Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 382 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galuppi, Pascale - Galvani, Luigi - Galvanisation - galvanisere - galvaniseret Jern - galvaniseret Sølv - galvanisk Batteri og galvanisk Element

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Galuppi, Pascale, ital. Filosof, f. 2. April
1770 i Tropea i Kalabrien, d. 13. Decbr 1846 i
Neapel. Sine bedste Værker skrev han,
medens han beklædte en Stilling paa et
Toldkontor; først 1831 modtog han en Kaldelse til et
filos. Professorat i Neapel. G. gaar ud fra
Jeg’et opfattende noget uden for det selv
eksisterende, som en første Kendsgerning. Denne
Kendsgerning skal give umiddelbar Vished for
Eksistensen af Jeg’et og noget uden for Jeg’et
værende. Han har haft Bet. for ital. Filosofi,
bl. a. ved at høre til de første, der har taget
Stilling til Kant og ved at lægge særlig Vægt
paa Erkendelsesteorien. Bl. hans Skr kan
anføres Saggio filosofico sulla critica della
conoscenza (1819—32), Lettere filosofiche sulle
vicende della filosofia intorno ai principii della
conoscenza umana da Cartesio fino a Kant
(1827), Elementi di filosofia, Lezioni di logica e
metafiscia (1820—27), Filosofia della volonta
(1832—36), Conziderazioni sull’ idealismo
transcendentale e sul razionalismo assoluto (1841).
Edg. R.

Galvani, Luigi (Aloysius), ital. Læge,
f. 9. Septbr 1737 i Bologna, d. smst. 4. Decbr
1798. G. studerede i sin Fødeby og blev p. Gr.
a. sit udmærkede Arbejde Theses
physico-medico-chirurgicæ udnævnt
til Prof. i
Anatomi. Særlig
som
komparativ Anatom blev
han kendt
gennem De
renibus atque
ureteribus
volatilium (Comm.
Acad. Bonon.
V 2) og De
volatilium aure,
en Udg. af
Forelæsningerne 1768—70. G.
afskedigedes,
da han
nægtede at aflægge
Troskabsed til den nyoprettede cisalpinske
Republik, og han døde kort efter. G. gjorde 6.
Novbr 1789 tilfældig den Opdagelse (der ogsaa
tillægges hans Hustru Lucia Galeazzi), at der
opstaar Kontraktioner i en Frømuskel, naar
man forbinder denne og dens Nerve med en
Traadslynge bestaaende af to forsk. Metaller,
en Observation, der har faaet overordentlig
Bet. for Studiet af Nervernes Fysiologi. At
disse Kontraktioner indtraadte, tilskrev G. en
særlig Egenskab hos Frøen. Som andre
Anatomer paa hans Tid opfattede han Nerverne
som hule og fyldte med et Fluidum, og han
sammenlignede Fænomenet med Udladningen
fra en Leydnerflaske, idet Nervefluidet skulde
svare til Flaskens indre Belægning. Hans
Undersøgelser over den dyriske Elektricitet
offentliggjordes, i De viribus electricitatis in motu
musculari commentarius (1791), der 1793 overs.
til Tysk og senere til andre Sprog. G.’s senere
Forsøg gik nu ud paa at konstatere
Elektricitetens Tilstedeværelse i Muskulaturen hos
andre Dyr og at vise, at det drejede sig om
en dem iboende Kraft. Undersøgelserne vakte
uhyre Opmærksomhed, og han fik mange
Tilhængere, men Volta viste, at Kontraktionerne
skyldtes den elektriske Strøm, der opstod i
Metaltraaden. I den Strid, der opstod herom,
blev det forbeholdt en senere Tid at dømme,
men den galvaniske, rettelig den voltaske, Strøm
kom til at danne Grundlaget for Studiet af
Irritamenterne og aabnede derved nye Veje for
Fysiologiens Undersøgelser. Volta indførte
Betegnelsen Galvanisme, og G.’s Opere edite ed
inediie udgaves 1841 af Akademiet i Bologna.
J. S. J.

L. Galvani.

Galvanisation, se Elektroterapi.

galvanisere, d. s. s. elektrisere,
behandle med den galvaniske Strøm (se
Elektroterapi).

galvaniseret Jern, d. s. s. forzinket
Jern (se Forzinkning).

galvaniseret Sølv, ældre, nu sjælden brugf
Betegnelse for oksyderet Sølv.

galvanisk Batteri og galvanisk Element.
Et galvanisk Element dannes af een eller to
Elektrolyter (Vædsker, der leder den elektriske
Strøm, idet de sønderdeles kem. af den) og to
andre Elektricitetsledere (Metaller, Gaskul), som
kaldes Elektroderne ell. Polerne og er i
Berøring med Vædsken. Desuden hører til
Elementet eet ell. to Kar til Optagelse af Vædsken
samt Klemskruer paa Polerne, hvorved disse
kan forbindes med hinanden gennem en
Ledningstraad. Elementet tjener til at frembringe
elektrisk Strøm ved Hjælp af den kem.
Virksomhed, der foregaar i det. Er de to Poler i
ledende Forbindelse med hinanden paa anden
Maade end gennem Vædsken i selve Elementet,
kaldes dette sluttet, i modsat Fald aabent. For
saa vidt man anvender Ordene Anode og
Katode (smlg. Elektrolyse) om
Elektroderne, betegner Anoden ell. den positive Pol den
Elektrode, fra hvilken Strømmen gaar ud i den
ydre Ledning, Katoden ell. den negative Pol
den, fra hvilken Strømmen gaar gennem
Elementets Vædske til Anoden. — Det ældste
galvaniske Element (1800) er det enkelte Led i
Volta’s Støtte (Fig. 1); det bestaar af en
Zinkplade og en Kobberplade, skilte fra
hinanden ved en Papskive e. l. vædet med en
svag Syre- ell. Saltopløsning. (I Fig. 1
forestiller de mørke Plader Papskiverne, de to
mellemliggende lyse Plader Metalpladerne.
Zinkpladen ligger nederst i Pladeparrene,
hvoraf følger, at Støttens øverste Plade ved a
bliver en Zinkplade, dens nederste ved b en
Kobberplade. Tegnene ved Traadenderne c og
d angiver Polernes Art). Volta omformede det
selv til Volta’s Bægerelement. Dette
dannes af et Glas fyldt med Vand, som er
blandet med nogle faa % Svovlsyre. I Glasset staar
over for hinanden en Zinkplade og en
Kobberplade, hver forsynet med en Klemskrue
foroven. Ved Berøring med Vædsken bliver de
begge negativt elektriske, men Zinken stærkest,
og naar man derfor forbinder dem ved en
Metaltraad, vil der gaa en elektrisk Strøm
gennem Traaden fra Kobber til Zink, medens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>