- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
375

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galmyg - Galnebær - Galocher

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vintersæden saa sent som muligt, for at
Efteraarsgenerationen kan fattes Planter til at
afsætte Æggene paa, samt Nedpløjning af
Stubbene ell. bedre Ødelæggelse af disse ved Ild,
hvorved Larverne til Foraarskuldet gaar til
Grunde. Navnlig i Tyskland, England, Rusland
og i Nordamerika har Skaden været særdeles
betydelig.

De til Underfamilierne Heteropezinae og
Lestremiinae hørende G. indbefatter Former,
hvis Larver hovedsagelig lever frit under Bark,
i Træstød, i fugtig Jord etc. En enkelt herhen
hørende Form: Miastor skal kun nævnes
paa Grund af sine mærkelige Forplantningsforhold.
Inde i Larverne udvikler der sig nemlig
20—30 Larver, der ganske ligner Moderlarven
og borer sig ud af dennes døende Legeme;
i disse udborede Larver kan der da atter
udvikle sig ny Larver og saaledes fremdeles i
flere Generationer. Til Slut fremkommer en
Generation, hvor Larverne ikke udvikler ny
Larver i sig, men forvandler sig til Pupper; der
opstaar da af disse Hanner og Hunner, og af
disses befrugtede Æg udvikler der sig Larver,
i hvis Indre ny Larver dannes; dette mærkelige
Forhold, at Dyr, der endnu ikke er komne
over Larvestadiet, producerer nyt Afkom, har
man givet Navnet Pædogenesis. Larverne synes
at opstaa af Cellehobe i Fedtlegemet og paa
dettes Bekostning. (Litt.: Rübsaamen,
»Die Gallmücken des Königl. Museums f.
Naturkund. zu Berlin« [Berlin, Entøm. Zeitschr.,
37. Bd 1892] samt andre Arb. af samme Forf.
i samme Tidsskrift; om den forstlige Litt. se
Judeich og Nitsche, »Mitteleur.
Forstinsektenkunde«; Schiödte, »Beretning afgiven til Indenrigsministeriet 1855—56 om Angreb af
Insekter paa Naaleskovene og Hveden«;
Meinert, »Om Miastorlarven« [Naturhist.
Tidsskrift, 3. R., 8. Bd, 1872]).
C. W.-L.

Galnebær (Atropa L.), Slægt af
Natskyggefamilien, oprette, grenede Urter med kraftig
Pælerod og enkeltvis siddende Blomster. Det
efter Frugtmodningen blivende Bæger har fem
brede Lapper, og Kronen er klokkeformet.
Støvdragerne har lange og svagt krummede
Traade, der er skjulte i Kronrøret. Frugten er
et kugleformet, saftigt Bær med mange smaa,
vortede Frø. 2 Arter. Giftig G. (A. Belladonna L.,
se Fig.) er fleraarig og bliver 1/2 — 1 m høj.

Giftig Galnebær
Giftig Galnebær


Dens Blade er helrandede, elliptisk-ægdannede og
klæbrig behaarede; paa Grenene staar 2 Blade
sammen, et stort og et lille. Kronen er
brunviolet og Bærret skinnende sort. Giftig
G. vokser forvildet i Danmark, i Nærheden af
Byer, men er sjælden; den blomstrer i Juli.
Alle Plantens Dele indeholder Atropin og
er meget giftige. I Italien skal et Destillat
af Bladene have været brugt som kosmetisk
Middel, idet det udvider Pupillen i Øjet og giver
det større Glans; deraf Navnet Belladonna.
Om Fremstilling og Benyttelse se Atropin.
Da Bærrene har et ganske indbydende Udseende,
har de forvoldt mange, ofte skæbnesvangre
Forgiftninger, især hos Børn. A. M.

Galocher [ga’låsjər] kaldes de opr. fra
Nordamerika indførte Gummisko, som bæres uden
for Huset over den sædvanlige Fodbeklædning
for at beskytte den mod Fugtighed. Ordet er
kommet af lat. gallicae, Romernes Navn paa
galliske Undersko med tykke Saaler og lavt
Overlæder, som de optog tillige med anden
fremmed KJædeskik.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.<bGalocher.
Fig. 2.

Galocher.


»Munken fra Skt Gallen« beskriver G.,
som Karl den Store bar paa en Urokse jagt,
han gav for de bagdadske Afsendinge.
Her hedder de (diminutivt) galliculae
og har Træsaaler. Paa Hovedportalen til
Vézélay’s Klosterkirke, der er opført sidst i
11. Aarh., findes en Figur med G. (Fig. 1). De
nævnes ikke i hin Tids tyske Litteratur, men
var alm. i 14. og 15. Aarh. og hed paa Tysk
Trippen, paa Fransk patins.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free