Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 374 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galmyg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage i Vækst, idet de har Deformation og
Afblegning af Bladet til Følge. Mod Vinteren
løsner Gallen sig fra Bladet og falder til
Jorden; den nederste Del af Gallen bliver siddende
paa dette, og Gallen faar derved en af talrige
Haar dækket Aabning, gennem hvilken Myggen
gaar ud det flg. Foraar. I Fyrreskove har
C. brachyntera anrettet en Del Skade.
Myggen lægger om Foraaret sine Æg mellem et
Naalepars to Blade. De to Naale vokser under
Larvens Angreb sammen forneden til en opsvulmet
Knude, desforuden afbleges de og snos ofte i
deres øverste Del. Angrebet fører ofte til, at
Skuddet gaar ud. Foruden de i Granfrø ikke
sjælden optrædende Galmyglarver skal endnu
kun den paa Lærk levende G. C. Kelneri
nævnes. Denne Larve lever og overvintrer i
Knopperne, der dækkes med et tykt Lag hvid
Harpiks og ingen Naale frembringer det flg.
Foraar.

Fig. 1. Hvedemyg (Cecidomyia tritici).

Et ikke ubetydeligt Antal G. anretter Skade
paa Kornsorterne. For Danmarks Vedk.
først og fremmest Hvedemyggen C. tritici (Fig. 1,
se farvetrykt Tavle »Have- og Landbrugsinsekter«,
Fig. 7—8), der navnlig i de sydlige
Dele af Landet er optraadt meget ødelæggende.
Myggene sværmer, naar Hveden blomstrer, og
Æggene lægges navnlig i Skumringen ved
Morgen eller paa Graavejrsdage i Blomsterne,
c. 3—10 Æg i hver Blomst. De gule Larver
kommer frem i disse efter 8—10 Dages Forløb,
ernærer sig af Blomsterstøvet og opæder senere
den unge Frugt. Herved hindres altsaa
Frugtsætningen; men selv om Hvedekornet bliver
dannet, er det ofte udhulet af Larvens Bid,
spiringsudygtigt og med forringet Næringsværdi.
I Løbet af 14 Dage er Larven udvokset og
søger da ned i Jorden, hvor den hviler over
til Foraaret. C. tritici har ogsaa anrettet
betydelig Skade navnlig i England og Nordamerika.
Blandt dens Snyltere har i Danmark navnlig
en lille Platygaster-Art i høj Grad
bidraget til at indskrænke Angreb, der truede med
at blive ret alvorlige. Da Rapsen i tidligere
Tid blev dyrket langt mere end nu, angrebes
Rapsmarkerne meget af en anden Cecidomyia-Art.
Endelig skal vi omtale et Insekt, der endnu
ikke er optraadt hærgende i Danmark og
kun fundet i faa Eksemplarer, men som
egentlig kan ventes naar som helst; det er den
hessiske Flue (Cecidomyia destructor).
(Se farvetrykte Tavle: »Have- og Landbrugsinsekter«
Fig. 5—6). Det er et meget lille Insekt, sort af
Farve, men med Bug, Sømmene mellem
Bagkropringene og en Midtlinie paa Ryggen
blodrøde. Hunnen kommer frem i April—Maj og
lægger sine Æg, c. 90, paa de unge Byg-,
Hvede- ell. Rugplanter, hyppigst nede ved de
nederste Blade og ikke mere end 2—3 paa hver
Plante. Ca. 8 Dage efter kommer den rødgule
Myglarve frem, som gaar ned i Bladskeden og
sætter sig inde i denne til at suge paa Akset.
Snart efter fremkommer Puppen, der har Form
som et Hørfrø (i England kaldet flax seeds).

Fig. 2. Galleformet Opsvulmning paa Pil, foraarsaget af Cecidomyia salicis; ved x ses Puppehudene rage ud.

Fig. 3. Pilerose.

Fig. 4. Galler paa Bøgeblad frembragte af Hormomyia fagi.

Af Pupperne udvikler der sig i Aug.—Septbr,
et nyt Kuld; Hunnerne belægger efter
Parringen de unge Vintersædsplanter tæt ved
Jorden med Æg, og tæt ved Rødderne kan der
da paa den unge Plante samle sig et lille
Antal Larver, der ernærer sig af den. Inden
Vinteren er Larverne udvoksne, søger ned i
Jorden og forpupper sig. Af disse Pupper fremgaar
da Foraarskuldet. Skaden, denne Myg anretter,
kan være særdeles stor. Foraarskuldets Angreb
bevirker, at Straaene visner oven for de Steder,
hvor Larverne sidder, Frugtsætningen bliver
mindre, men navnlig knækker Straaet særdeles
let paa Angrebsstedet; stærkt truede Marker
faar derved Udseende af, at der er gaaet
Hagelbyger hen over dem. Efteraarskuldets
Angreb bevirker, at de unge Vinterplanter gaar
ud. De bedste Midler mod Angrebet er at udsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>