- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
371

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galloflavin - Gallomani - Gallon - Gallopavo - Gallori, Emilio - gallo-romansk - Galloway - Gallus 8se Høns) - Gallus (Griundlægger af Klostret Skt Gallen) - Gallus, C. Cornelius - Gallus, Flavius Claudius Constantius - Gallus, Gajus Vibius Trebonianus - Gallusblæk - Gallusgarvesyre - Gallussyre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Galloflavin, et Farvestof af Sammensætningen
C13H6O9 ell. C15H8O10, faas ved Iltning af
Gallussyre i vandig ell. vinaandig alkalisk
Opløsning med Luft. Det er en grønliggul1 Dejg,
der er uopløselig i Vand, tungopløselig i Alkohol;
krombejdset Uld farves ægte gul ved
Hjælp af G.
(O. C.). R. K.

Gallomani (lat.-gr.), Sværmeri for det
Franske Galloman er den, der lider af G.

Gallon [’gä£ən], eng. Hulmaal for tørre og
flydende Varer = 4 Quarts à 2 Pints à 4
Gills. En Parlamentsakt af 1878 bestemmer, at
en Imperial G. ved 30 eng. Tom.
Barometerstand og 62° Fahrenheit Luftvarme skal
indeholde et Kvantum destilleret Vand af 10
imperial standard pounds eller 70000 Grains
Troyvægt = 4,543582 l. De ældre G., som ikke
anvendes i Storbritannien og Irland siden 1826,
bruges endnu i fl. britiske Kolonier og i
Nordamerikas Forenede Stater, nemlig en Vin-G.
= 3,785 og en Ale-G. = 4,621 l. 6 Vin-G. regnes
= 5 Imperial-G
(N. J. B.). Th. O.

Gallopavo, se Kalkun.

Gallori, Emilio, moderne ital.
Billedhugger fra Firenze, uddannet der og i Neapel,
har gjort sig bekendt ved forsk. krast
realistiske, med tekn. Mesterskab udførte Værker
som »Den enøjede Drukkenbolt«, »Kejser Nero
forklædt som Skuespillerinde«. 1886 udførte han
en Statue af Metastasio i Rom. 1885 fik han
første Pris for sit mægtige Ryttermonument
for Garibaldi (der afsløredes paa Gianieolo i
Rom 1895).
A. Hk.

gallo-romansk, opstaaet ved
Sammensmeltning af Gallisk og Romansk, bruges særlig som
Betegnelse for den romanske Sprogform, der
opstod i Gallien, og som tidlig spaltede sig i to
Hovedformer, en nordlig og en sydlig, der
udviklede sig til de to Sprog, som nu kaldes
Fransk og Provençalsk.
Kr. N.

Galloway [’gä£əwei], Landskab i det
sydvestlige Skotland, danner den store Halvø
mellem Solway-Bugten og Firth of Clyde, omfatter
Shirerne Wigtown og Kirkcudbright og ender
mod S. i det stejle Forbjerg Mull of G.,
Skotlands sydligste Punkt. Trods den ikke
synderlig store Højde, det højeste Punkt
Merrick naar kun 842 m, er G.’s Højland
usædvanlig vildt og storslaaet. G. udgjorde indtil
1233 et selvstændigt Kongedømme, beboet af
Kelter, som i 9. og 10. Aarh. indvandrede fra
Irland, men det keltiske Sprog er nu næsten
uddød.
G. Ht.

Gallus, se Høns.

Gallus, den hellige Grundlægger af Klostret
Skt Gallen, var Irer og opdraget i Klostret
Bangor, men rejste 595 med sin Lærer
Columbanus til Fastlandet og fulgte denne paa
hans Missionsrejser i Tyskland. Da Columban
612 gik til Lombardiet, blev G. tilbage og virkede
som Missionær ved Boden-Søen; senere
gik han op i de vildeste Bjerge, hvor han
byggede et Kapel og nogle Celler, og det blev
Grunden til det berømte Kloster Skt Gallen.
(Litt.: Hauck, »Kirchengeschichte
Deutschlands« I [2. Opl. Leipzig 1898]; G. Meier,
»Das Kloster Skt Gallen. Ein Beitrag zur Kulturgeschichte«
[Regensburg 1908]).
L. M.

