Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galsvinde - Galsworthy, John - Galt (Orne) - Galt (By i Canada) - Galt (Mandsnavn) - Galt (uddød dansk Adelsslægt) - Galt, Alexander - Galt, John - Galt, Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lang og blodig Strid mellem Fredegunde og
den Dræbtes Søster Brunhilde, der var gift
med Chilperik’s Broder, Sigebert af
Austrasien.
(M. M.). H. H. R.
Galsworthy [’gå.£zwə.ði], John, eng.
Skuespil- og Romanforfatter, f. i Surrey 1857; han
nedstammer fra en gl Devonfamilie og er selv
bosat i Devon. Sin Opdragelse fik han først i
Harrow, senere i Oxford. Han studerede Jura
og fik 1890 Bestalling som Advokat, men har
praktiseret meget lidt. Han har foretaget
talrige Rejser til Amerika, Afrika, Australien,
Rusland, men trods dette foregaar hans Romaner
og Skuespil altid paa eng. Grund. Efter at han
anonymt havde udg. nogle Noveller, bl. a.
Villa Rubein (1900), offentliggjorde han 1904 sin
første egl. — omend meget løst
sammenhængende — Roman The Island Pharisees. Senere
fulgte 1906 The Man of Property, 1907 The
Country House, 1909 Fraternily — af de fleste
anset for hans bedste Bog — 1911 The
Patrician, 1915 The Freelands. De Problemer,
hvormed hans Romaner tumler, er som oftest de
sociale, og Behandlingen faar ved sin klare,
lidt tørre Analyse Læseren til at mindes Forf.’s
jur. Uddannelse. Hans Indignation mod
social Uret synes mere en Hjernens end en
Hjertets Sag. Betydeligst er han som
Dramatiker, regnes vel ikke med Urette af mange
som Englands største nulevende
Skuespilforfatter. Hans Teknik er overordentlig, og den
Mangel paa almenmenneskelig Interesse, der
undertiden føles i hans Romaner, kan her
dækkes af Skuespilleren. De betydeligste er:
The Silver Box (1906), Joy (1907), Strife (1909),
Justice (1910), The Eldest son (1912) og The
Fugitive (1913). (Litt.: Sheila
Kaye-Smith, J. G. i Writers of the day-Serien).
I. O.
Galt, en gildet Orne.
Galt [gå.£t], By i Dominion of Canada, Prov.
Ontario, ligger 40 km VNV. f. Hamilton ved
Grand River. (1901) 7900 Indb. af overvejende
skotsk Oprindelse. G. har Jernstøberier og
Maskinfabrikker.
H. P. S.
Galt, nordisk Mandsnavn (i Norsk Galte
som selvstændigt Navn og som Tilnavn), vist
opr. et Øgenavn, blev siden arveligt i en dansk
Adelsslægt.
(A. O.). G. K-n.
Galt, uddød dansk Adelsslægt, hvis Vaaben
var et af blaat og Sølv tre, sjældnere fire ell.
fem, Gange fra højre skraadelt Skjold, paa
Hjelmen to paa samme Maade delte
Vesselhorn, hvert stundom besat med tre Paafjer.
Ebbe G. nævnes 1253. Slægtens Medlemmer,
der først i Slutn. af 16. Aarh. antog Navnet
G. som Slægtsnavn, ejede en Række Gaarde,
bl. a. Tyrrestrup, Rubjerggaard, Palsgaard,
Torbenfeld og Birkelse, ligesom de havde
talrige Forleninger. Peder Ebbesen (d. 1548)
var en af Hovedførerne for de Tropper, som
Hertug Christian 1534 sendte til Fyn; kort efter
forsvarede han Randers mod Skipper Clement.
Viceadmiral Peder G. (s. d.) var hans
Sønnesøn. Slægten, som man gav Tilnavnet »de
gielde G.’er«, uddøde 1698 med Knud
Henrik G. til Viumgaard.
