- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
367

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galliate - Gallicisme - Gallicolæ - gallicus morbus - Gallien - Gallieni, Joseph Simon - Gallienus, Publius Licinius Egnatius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Galliate, By i Norditalien, Prov. Novara,
har et gl. Kastel (Sforzas) fra 15. Aarh.,
Silkespinderi, Katunfabrikker, Risavl og
Bomuldsvæveri. (1911) 9400 Indb.
C. A.

Gallicisme betegner en Vending ell.
Talemaade, der er ejendommelig for Fransk;
endvidere Overførelse og Misbrug af saadanne
Udtryk i andre Sprog. G. kan iagttages hos Folk,
der har opholdt sig længe i Frankrig; de findes
ogsaa talrig repræsenterede i daarlige
Oversættelser fra Fransk og i skødesløst Avissprog:
»Vil de komme og tage en Kop Te hos mig i
Aften?«, »Se her Navnene«« o. s. v.
Kr. N.

Gallicolæ, se Galhvepser.

gallicus morbus (lat.), den fr. Sygdom, er
en af de Benævnelser, hvorunder Syfilis i sin
første epidemiske Optræden i 15. Aarh. gik,
især i Tyskland.
E. P-n.

Gallien (Gallia) var Romernes Navn paa
de Lande, der beboedes af Gallere (s. d.).
Fra først af forstod de saaledes derved
Norditalien (Gallia cisalpina), Landet imellem
Alperne og Apenninerne, dog saaledes, at
Ligurien og Venetien opr. ikke regnedes med;
senere regnedes imidlertid foruden disse
Landstrækninger ogsaa Istrien med til G. Da
Romerne trængte over Alperne og ogsaa dér traf
paa beslægtede Folkestammer, fik ogsaa
Landet hinsides Alperne Navnet G. (Gallia
transalpina
) og indbefattede det nuværende
Frankrig og Belgien samt Dele af Schweiz, saaledes
at Rhinen dannede Grænsen mod Germanien,
uanset at der inden for G. ogsaa boede
ikkegalliske Folk, navnlig Germaner mod Øst og
Iberer mod Syd.

Det cisalpinske G. blev, selv om det
geografisk ofte regnedes med til Italien, dog, efter at
det i Beg. af 2. Aarh. f. Kr. endelig var blevet
underlagt Rom, politisk behandlet som et
særligt Forvaltningsomraade, uden dog at blive
styret som en Provins, hvilket det først synes
at være blevet fra Sulla’s Tid. Men Landet blev
sikret ved Militærkolonier, dels romerske, dels
latinske, nemlig S. f. Po først Mutina,
Placentia og Cremona, noget senere Bononia og
Parmia, og N. f. Po Eporedia og Aquileia. Fra
disse Kolonier, der blev knyttede sammen ved
fortræffelige Landeveje, bredte latinsk Sprog
og Kultur sig efterhaanden over Landet. Den
Trofasthed, som Befolkningen udviste under
Forbundsfællekrigen, belønnedes med, at
Beboerne af Landet S. f. Po (det cispadanske G.)
fik romersk Borgerret, medens N. f. Po (i det
transpadanske G.) Bybefolkningen fik latinsk
Ret. Imidlertid styredes G. nu som en Provins
af en romersk Prokonsul, der foruden det
cisalpinske G. tillige styrede den Del af det
transalpinske G., som Romerne havde lagt
under sig, nemlig det saakaldte Gallia
Narbonensis
, hvor Romerne allerede efter Allebrogernes
Underkastelse (121) havde gjort sig til Herrer.
Saaledes fik Cæsar, da han overtog
Statholderskabet over G. (58), baade det cisalpinske og
det narbonensiske G. at bestyre. Provinsens
Grænse mod Italien var nu Floderne Rubico
og Macra; mod N. og V. strakte den sig til
Genfersøen og Rhône. Imidlertid lagde Cæsar
under sit Statholderskab (58—49) hele det
transalpinske G. ind under Rom, og da
Borgerkrigen udbrød, skaffede han de transpadanske
Gallere Borgerretten (49). Hele det cisalpinske
G. havde saaledes Borgerret, men vedblev ikke
desto mindre at styres som en Provins
(undertiden betegnet som Gallia togata) indtil 42, da
det statsretligt blev knyttet til det egentlige
Italien, og ved Augustus’ Inddeling af Italien
i 11 Regioner kom det til at udgøre Regionerne
8—11 (henholdsvis det cispadanske G.,
Ligurien, Venetien med Istrien og det
transpadanske G.). Det rige og frugtbare Land kom i
Kejsertiden til at spille en meget stor Rolle,
og der rejste sig store og velhavende Byer.
hvoraf foruden de tidligere omtalte maa
nævnes Patavium, Verona, Mediolanum og
Augusta Taurinorum; i den senere Kejsertid var
Mediolanum i længere Tid kejserlig
Residensstad, i hvilken Egenskab den afløstes af
Ravenna. — Om det transalpinske G. og dets
Historie i Oldtiden henvises til Frankrig
(Historie).
H. H. R.

Gallieni [galie’ni], Joseph Simon, fr.
General, f. 24. Apr. 1849 i Saint Beat, d. 27.
Maj 1916. 1868 indtraadte han som Elev i
École spéciale militaire. Blev 1870
Sekondløjtnant og deltog i Kampene ved Bazeilles og
Sedan, hvor han blev Krigsfange. 1876 sendtes
han til Senegal, avancerede til Kaptajn 1878
og udmærkede sig gentagne Gange. 1881
vendte han tilbage til Frankrig, blev 1882
Bataillonschef og sendtes til Martinique, hvor han
blev i 3 Aar. 1886 forfremmedes han til
Oberstløjtnant og kom atter til Senegal, hvor der var
Oprør. Han vendte 1889 tilbage til Frankrig,
men maatte 1891 til Tonking, hvor han førte
Kommandoen i det fransk-kinesiske
Grænseomraade, som han rensede for Røverbander.
1896 udnævntes han til Generalguvernør paa
Madagaskar, som han styrede med Myndighed
og Dygtighed til 1905, da han vendte tilbage til
Frankrig, udnævntes til Divisionsgeneral og var
senere Armékorpschef. 1911 blev han Medlem
af det øverste Krigsraad og desuden for
Comité consultatif de defensive des colonies. 1914
ansattes han som Militærguvernør i Paris og
organiserede Byens Forsvar. Han bidrog
samme Aar til det sejrrige Slag ved Marne ved at
sende Tropper til Kampfronten, 1915 blev han
Krigsminister, men maatte af Helbredshensyn
trække sig tilbage og blev Medlem af de
Allieredes Krigsraad i Versailles.

G. har skrevet forsk. Værker, navnlig om sin
Virksomhed i Kolonierne, saaledes: Mission
d’Exploration du Haut-Niger 1879—81
(1885),
Deux Campagnes au Soudan-Française (1890),
Rapport sur Madagascar (1896—99), Neuf ans
à Madagascar
(1908). Han belønnedes for sine
videnskabelige Arbejder med det geografiske
Selskabs Guldmedaille og fl. Udmærkelser fra
andre Selskaber. (Litt.: Ellie, Le Général
G.
[1910]).
B. P. B.

Gallienus, Publius Licinius Egnatius,
romersk Kejser (260—268), Søn af
Kejser Valerian I, f. 219. 254 gjorde Faderen ham
til sin Medregent og gav ham det flg. Aar
Overkommandoen i Gallien, hvis Østgrænse
han skulde dække mod Germanerne. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free