- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
357

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galizien - Galizisk Karpe - Gall, Franz Joseph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halicz, 1255, i Haab om en Forening mellem
den græske og den romerske Kirke. Daniel
begyndte nu, i Forventning om Hjælp fra
Polen, Litauen, Ungarn og Paven, Krig mod
Mongolerne for at befri Sydrusland fra det
tatariske Aag. Men da Hjælpen udeblev, brød Daniel
igen med Romerkirken, og fra 1260 maatte han
atter adlyde Tatarerne. Hans Søn Lev, der
ogsaa førte Titlen Konge af Halicz, knyttede
sig saa nøje til Tatarerne, at han endogsaa
holdt tatarisk Livvagt. Efter at »Kongerne af
Halicz« var uddøde, 1336, kom den sidste
Konges Søstersøn, Boleslav af Mazovien paa
Tronen; han trak talrige polske Indvandrere med
sig til Halicz, der fra tidlig Tid ved
Handelsinteresser havde været nøje knyttet til Polen.
Polakkerne havde forlængst bemægtiget sig
Vestgalizien, hvor Krakau allerede i
Begyndelsen af 12. Aarh. opfattedes som den polske
Hovedstad. Da Boleslav døde (1340), besatte den
polske Konge Kasimir III Landet, som han
hævdede overfor lithauiske, tatariske og ungarske
Krav. Ved Kasimir’s Død (1370) fik hans
Søstersøn, Ludvig af Ungarn, den polske og galiziske
Krone; efter Ludvig’s Død (1382) vedblev G. at
tilhøre Polen, hvor Vladislav Jagiello kronedes
til Konge efter at have ægtet Dronning Hedvig,
en Datter af Kong Ludvig. — Ved Polens
første Deling (1772) tilegnede Østerrig sig
Kongeriget G. med Lodomerien, støttende sig paa
Ungarns historiske Krav; hertil føjedes 1786
Bukovina, som Tyrkiet havde maattet afstaa
til Østerrig (1777). Ved Polens sidste Deling
(1795) erhvervede Østerrig ogsaa Distriktet
Ny- eller Vestgalizien; men ved Freden i
Wien 1809 afstodes Vestgalizien med
Krakau til Storhertugdømmet Varshava, og 1810
blev et Stykke af Østgalizien, Egnen omkring
Tarnov, afstaaet til Rusland; dette sidste
Omraade genvandt Østerrig ved Freden i Paris 1814.
Af Krakau blev der ved Wienerkongressen
(1815) oprettet en Fristat, den sidste Rest af
Polens Uafhængighed; efter 1831 blev denne et
Samlingssted for polske Flygtninge, som
herfra vedligeholdt Forbindelse med de øvrige
polske Lande, og gentagne Gange besatte
Delingsmagternes Tropper Krakau for at holde
revolutionære Tilbøjeligheder nede. I Foraaret 1846
udbrød en polsk Opstand i Posen og Galizien;
den mislykkedes fuldstændig og gav Anledning
til, at Ruthenerne i Østgalizien anrettede
frygtelige Myrderier paa den polske Overklasse. I
Nov. samme Aar erklærede Delingsstaterne
Fristaten Krakau for ophævet; den indlemmedes
i Galizien. 1848 udskiltes Bukovina fra Galizien
som et særligt Forvaltningsomraade.
Polakkerne i Galizien viste sig efter 1848 tro mod den
østerrigske Centralregering, men tiltvang sig
samtidig efterhaanden næsten fuldstændig
Autonomi. I den galiziske Landdag havde
Polakkerne et stort Flertal, og de benyttede deres
Magt til at modarbejde Tyskheden og
undertrykke Ruthenerne; alle Embederne var i polske
Hænder. Om de militære Begivenheder under
Verdenskrigen og Nyordningen efter denne, se
Verdenskrigen. Særlig Vanskelighed for
Nyordningen volder den mellem det polske og
det ruthenske Element bestaaende Modsætning,
der i Vinteren 1918—19 og det flg. Foraar bl. a.
gav sig Udslag i blodige Kampe om Byen
Lemberg. (Litt.: »Die österreichisch-ungarische
Monarchie in Wort und Bild« Bd VIII, Galizien
[Wien 1898]).
G. Ht.

