Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galton, Francis - Galtonia - Galtonske Kurve - Galtons kombinerede Portrætter - Galtung - Galuppi, Baldassare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Leder. Den højst ensidige Retning, i
hvilken G.’s statistiske Synsmaader her er
udviklede videre, har foreløbig gjort en Del Fortræd
ved den Forveksling af biol. Forskningsmaader
med summarisk statistisk Behandling af
Befolkningstilstande, som i Virkeligheden ikke
direkte kan oplyse noget som helst om
Arvelighed. Inden G. blev revet helt med af
Statistik, havde han 1875 naaet et Standpunkt,
der er en beundringsværdig Foregribelse af
Nutidens biol. Opfattelse af Arvelighed (s. d.).
Den paagældende Afh. A Theory of Heredity,
hvori hans saakaldte »Stirp-Lære« fremsattes,
er offentliggjort i Journal of Anthropological
Institute og danner tillige med G.’s Experiments
in Pangenesis (Proceedings of the Royal
Society, 1871) i Virkeligheden G.’s
allerværdifuldeste Bidrag til Arvelighedsforskningen. Det
fremgaar af disse Arbejder, at G. dengang var
fuldt klar over, hvad der nu er en Hjørnesten i
Arvelighedslæren, at det ingenlunde er
Individernes personlige Beskaffenhed, der
bestemmer Afkommets Karakter, saaledes som det ved
summariske statistiske Behandlinger synes at
være Tilfældet. Desværre blev G.’s rigtige
Forstaaelse snart ødelagt af hans Statistik, der
ogsaa førte ham i Armene paa de forældede
Darwin’ske Anskuelser om Udvalgets Bet. (se
Darwin).
En i praktisk Henseende vigtig Side af G.’s
Forskning er hans Arbejder over Fingeraftryk,
der har faaet stor Indflydelse ved Identificering
af Forbrydere (Finger Prints [1893], Blurred
Finger Prints [1893] og Finger Print Directory
[1895]). (Litt.: Francis G., Memories of
my Life [London 1909]; The Life, Letters and
Labours of Francis G. by Karl Pearson, Bd I
[Cambridge 1914]; W. Johannsen,
»Arvelighed i hist. og eksperimentel Belysning«, 3. Udg.
[Kbhvn 1918]).
W. J.
Galtonia Decne., Slægt af Liljefam.
(Hyacinth-Gruppen), Løgvækster med faa, lange og
liniedannede Blade og store, hængende
Blomster med hvidt, sambladet Bloster. 2 Arter i
Sydamerika. G. candicans (Baker) Decne
benyttes som Prydplante.
A. M.
G. candicans, 1 m høj med hvide Blomster
paa et langt Skaft. De smaa Løg lægges i Apr.
paa Bede med 30 cm mellem Rækkerne og 15
cm mellem Planterne i Rækken, og de store
Løg med den dobbelte Afstand. De blomstrer
fra sidst i Juli til Oktbr, da Planterne tages
op og lægges til Eftermodning paa en Hylde
med Toppen hængende nedad. Naar Toppen er
vissen, skæres den af, og Løgene pudses.
Overvintringen sker paa et tørt og frostfrit Sted.
L. H.
Galtonske Kurve [’gå.£tənskə-], se
Variationskurver.
Galtons kombinerede Portrætter
[’gå.£tənz-]. Englænderen Galton har fundet paa en
særegen Maade at fremstille Portrætter, der
skal give en mere alm. Lighed end de
sædvanlige Fotografiportrætter. Man gaar frem
saaledes, at man gør fl. Optagelser af det samme
Ansigt, nøjagtig i samme Størrelse, i samme
Stilling og ved samme Belysning, og derefter
kopierer alle disse indbyrdes lidt forsk.
Optagelser, den ene efter den anden, paa det samme
Stykke Kopipapir. Hvert af Negativerne
benyttes kun i kort Tid, saa at Kopieringstiden for
dem alle tilsammen bliver den normale. Paa
den Maade lykkes det at fremdrage de typiske
Ansigtstræk, idet man faar et Billede, der saa
at sige giver et Middelresultat af alle
Optagelserne.
(F. R. F.). C. E. A.
Galtung, gl norsk Adelsæt, der paa
Spindesiden kan føres tilbage til Beg. af 14. Aarh.
Til den opr. Slægt hørte Sigurd Gautesen
Galte til Thorsnæs i Strandebarm (nævnes
1306—47) og Brodersønnen, Norges Riges Raad,
Hr. Gaute Eriksen til Valen og Fimreite,
1397 Ridder ved Kroningen i Kalmar. Fra den
førstnævnte stammer vistnok den Herborg
Baardsdatter G., som i Ægteskab med
Niels Ragvaldsen i Store Brandsvik, der
1474 kaldes Væbner, bl. a. Børn blev Moder
til Biskop paa Holar Gotskalk Nielsen
(d. 1520) og til Peder Nielsen paa
Thorsnæs. Sidstnævntes Datterdatter, Herborg
Torbjørnsdatter af Sandvin, ægtede
Johan Lauridsen til Thorsnæs (d. 1620),
hvis Sønnesøn, Skibshøvedsmand, senere
Admiral Laurids G. til Thorsnæs og
Bjørnstrup (d. 1661) 23. August 1648 fik kgl.
Stadfæstelse paa sin Adel. Hans Afkom blomstrer
stadig i Norge, dels tilhørende Gaardbruger-,
dels Embeds- og Officersstanden. Som et
enestaaende Tilfælde kan anføres, at Slægten endnu
ejer Thorsnæs, som allerede 1306 var i ovenn.
S. G. G.’s Eje. Vaaben: et oprejst sort
Vildsvin i Sølv Felt, paa Hjelmen et halvt sort
Vildsvin.
P. B. G.
Galuppi, Baldassare, ital.
Operakomponist, (1706—85), stammede fra Fattigfolk og
vovede sig uden at have nydt egl. musikalsk
Undervisning 1722 i Venezia frem med en
Opera buffa, Gli amici rivali, der imidlertid
blev udpebet. Da tog Marcelle sig af ham og
sørgede for, at han gennem fleraarige Studier
fik en grundig Uddannelse, og til G.’s næste
Opera skrev Marcello selv Teksten; 1729
opnaaede den en Succes, der fulgtes af talrige
andre, saaledes at G. snart opnaaede et
vidtberømt Navn. 1762 blev han Kapelmester ved
St-Marcus-Kirken, men kort efter kaldtes han
til Petrograd, hvor han som Operakapelmester
havde Fortjenesten af at reformere Orkestret
— ligesom han havde gjort det ved
Marcus-Kirkens — og ved sine Operaer vandt
Kejserinde Katharina II’s særdeles Yndest. 1768 var
G. atter i Venezia, hvor han levede i høj
Anseelse til sin Død. G.’s Frugtbarhed var
overordentlig stor; han skrev over 100 Operaer,
hvoraf ikke mindre end 5 i eet Aar. G.’s
Buffo-Operaer var i hans Levetid meget yndede og
vandt en vid Udbredelse. Deres Fortrin var
deres muntre Elskværdighed, graciøse
Melodirigdom, brillant udarbejdede Finaler og
omhyggelige Orkestration. Den Rossini’ske Opera
satte dem imidlertid i Skygge, og de forsvandt
hurtig fra Scenen. G., der var en udmærket
Klaverspiller, har for dette Instrument
komponeret 12, hist. interessante, »Sonater« samt
efterladt sig Kirkemusik, der til Dels endnu
benyttes i Venezia.
W. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
