Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galiani, Fernando - Galicien - Galictis - Galigai, L. - Galignani - Galignanis Messenger - Galilei, Alessandro - Galilei, Galileo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eks. Voltaire, i højeste Toner lovpriste
Stridsskrift, Dialogues sur le commerce des blés
(1764, paa ny optrykt 1770 og i Guillaumin’s
Collection des principaux économistes. Bd XV,
1848). I dette Skrift, der forsvarer
Statskontrol med Kornhandelen og Udførselsforbud,
retter G. vittige og hvasse Angreb paa
Fysiokraterne, fra hvis Side der fremkom en hel
Række Modskrifter. G. opholdt sig 1759—69 i
Paris, først som Legationssekretær, senere som
neapolitansk Minister; han traadte i nær
Berøring med Encyklopædisterne, hvis Anskuelser
han delte; denne Forbindelse fortsattes
gennem en interessant Brevveksling, der foreligger
i Correspondance inédite de G. 1765 à 1783 avec
Mad. d’Epinay, M. le baron d’Holbach, Grimm,
Diderot (2 Bd, 1818; ny Udg. 1881). G. var en
livlig, skarpsindig, ofte frivol og ironisk,
spottelysten og paradoksal Aand uden dybere
Overbevisning, det skulde da være om
Materialismens Fortræffelighed. (Litt.: Matlei, G. ed
i suoi tempi [Neapel 1879]; P. Ristelhuber,
Contes, lettres et pensées de l’abbé G. [Paris
1866]; Du Bois-Reymond, »Darwin versus
G.« [Berlin 1876]; E. Gaudemet, L’abbé G.
et la question du commerce des blés [Paris
18991).
K. V. H.
Galicien, Galicia [sp. ga’liþia], Landskab
i det nordvestlige Spanien med Titel af
Kongerige, grænser mod N. og V. til Atlanterhavet,
mod S. til Portugal og mod Ø. til de sp. Prov.
Léon og Asturien. Arealet er 29154 km2 med
(1913) 2087386 Indb., ell. 72 pr km2. G., der
saaledes hører til Spaniens godt befolkede Egne,
omfatter de 4 Prov. Lugo og Coruña mod N.,
Pontevedra mod V. og Orense mod S. G. er
helt igennem et Bjergland, der opfyldes af de
vestlige Udløbere af de kantabriske Bjerge, der
danner et Virvar af enkelte Bjerggrupper og
nøgne Plateauer, de saakaldte Parameras,
adskilte ved Dale og dybe Kløfter; det højeste
Punkt er Cabeza de Manzaneda. 1776 m.
Plateauerne har en Højde af omtr. 300—450 m.
Landet falder terrasseformet af mod SV. og
gennemstrømmes af Minho, der i sit nedre Løb
danner Grænsen mod Portugal, og dens Biflod
Sil samt en Del mindre Kystfloder, der næsten
alle udmunder i dybt indskaarne Bugter (Rias);
Kysten er nemlig den mest indskaarne paa
Halvøen og meget rig paa Forbjerge og
Havne, bl. hvilke kan nævnes Coruna og Ferrol.
Klimaet er mildt og temmelig ensartet, dog
meget fugtigt, og har mere af det
sydeuropæiske Klimas Karakter end det øvrige
Nordspanien. Jordbunden er ganske frugtbar og
godt kultiveret i Dalene og op ad
Bjergskraaningerne, og G. er godt forsynet med
Græsgange. Fiskeriet sysselsætter en væsentlig Del
af Kystbefolkningen. G. har en Del Malme, men
Bjergværksdriften er ubetydelig. Landskabet
formaar ikke at ernære sin Befolkning,
hvorfor Indbyggerne hver Sommer skarevis drager
til det øvrige Spanien, til Portugal ell. endog
til Amerika som Sæsonarbejdere. Indbyggerne,
de saakaldte Gallegos, taler en egen
Dialekt, som mere nærmer sig til Portugisisk end
til Spansk, og i det hele er de mere
beslægtede med Portugiserne, idet de er fremgaaede
af en Blanding af de senere Indvandrere og
det oldspanske Folk Gallækerne (Gallæci
ell. Callaici), der boede N. f. Duero, og hørte
til Lusitanerne. — G. var et eget Kongerige
under Sueverne indtil 585; senere var det en
ganske kort Tid i Maurernes Besiddelse, kom
derpaa under Leon og Kastilien, var atter
selvstændigt Rige 1060—71 og blev da igen
indlemmet i Leon og Kastilien.
(H. W.). H. P. S.
Galictis, se Maar.
Galigai, L., se Ancre.
Galignani [-’njani], en fra Brescia
stammende ital. Familie, af hvilken fl. Medlemmer
er bekendte som Udgivere af den i Paris
udkommende eng. Avis G.’s Messenger, der
grundedes 1814 af Giovanni G. (1757-1821).
Avisen, der opr. udkom 3 Gange ugentlig,
senere daglig, fandt snart stor Udbredelse hos
de i Udlandet boende og rejsende Englændere,
da Avisskatten og Portoen bevirkede, at
London-Aviserne var meget kostbare i Udlandet.
Efter Giovanni G.’s Død gik Forlagsretten over
til hans 2 Sønner, John Anthony G. (1796
-1873) og William G. (1798-1882), der
betydelig udvidede Bladet, hvis politiske Maal
har været at befæste det venskabelige Forhold
mellem England og Frankrig. 1884 solgte
Familien Bladet, som fra den Tid indtil 1904, da
det ophørte, udkom under Navnet Daily
Messenger. En udmærket Forlagsforretning og
heldige Spekulationer havde bragt Brødrene G.
en betydelig Formue, som de med stor
Liberalitet anvendte i almennyttige Øjemed. De
skænkede Byen Corbeil et Hospital og
Parkanlæg; i Neuilly oprettede de et Hospital for
trængende Englændere, hvilket nu er
omdannet til et Børneasyl. William G. testamenterede
desuden Grund og Fond til et Retraite G.
frères for 100 Personer. Et Mindesmærke over
Brødrene, modelleret af Chapu, blev afsløret
1888 i Corbeil.
K. F.
Galignanis Messenger [-’njanis-’mesindзə],
se Galignani.
Galilei [-’læi], Alessandro, ital. Arkitekt,
f. i Firenze 1691, d. i Rom 1737, en af den
ital. Senbaroks betydeligste Kunstnere. Han
arbejdede først i Firenze for Storhertug
Co-simo III og senere for hans Søn, den sidste
Mediceer, Giovanni Gaston. 1734 kaldtes han af
Pave Clemens XII til Rom, hvor han vandt sin
egl. Berømmelse ved Facaden til
Laterankirken og det prægtige Capella Corsini smst.
Ogsaa Facaden til Kirken S. Giovanni dei
Fiorentini er hans Værk.
(E. S.). C. A. J.
Galilei [-’læi], Galileo, Italiens største
Naturforsker og tillige en af den moderne
Naturvidenskabs Grundlæggere, f. 18. Febr 1564
i Pisa, d. 8. Jan. 1642 i Arcetri, var af sin
Fader, nedenn. V. G., bestemt for Handelen,
men hans eminente Fremgang i de klassiske
Sprog og hans Færdighed i at konstruere
Maskiner bestemte Faderen, der ikke var uden
Kundskaber i Matematik, og som havde givet
sin Søn Undervisning i Musik saavel teoretisk
som praktisk, til (1581) at sende G. til Pisa
for at studere Medicin. Ved Siden heraf
beskæftigede G. sig ogsaa med Studiet af den
peripatetiske Filosofi, der da blev alm. lært,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