Galizisk Karpe, se Karpeavl.

Gall, Franz Joseph, tysk Læge,
Frenologiens Grundlægger, f. 9. Marts 1758 i Tiefenbronn,
Baden, d. 22. Aug. 1828 i Montrouge ved Paris.
G. studerede i Würzburg og hos van Swieten i
Wien, hvor han 1785 tog Doktorgraden og
nedsatte sig. Han fortsatte imidlertid sine Studier
over Hjernens Anatomi og Kraniets Form og
uddannede sin Lære om Frenologien paa
Grundlag af disse Undersøgelser. Efter at have
erhvervet sig et Navn ved
»Philosophisch-medicinische Untersuchungen über Natur u. Kunst
im gesunden und kranken Zustand des
Menschen« (1791), begyndte han 1796 at holde
Forelæsninger over den ny Lære, men disse blev,
som religionsfarlige, forbudte 1801 ved en
kejserlig Haandskrivelse. De blev dog senere
genoptagne under en anden Form. 1805 forlod G.
Wien, oprindelig kun for at gense sine
Forældre og for i nogle tyske Byer at høre de
Lærdes Mening om Frenologien, men Rejsen kom
til at gaa gennem hele Tyskland, Schweiz og
Holland, Overalt holdt han Forelæsninger og
Demonstrationer og vakte uhyre Opsigt, vandt
mange Tilhængere og lige saa mange Fjender.
I Danmark var han i Oktober 1805 og holdt
i det mindste 3 Demonstrationer for Hoffet,
Biskoppen af Odense og en betydelig
Tilhørerskare. Har G. end vakt Opsigt her, saa vakte han
ogsaa Kritik, idet han beklagede sig over
Chikanerier fra Fakultetets Side. 1807 slog G. sig
ned i Paris, lod sig naturalisere 1819 og
havde nu fast Ophold der, omend han af og
til optog Rejserne f. Eks. 1823 til London. Det
blev vor Tid forbeholdt at finde den lille sande
Kerne i Frenologien, men andre af G.’s
Undersøgelser har ogsaa haft blivende Værdi,
saaledes hans Studier af Traadforløbet i den hvide
Hjernesubstans, Nerveforløbet i Hjernen og
Konstateringen af Hjernens graa Substans’
Bet. for de psykiske Funktioner. — G. skrev:
Introduction au cours de physiologie du
cerveau
, 1808; Recherches sur le systéme nerveux,
1809; Des dispositions innées de l’âme et de
l’esprit
, 1812; Sur les fonctions du cerveau et
sur celles de chacune de ses parties, I, II,

1822; Anatomie et physiologie du système
nerveux en general et du cerveau en
particulier avec des observations sur la
possibilité de reconnaître plusieurs dispositions
intelleciuelles et morales de l’homme et des
animaux par la configuration de leur tête
(4 Bd,
1810—1820, 2. Udg. i 6 Bd + Atlas med 180
Tavler 1822—25). — G.’s Skæbne var overalt at
skaffe sig Tilhængere og Uvenner. Talrige
Medaljer er slaaede til hans Ære, talrige
Skandskrifter udbredte om ham, f. Eks. »Reisen eines
Schädellehrers« (1805). Kotzebue skrev
Lystspillet »Die Organe des Gehirns« (1806) om G.,
og Karikaturerne af G. er meget talrige. 1836
rejstes et Mindesmærke for G. paa Père
Lachaise i Paris, hvor G.’s Krop er begravet.
Hans Hoved er indlemmet i den Samling af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free