- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
372

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gallussyre - Galmej - Galmider

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

herved G., som udkrystalliserer og renses ved
Omkrystallisation. G. danner fine farveløse Naale,
der indeholder 1 Molekyle H2O; den smager
svagt syrlig bittert, har Vægtfylden 1,694, er
opløselig i 100 Dele koldt ell. i 3 Dele kogende
Vand, letopløselig i Alkohol, tungopløselig i
Æter, fælder i Modsætning til Garvesyre ikke
Limopløsninger og smelter under Sønderdeling
ved 222—240°; ved tør Destillation giver G.
Pyrogallol; den reducerer ædle Metallers Salte,
giver med Jernklorid et blaasort Bundfald og
absorberer i alkalisk Opløsning Ilt af Luften
(se Galloflavin). Ved Behandling med
Fosforoksyklorid giver G. Digallussyre
ell. alm. Garvesyre. G. anvendes i
Blækfabriationen, Farveteknikken og Fotografien.
(O. C.). R. K.

Galmej [-’ma^i’], visse i Naturen
forekommende og som Zinkmalme anvendte Mineraler,
især Zinkspat (kulsurt Zinkilte, »Kulgalmej«),
ogsaa Kiselzink (»Kiselgalmej«).
(N. V. U.). O. B. B.

Galmider (Phytoptidæ), er en meget
lavtstaaende Fam. af de atracheate Mider, særlig
karakteriserede ved et langstrakt, næsten
ormeformet Legeme, der bæres af kun 2 Par
5-leddede Ben. Sugesnablen er krummet,
Mandiblerne naaleformede, omsluttede skedeformet
af Maxillerne. Respirations- og
Cirkulationsorganer samt Øjne mangler.
Kønsaabning i Midtlinien bag 2. Benpar;
særkønnede; æglæggende; Larverne ligner
de Fuldvoksne og har ogsaa kun 2 Par Ben.

Galmide.
Galmide.


Det mest karakteristiske Træk i G.’s Bygning
er de to Par langt fortil siddende Ben,
der lidet synes at være i Stand til at
bære den lange, ringdelte Bagkrop. Legemets
forreste Parti, der bærer Sugesnablen og
de to Benpar, er mere eller mindre skarpt
afsat fra Bagkroppen, aldrig ringet paa
Oversiden og har ofte et skjoldformet
Udseende. Benets sidste Led bærer en for
G. meget karakteristisk Fjerbørste.
Paa begge Sider af Gattet ligger 2
halvkredsformede Lapper, de saakaldte
Anallapper, med hvilke Miderne siges at
hage sig fast til Haar, idet de samtidig
søgende bevæger Legemet snart i en,
snart i en anden Retning. Børsterne,
hvis Stilling og Udseende inden for
andre snyltende Midegrupper har en høj
systematisk Betydning, kan her ikke bruges i
saa Henseende, da deres Plads og Udseende
omtr. er den stamme hos alle G.; særlig
karakteristiske for næsten alle disse er de to
meget lange Børster ved Bagenden. Efter to
Hudskifters Forløb bliver Dyrene kønsmodne.
Det er først i de sidste 10 Aar, at man er
trængt ind i denne lille Dyregruppes Systematik;
tidligere kendte man yderst lidet til
Dyrene selv og skabte et Antal Slægt- og
Artsnavne, der ikke refererede sig til Dyrene,
men til de forsk. Galler, de frembragte.
Hovedslægten er Phytoptes, med langt det
overvejende Antal Arter; mindre Slægter er
Cecidophyes og Phyllocoptes.

Hovedmassen af G. findes paa Planter, paa
hvis Organer der opstaar forsk. sygelige
Misdannelser, fremkaldte ved Midernes Stik; dog
kendes ogsaa fritlevende, hurtig krybende Former,
der ikke synes at fremkalde Galledannelser,
og som udmærker sig ved meget stærke,
skjoldformede Fortykkelser af Huden, ligesom
vi ogsaa finder saadanne, der paa Snyltevis
lever i andre Galler, der er frembragte af
andre G., dels af Galmyg. Naar Frugt og Rod
undtages, gaar intet andet af Plantens Dele
fri for G.’s Angreb. Det er særligt Bladene,
det gaar ud over; enkelte Arter lever inde
i Mesofyllet og kryber om i de store
Intercellurarrum, de fleste lever dog ude paa
Bladene og fremkalder her alle Haande Misdannelser
(se Galle). Midernes Overvintringssted
synes altid at være i Knopperne under
Knopskællene; de forlader skarevis Bladene ved
Løvfaldstid og søger til disse. Den gl.
Anskuelse, at de overvintrer mellem affaldent Løv
er urigtig. Der synes i mange Tilfælde at gælde
den mærkelige Regel, at en Galle ikke bliver
beboet, før den er vokset til og er nogenlunde
»færdig«. Først da gaar Miderne ind i den og
aflægger Æggene mellem de talrige Haar;
indtil da finder man G. siddende i Gallens
umiddelbare Nærhed. I de fuldfærdige Galler træffes
da Miderne i meget stort Antal. Gallens Farve
er fra Beg. i Alm.. grøn og changerer mod
Efteraaret over i rødt; mærkelig nok synes
Dyrene at gennemgaa en lgn. Farveforandring,
idet de fra Beg. er sølvhvide, men lidt efter
lidt antager Gallens Efteraarsfarve. I G.’s
Livshistorie er der endnu mange uforstaaede og
uopklarede Forhold. Meget ejendommeligt er
det, at vi i samme Galle kan træffe fl. forsk.
Arter af G., saaledes at det bliver vanskeligt
at sige, hvilken Art Gallens Dannelse skyldes.
Ikke mindre mærkeligt er det. at samme Art af
G. kan frembringe forsk, udseende Galler paa
Planter hørende til samme Plantefamilie, ja
at samme Galmideart paa samme Blad skal kunne
frembringe to vidtforskellige Galledannelser.
Uvilkaarlig henledes Tanken herved
paa Generationsvekslen hos Galhvepser og paa
de forsk, udseende Galler, de to Generationer
frembringer, men omhyggelige Undersøgelser
har vist, at Forplantningsforholdene er ganske
simple. Det kan vistnok gælde som Regel, at
G. aldrig optræder paa enaarige Planter,
hvilket sikkert staar i Forbindelse med det
Forhold, at G. overvintrer som fuldt udviklede
Dyr; de synes særlig knyttede til Trævækster,
og samme Træart huser ofte 4—6 Arter G. Om
Infektionsmaaden ved vi hidtil saa godt som
intet. Om end der er beskrevet et meget stort
Antal Galler fra mange forsk. Planter, er der
dog næppe en eneste Galmideart, som kan siges
at have nogen forstlig Bet., ell. som optræder
særlig ødelæggende paa Kulturplanter. Plantens
Assimilationsevne kan vel nu og da p. Gr. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free