Gallus, C. Cornelius, rom. Elegiker, f.
69 f. Kr. i Forum Julii (Fréjus) i Gallien, d.
26. G. hørte til August’s Venner og blev Aar
30 udnævnt til Statholder i det lige erobrede
Ægypten. Hans Optræden her var saa uheldig,
at August maatte slaa Haanden af ham, hvorefter
han tog sig selv af Dage Aar 26. — G.
har overs. Digte af den alexandrinske Epiker
Euphorion; men hans Hovedværk var en
Samling Elegier (Kærlighedsdigte) i 4 Bøger; han
har indført denne Digtart i Rom. Af hans Digte
er intet bevaret; men han nævnes ofte som
den første rom. Elegiker, og Virgil, der stod
ham nær, har rettet Digte til ham. I nyere
Tid har man villet tillægge ham det under
Virgil’s Navn overleverede Digt Ciris. (Litt.:
Vö1ker, De C. Galli vita et scriptis, I—II
[1840—42]; Nicolas, De la vie et des ouvrages
de C. Corn. G., Dissert.
[Paris 1844];
Skutsch, »Aus Vergils Frühzeit« [1901];
»G. u. Vergil« [1906]).
A. B. D.

Gallus, Flavius Claudius
Constantius
, Søn af Konstantin den Store’s
Halvbroder Julius Constantius og Galla, f. 325 ell.
326. Sammen med sin Halvbroder, den senere
Kejser Julian, undslap han det alm. Blodbad,
Konstantin’s 3 Sønner efter Faderens Død
foranstaltede paa Kejserfamiliens øvrige
Medlemmer, og opdroges sammen med Julian i
Kappadokien. 351 bestemte hans Fætter Constantius
sig til at tage ham til Medregent; han ægtede
Kejserens Søster Constantia. udnævntes til
Cæsar i Østen og tog Sæde i Antiocheia. Her
regerede han imidlertid saa udueligt og
grusomt, at Constantius besluttede at afsætte ham.
Han lod ham derfor kalde til sig, men G.
sendte Constantia i Forvejen for at tale hans
Sag. Hun døde imidlertid paa Vejen, og G.
blev derefter af Constantius indespærret paa
en Ø ved Pola, hvor han snart efter blev
halshugget paa Kejserens Befaling (354).
H. H. R.

Gallus, Gajus Vibius Trebonianus,
rom. Kejser (251—253), var under Kejser
Decius Statholder i Mösien og kæmpede som
saadan mod Goterne. Efter Decius’ Fald, som
G. beskyldtes for at have foraarsaget ved
Forræderi, blev han af Hæren udraabt til Kejser.
Han sluttede Fred med Goterne, hvem han gik
ind paa at betale en Tribut for at lade være
med at angribe Riget. Under hans
Regeringstid hjemsøgtes Riget baade af Pest og Dyrtid.
Da Statholderen i Mösien, Æmilianus, der trods
Fredsslutningen havde aabnet et heldigt
Krigstog mod Goterne, var blevet udraabt til Kejser
af sine Soldater, rykkede G. imod ham, men
blev svigtet af sin egen Hær og myrdet tillige
med sin Søn Voltisianus.
H. H. R.

Gallusblæk, se Blæk.

Gallusgarvesyre, d. s. s. Garvesyre.

Gallussyre (Dioksysalicylsyre), den
bekendteste aromatiske Trioksysyre C6H2(OH)3COOH,
findes i Galæbler, Granatrodbark. Sumach,
Dividivi, Te m. fl. og dannes ved Behandling af
Garvesyre (Tannin) med fortyndet Svovlsyre
ell. ved Skimmelsvampes Indvirkning paa en
Garvesyre opløsning. Til Fremstilling af G.
lader man et vandigt Galæbleudtræk skimle
efter Tilsætning af noget Gær; der dannes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free