- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
356

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galizien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er ganske ringe og mislykkes ofte. Kvægavlen
er ikke ubetydelig. Ved Husdyrtællingen 31.
Decbr 1910 fandtes 905807 Heste. 2505012 Stkr
Hornkvæg, 19284 Geder, 1835935 Svin. 358959
Faar, 10382137 Høns og store Mængder af
andet Fjerkræ, især Gæs og Ænder. Ogsaa
Biavlen er meget betydelig (326194 Bistader).
Svine- og Fjerkræavlen viste stærk Fremgang,
Faareavlen Tilbagegang. De smaa og lette
galiziske Heste hører til de bedste i Østerrig. G.
er ogsaa kendt for sit udmærkede Fedekvæg.
Af Skovene tilhører over 70 % Private (d. e.
Godsejerne), Staten ejer 14 %, og Resten
tilhører Kommuner, Kirker og Stiftelser. I
Karpaterne er Skovbruget et vigtigt Erhverv, og
store Mængder af Tømmer flaades herfra mod
N. paa Weichsel. Raadyr, Krondyr, Vildsvin
og Fasaner jages i Skovene. Af meget stor Bet.
er Bjergværksdriften. Stenkul brydes
V. f. Krakau (1912, Udbytte over 19 Mill.
Metercentner), Brunkul i Øst-G., Jern. Bly og
Zinkmalm i Vest-G.; men langt vigtigere er de rige
Saltlejer ved Karpaternes Rand. som især
udnyttes ved Wieliczka og Bochnia i Vest-G. samt
ved Drohobycz og Kalusz (Kalisalte) i Øst-G.,
og som 1911 indbragte for over 18 Mill. østerr.
Kroner (over 38 % af Østerrigs samlede
Produktion), samt Petroleumsforekomsterne langs
Karpaternes Fod Ø. f. Dunajec, der især
udnyttes i Egnen omkr. Boryslav (1911
produceredes for henved 47 Mill. østerr. Kr
Petroleum og for 2,6 Mill. Kr Jordvoks).
Hytteværkerne producerer især Zink (1912 for 7,9
Mill. Kr, 75 % af Østerrigs Produktion).
Industrien er svagt udviklet og drives endnu delvis
som Husflid, især Linnedvæveri og Kurvefletning.
Af egl. Fabrikker findes (1912) 1183.
Direkte afhængige af Raaproduktionen er
Petroleumsraffinaderierne, Savskærerierne.
Læderfabrikkerne, Mølledriften, Ølbryggerierne
(Produktion 1912 1,6 Mill. hl),
Brændevinsbrænderierne (701533 hl Alkohol, 44 % af Østerrigs
Produktion), Sukkerindustrien og
Tobaksfabrikationen. Øst-G.’s Stæder, af hvilke de største
ligger paa Plateauet NØ. f. Dnjepr (Lemberg,
Brody, Tarnapol), havde før Verdenskrigen en
livlig Handel med Rusland og Rumænien. I
Vest-G. er den største By Polens gl. Hovedstad
Krakau, som ligger der, hvor Weichsel
forlader Bjergene og bliver sejlbar for smaa
Skibe, og hvis Bet. for Handel og Samfærdsel
øges ved Beliggenheden nær Arvas og
Poprads Dale, der gennem Karpaterne giver
Adgang til Ungarn, og nær den mähriske Port,
der mellem Karpaterne og Sudeterne fører til
Wien. Jernbanenettet er baade af kommercielle
og strategiske Hensyn ret vel udviklet; 7
Jernbaner fører over Karpaterne fra G. til Ungarn,
en Hovedbane løber langs Karpaternes Fod
(over Neu-Sandek, Sanok, Stryj, Stanislau og
Kolomea), en anden Hovedbane løber inden for
G.’s Nordgrænse (over Krakau, Tarnov,
Jaroslau, Lemberg og Tarnopol). 1912 havde G.
4120 km Jernbane, foruden 61 km smalsporet
Bane. Af Floderne er 815 km sejlbare, og 1287
km bruges til Flaadning af Tømmer. 1911
fandtes i G. 1519 Poststationer og 508
Telegrafstationer. Der fandtes (1911) i G. 9
selvstændige Banker, deraf 2 Landsbanker, samt 10
Filialer af den østerr.-ung. Bank og 18 Filialer
af andre Banker; af Sparekasser fandtes 52.

