturv. Jahrb.,
Hæfte XVII og XVIII]; Riedel, »Gallen und
Gallwespen« [1896]; Adler, »Ueber den
Generationswechsel der Cynipiden« [Zeitschr. f.
Wiss.Zool., Bd35, 1881]; Beyerinck, »Ueber
Gallbildung und Generationswechsel bei
Cynips calius« [Verhandl. der König. Akadem.
van Wetensch., Amsterdam 1896]; Mayr, »Die
Einmiether der mitteleur. Eichengallen« [1872];
Giraud, Enumération des Figitides de
l’Autriche [10. Bd, 1860]; Kieffer, »Die
Gallwespen Mitteleuropas« i »Die Insekten
Mitteleuropas« Bd III [1914]).
C. W.-L.
Galiani, Fernando, ital. Statsmand og
økonomisk Forf. (1728—87), studerede
Retsvidenskab, Filosofi og Arkæologi og udmærkede
sig tidlig ved Skr af forskelligartet Indhold,
før han traadte ind i Statstjenesten. G.’s
økonomiske Hovedværk er det af Samtiden, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