P. B. G.
Galt [gå.£t], Alexander, eng.-kanadisk
Statsmand (1817—93), Søn af nedenn. J. G.,
udvandrede 1833 til Kanada og var 1843—55
Kommissær i det britiske Landkompagnis
Tjeneste. Ogsaa havde han som Formand i et
Jernbaneselskab 1852—58 vigtig Del i
Dannelsen af Great Trunk Railway. Han var 1853—72
Medlem af Kanadas Parlament, samt 1858—62
og paa ny 1864—66 Finansminister; hævdede
strengt Koloniens Selvstyre, ogsaa i dens
Toldlovgivning over for Moderlandet. Han
medvirkede væsentlig til de eng. Koloniers
Sammenslutning til Dominion of Canada 1867 og
var derefter dets første Finansminister, dog
kun en kort Tid. Senere brugtes han i
Underhandlinger med Nordamerika om
Fiskeriforhold og var 1880—83 Kanadas Kommissær hos
den eng. Regering.
E. E.
Galt [gå.£t], John, eng. Forf., (1779—1839),
begyndte en Forretning i London, men maatte
opgive den og begav sig derefter paa en Rejse
til Sydeuropa, paa hvilken han traf sammen
med Byron. Efter sin Hjemkomst udgav han
Voyages and Travels in the Years 1809—11
(1812), der viser hans skarpe Blik for
Handelsforhold. 1826 forsøgte han at anlægge en
Koloni i Kanada, men uden Held. Af hans mange
Værker kan nævnes en Række gode Biografier:
Life and Administration of Cardinal Wolsey
(1812), Life and Studies of Benjamin West
(1821), Life of Lord Byron (1831) samt en
Selvbiografi i to Bd (1833). Desuden skrev han en
Række hist.-romantiske Fortællinger.
Betydeligst er han i sine originale humoristiske
Fortællinger, der giver ypperlige Billeder af det
borgerlige Samfund i Skotland, f. Eks. Annals
of the Parish (1821), Ayrshire legatees (1822).
(T. L.). I. O.
Galt, Peder, til Tidselholt, dansk Admiral,
f. 27. Juni 1584(?), d. 31. Aug. 1644. G.
studerede i sin Ungdom ved de tyske Univ.,
1604—09 ansattes han som Sekretær i Kancelliet;
Aaret efter Udnævnelsen rejste han dog med
Orlov til Frankrig. 1611 deltog han i
Kalmar-Krigen, 1621—24 var han dansk Envoyé i
Sthlm, men blev her betragtet med
Mistænksomhed og derefter hjemkaldt. 1627 traadte
han i Flaadens Tjeneste som Officer og fik det
paafølgende Aar Bestalling som Kaptajn. Efter
et Togt 1629 blev han 1630 Under admiral paa
Skibet »Spes« paa Togtet mod Hamburg,
derefter selvstændig Admiral over 8 Skibe paa et
Togt i Østersøen. I Perioden 1632—44 ses han
ikke at have været til Søs; derimod virkede
han i denne Tid som Forf. af Digte og jur.
Skr. Særlig kan bl. disse nævnes hans Bog
De jure Danorum liber. 1644 deltog G. 1. Juli
som Chef for »Oldenborg« i Slaget paa
Kolbergerheide i I. Vind’s Eskadre, hvor han
kraftig bistod Christian IV’s Skib »Trefoldighed«.
Da den sv. Flaade efter denne Kamp retirerede
ind paa Kielerfjord, og Kongen ikke turde
opholde sig længere paa Søen, satte han G. som
Admiral til at passe paa den og ødelægge den.
I en Ordre, dateret 29. Juli, befaledes det ham
at lette og gaa løs paa Fjenden. Uagtet der
den paafølgende Dag havde været gunstig
Lejlighed til at udføre dette Hverv, forsømte han
det dog, hvorfor han straks blev degraderet
og Kommandoen overgivet til Erik Ottensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