Forfatning og Forvaltning. Det
østerrigske Kronland G. deltes i 2 Stæder
med egne Statutter (Lemberg og Krakau)
samt 82 Bezirkshauptmannschafter. G.’s
Landdag bestod af 161 Medlemmer, nemlig de
3 Ærkebiskopper, 5 Biskopper, 4
Højskole-Rektorer, 44 Repræsentanter for Godsejerne,
28 for Byerne, 3 for Handels- og
Erhvervskamrene, 74 for Landkommunerne. Til det
østerrigske Rigsraad sendte G. 106
Medlemmer. Statholderens Sæde var Hovedstaden
Lemberg. Retsplejen besørgedes af 2
Overlandsretter i Lemberg (for Østgalizien og Bukovina) og
Krakau (for Vestgalizien), 2 Landsretter, 15
Kredsretter og 190 Distriktsretter samt 2
Erhvervsdomstole. Landets Finansdirektion, Post-
og Telegrafdirektion havde Sæde i Lemberg,
Statsbanedirektionerne i Lemberg, Krakau og
Stanislau. De øverste Militærmyndigheder var
Korpskommandoerne i Lemberg, Krakau og
Przemysl. G.’s Vaaben var et blaat Skjold
med rød Tværbjælke, en sort Allike i øvre Felt
og 3 gyldne Kroner i nedre.

Historie. Det slaviske Fyrstendømme G.
(Galitsch ell. Halicz), hvis Hovedstad var Byen
Halicz ved Dnjestr, opstod i 12. Aarh.
tilligemed det nærliggende Vladimir ell. Lodomerien
(i Volhynien). Befolkningen var rent slavisk og
stod Vestslaverne nærmere end de med
finske Elementer blandede nordlige og østlige
russiske Fyrstedømmer. De galizisk-volhyniske
Krøniker fortæller om voldsomme Kampe
mellem Fyrsterne af Halicz og den mægtige og
selvraadige Adel, Bojarerne. Omkring 1100 var
Rostislav Vladimirovitsch, en Sønnesøn af
Jaroslav den Store, Fyrste af Halicz. og hans
Efterkommere holdt sig ved Magten indtil
1188, da de blev fordrevne ved indre
Uroligheder, hvorefter den kloge og energiske Roman
Mstislavitsh af Volhynien kom paa Tronen;
han maatte længe kæmpe med en af
Ungarerne støttet Tronprætendent, men sejrede over
denne og undertvang Bojarerne med haard
Haand; 1205 faldt han i en Krig mod
Polakkerne. Hans ældste Søn, Daniel, var da 4 Aar.
Længe kæmpede forsk. af Ungarn og
Polakkerne støttede Prætendenter om Magten; omsider
gjorde Kong Andreas af Ungarn sin Søn
Koloman til Fyrste af Halicz. Men 1229 udraabte
Bojarerne Daniel Romanovitsh, der imidlertid
var blevet Herre i Volhynien. til Fyrste af
Halicz; Daniel fordrev Ungarerne, og det
lykkedes ham efter lange Kampe at undertvinge
de bestandig oprørske Bojarer. Under Daniel’s
Regering faldt Mongolerne ind i Landet og
ødelagde det. Daniel, der forgæves førte
Underhandlinger med Paven for at faa et
Korstog i Stand mod Mongolerne, saa sig 1249
nødsaget til at underkaste sig under den mongolske
Khan Batu og tage Halicz som Len af hans
Haand. Han søgte dog bestandig at løse sig
fra dette Forhold; og efter at han ved Hjælp
af Kong Bela af Ungarn havde bevæget Paven
til at prædike Korstog mod Tatarerne, lod han
sig af en pavelig Legat krone til Konge af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free