- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
362

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Repræsentanter for flg. Grupper af lavere Dyr:
Orme (Dværgrundorme, Nematoder),
Mider (Galmider), Næbmundede Insekter
(Bladlus, Bladlopper, Skjoldlus), Tovingede
(Galmyg o. fl.), Aarevingede
(Bladhvepse, Galhvepse). Phytocecidier skyldes særlig
Slimsvampe, Bakterier og Svampe,
men ogsaa en enkelt Familie af Blomsterplanter
(Misteltenfamilien).

G. forekommer hos Planter af alle Systemets
Afdelinger, men fortrinsvis hos
Blomsterplanterne. Særlig mange G. findes f. Eks. hos
Rakletræerne; hos disse er i Europa kendt c. 1600
forsk. G. Særlig bekendt for sin Rigdom paa G.
er Egeslægten; paa europ. Ege findes mindst
200 forsk. G.

G.’s ydre Former og indre Bygning
frembyder en næsten uendelig Mangfoldighed,
hvorfor Studiet af G. er udviklet som en Specialitet
med en omfangsrig Litt. Det har vist sig, at
samme Snylter altid frembringer G. af samme
Bygning hos samme Værtplante; har Snylteren
en kompliceret Udviklingshistorie, kan den i
forsk. Stadier frembringe forsk. G.; dette
gælder f. Eks. de paa Eg snyltende Galhvepses
tvekønnede og partenogenetiske Generationer.

G. kan efter deres Bygning deles i 2
Hovedgrupper: organoide og histioide G.

De organoide G. fremtræder som simple
Hypertrofier af hele Plantedele ell. som
særlige Misdannelser, i hvilke man dog stedse kan
skelne mellem Aksedele og sidestillede,
bladagtige Organer; den indre Bygning er kun
lidet afvigende fra de normale Vævs; den
væsentligste Forskel ligger i Organernes Form,
Ordning, Størrelse o. l. Som Eksempler paa
organoide G. kan nævnes abnormt stærke
Forgreninger (Polykladi ell. Heksekostdannelser
hos Birk, Kirsebær, Ædelgran o. fl.),
misdannede Knopper (Mideknopper hos Hassel og
Solbær) og andre Knopgaller (Artiskokgaller paa
Eg, Pileroser paa Pil), Blomsteranomalier (med
bladagtige Bloster-, Støv- og Frugtblade, f.
Eks. Hvidrust paa Hyrdetaske), Udvikling af
Adventivrødder og Adventivknopper, af
Støvdragere i normalt hunlige Blomster o. s. v.

De histioide G. er ikke i Besiddelse af
nogen Udformning af Akseorganer og
sidestillede Organer, men viser sig som mere ell.
mindre lokale Udvækster og Misdannelser paa
de normale Plantedele; deres indre Bygning er
yderst varierende og kan frembyde Træk og
Vævformer, der er helt fremmede for
Værtplanten. Man kan opstille flg. Hovedtyper:

a) Filtgaller (Erineum), Fig. 1, der
skyldes en abnorm Haardannelse, særlig paa
Bladenes Underside, fremkaldt af Galmider; de
enkelte Haar kan have meget mærkelige
Former.

b) Rulning, Foldning ell. Krusning,
Fig. 2, af Blade, der fremkaldes ved en lokal
og ensidig Fladevækst af Bladvævet; disse G.
skyldes især Mider, Bladlus, Galmyg og
Svampe.

c) Pung-G. paa Blade, Fig. 3, der
fremtræder som Udposninger af Bladpladen,
fasthæftede til det normale Væv med en tynd Stilk,
gennem hvilken en Kanal fører ind til Pungens
Hulrum; fremkaldes af Mider, Bladlus
og flere.

d) Svulstdannelser og Galæbler
Fig. 4, 5, 6 og 7, der skyldes en abnorm
Tykkelsevækst. Nogle af disse har en simpel
indre Bygning og ret ubestemt ydre Omrids,
medens andre (de mest typiske G.) har en meget
sammensat indre Bygning med en regelmæssig
Anordning af Vævene og med en ydre Form,
der ofte er mere konstant end de Plantedele,
hvorpaa G. findes. Herhen hører saavel
Zoo- som Phytocecidier; særlig maa fremhæves de
af Galhvepse frembragte G.

Ang. Udviklingen af G. gælder den
Regel, at G. kun dannes paa Plantedele, som
er i Vækst
; paa et helt udviklet Blad f.
Eks., der har faaet sin definitive ydre og indre
Struktur, kan G. ikke fremkomme. G. kan have
deres Oprindelse fra opr. embryonale
Delingsvæv, hvori Dyr har lagt deres Æg, ell.
Svampesporer har spiret; derefter forløber
Udviklingen i det ved Snylterens Karakter bestemte
abnorme Spor. Men G. kan ogsaa fremstaa paa
halvvejs udviklede Organer; i saa Fald
bevirker Snylterne, at Vævene paa Infektionsstedet
føres tilbage til den embryonale Tilstand,
hvorefter G.’s Vækst begynder. Under alle
Omstændigheder kan G.’s Udvikling føres tilbage
til Fremkomsten af et abnormt stemt
Delingsvæv (»G.-Plastemet«), der producerer de for
den paagældende G. ejendommelige Væv. Disse
er ofte ordnede paa en Maade, der viser en
stærk Tilpasning mellem G. og Snylteren;
i talrige Insektgaller findes inderst omkr.
Larvekamret et Lag af næringsrige Celler, der
yder Snylteren Føde; uden om dette findes et
fast Lag af Styrkevæv (Stenceller o. l.), der
yder Snylteren Beskyttelse mod ydre Vold;
dette faste Lag har undertiden ejendommelige
tyndvæggede Partier, der muliggør en let
Aabning af G.-Kamret, naar Insektet skal forlade
dette.

G. er saaledes Dannelser, der frembyder den
allerstørste biol. Interesse, og man har derfor
anstillet talrige Undersøgelser over Naturen af
den Pirringsproces, hvis Resultat
bliver Dannelsen af G. En kunstig Frembringelse
af G. ved Beskadigelser, Indsprøjtning af de
mest forskelligartede kem. Stoffer o. l. har
hidtil vist sig at være umulig. Derimod har en
sammenlignende Iagttagelse af talrige G.’s
Udviklingshistorie vist, at G. dels skyldes en
mekanisk Pirring ved Insekternes Æglægning
o. l., dels en kemisk Pirring ved en
Sekretion fra Moderdyret ell. fra Larven under dens
Vækst, fra de vokseride Svampehyfer o. s. v.
Der maa være et Sammenspil mellem disse
forskelligartede Pirringer, og Pirringen maa
fortsættes, saa længe G. vokser; thi hvis
Snylterne dør paa et tidligt Udviklingstrin,
standser G.’s Vækst.

G. kan være skadelige for deres
Værtplanter ved at hemme Kulsyreassimilationen,
bevirke abnorm Vækst o. l., hvorfor .mange G.
frembringende Snyltere paa Kulturplanterne
maa bekæmpes. Enkelte andre G. kan derimod
fremme Udviklingen af Værtplanterne,
saaledes de af Kvælstof assimilerende Bakterier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free