- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
351

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galilei, Galileo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om, at dette Arbejde var en stor Fare for
Kirken, og fornemmelig satte man Paven op ved
at gøre ham det indlysende, at han selv var
karikeret i den Person, »Simplicio«, der
optræder i Dialogen som Forsvarer af den gamle
Lære. Paven overgav Undersøgelsen af G.’s
Meninger paany til en Forsamling af
Kardinaler, som paa sin Side overleverede ham til
Inkvisitionen, og G. blev stævnet for denne
Domstol. Hvorledes man har baaret sig ad for
at faa denne Stævning i lovformelig Stand, om
Protokollen fra 1616 er blevet forfalsket — thi
det er til den, der henvises —, om Scheiner
har været blandt dem, der hjalp Inkvisitionen
mod G. (han var jo ikke blevet behandlet paa
den mildeste Maade af G. i Striden om
Solpletterne, og paafaldende er det i hvert Fald, at
Scheiner ikke forlod Rom, før denne uværdige
Proces havde faaet sin Afslutning, uagtet han
2 Gange blev kaldt hjem til Tyskland af
Kejseren), er ikke blevet opklaret trods
ihærdige Studier i det vatikanske Arkiv og vil vel
aldrig blive bragt til fuld Klarhed. Ad. Müller
søger nervøst, men uden Held, i sin »Der
Galilei-Proces« (1909) at forsvare Inkvisitionen. 20.
Jan. 1633 maatte den 69 Aar gl. Mand trods sit
svage Helbred forlade Firenze for at begive
sig til Rom, hvor han ankom 14. Febr og
foreløbig fik anvist Bolig hos den toskanske
Gesandt; men først 12. Apr. blev G. taget i Forhør
og angav da, at han ikke kendte noget til,
at det var ham forbudt at skrive om den
kopernikanske Lære i nogen som helst Form, og
henviste til Kardinal Bellarmin; i de flg. Forhør,
som fandt St. 30. Apr., 10. Maj og 21. Juni —
Processen blev trukket i Langdrag, og man lod
G. den hele Tid svæve mellem Angst og Haab
— nægtede han paa det bestemteste nogen
Sinde at have anset den kopernikanske Lære
for den rigtige og paastod, at han havde skrevet
sin Dialog for at vise saa meget klarere, at de
Grunde, der talte for den ny Lære, ikke holdt
Stik, — han blev imidlertid ikke troet, og nu
skred man til examen rigorosum ɔ: i
Inkvisitionens Sprog til Tortur. Procesakterne
indeholder rigtignok intet herom, men de
nyeste Undersøgelser, især af Wohlwill, sætter det
uden for al Tvivl, at G. har maattet gennemgaa
den saakaldte territio uerbalis ɔ: at han er
blevet ført til Torturkammeret — i 22 Dage
sad han fængslet i Inkvisitionens Palads — og
der under Henvisning til de forhaandenværende
Torturredskaber er blevet spurgt om Sandheden
af sit Udsagn; herpaa skal han, som
Dekretet siger, have svaret »katolsk«. 22. Juni
1633 maatte han da i Dominikanerklostret Santa
Maria sopra Minerva i Nærværelse af det
hellige Officiums Kardinaler og Prælater overvære
Oplæsningen af sin Dom, som lød paa
livsvarigt Fængsel, og knælende foran den hele
Forsamling afsværge sin kætterske Mening om
det kopernikanske Verdenssystem. Med denne
fremtvungne Mened afsluttedes en af de mest
barbariske Scener, som nogensinde er blevet
opført i Verdenshistorien. At han efter
Afsværgelsen skal have udraabt: »E pur si muove«,
er en Fabel, som første Gang meddeles af Giuseppe
Baretti i Italian Library London 1757
og herfra er gaaet videre. Man har bebrejdet
G., at han ikke havde Mands Mod til at holde
fast ved de Anskuelser, han gennem sine
videnskabelige Studier var kommet til;
værdigere vilde det have været en saadan
Aandsheros; paa den anden Side maa man dog ikke
gaa for strengt i Rette med denne 70-aarige
Mand, der nu ved Forfølgelse og alt andet end
blid Medfart var saavel legemlig som sjælelig
knækket, naar han søgte at redde sig fra at
maatte bestige Baalet ved at fornægte sin
videnskabelige Overbevisning, som han havde
kæmpet for hele sit Liv igennem. Det være
som det være vil, for Videnskaben var dette
Resultat i hvert Fald en Lykke.

Som nævnt blev G. dømt til livsvarigt
Fængsel, men Paven forandrede Dommen til
Forvisning til de mediceiske Haver paa Monte
Pincio i Rom. Juli 1633 blev han bragt til Siena,
og i December fik han Tilladelse til at tage
Ophold paa sin Villa i Arcetri. Først 1638
tillod man ham at flytte til Firenze, men han
vendte snart tilbage til Arcetri, hvor han
henlevede sine sidste Dage (Abetti: G. in Arcetri,
1912). Her benyttede han sit ufrivillige Otium
til at forfatte den allerede nævnte Discorsi,
som han maatte lade trykke udenlands, da det
var forbudt fra 1633 at trykke noget nyt, af
ham forfattet Arbejde; herfra udgaar hans
Brev til Storhertugen af Toscana: Novantiqua
doctrina
(Worms 1636), hvori han veltalende
og dygtigt trækker Grænsen for Kirkens
Autoritet i videnskabelige Spørgsmaal; og i denne
Villa gør han sin sidste teleskopiske Opdagelse,
idet han 1637 finder Maanens Libration (s. d.)*
ganske kort Tid, før Blindhed paa begge Øjnene
for stedse nægtede ham Brugen af det
Instrument, som havde gjort ham saa kendt af
Samtiden. I denne Tilstand fandt Milton ham 1638,
men hans Aand var usvækket, og han
vedligeholdt sin udstrakte Korrespondance. I hans
sidste Aar fik hans Elever Viviani og Toricelli
Lov til at opholde sig hos ham, og det var,
medens han dikterede disse sine Anskuelser
om Stødteorien, at Døden indhentede ham.
Selv efter Døden forfulgte Kirken ham. Hans
Lig blev hensat i Noviciatskapellet i Firenze,
og først 1737 blev det overført til Kirken
Santa Croce, hvor G. havde ønsket at blive
begravet, og her er der rejst ham et prægtigt
Mindesmærke. Men det varigste Mindesmærke —
aere perennius — har han rejst sig selv i sine
Skrifter, der gentagne Gange er blevne
optrykte, for hver Gang fuldstændigere og
omhyggeligere (2 Bd, Bologna 1655—56; 3 Bd, Firenze
1718; 4 Bd, Padova 1744; 13 Bd, Milano
1808-11; 16 Bd, Firenze 1842—56). Den sidste og
fuldstændigste Udg. er: Edizioni nazionali
sotto gli auspicii di sua maestà il Re d’Italia

I—XIX (1890—1907) under Redaktion af
Favaro, der i mange Aar har været beskæftiget
med Studiet af G. og hans Værker og har
skrevet forsk. Arbejder om enkelte Sider af G.’s.
Liv, saasom hans Ophold i Padova (2 Bd, 1882
—83), foruden at han gentagne Gange har
udgivet til Belysning af ham ny Dokumenter,
fornemmelig hentede fra Nationalbiblioteket i
Firenze (1880, 1884, 1886) (Trent’anni di studi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free