Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - galvanisk Batteri og galvanisk Element
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strømmen i Elementet selv gaar fra Zink
gennem Vædsken til Kobber. Klipper man
Ledningstraaden over, hører Strømmen op, men
Traadens to Stykker faar forsk. elektrisk
Spænding, og Spændingsforskellen er Maal for
Elementets elektromotoriske Kraft, »E.
K.«. Denne er omtr. en Volt (se elektriske
Maal-Enheder), saa længe Elementet ikke
giver Strøm, men Elementet polariseres
let. Naar Ledningen sluttes, begynder Brinten
i Vædsken nemlig at vandre med Strømmen;
ved Kobberpladen hører denne Vandring op,
og Brinten kommer frem som en Mængde fine
Blærer, der dækker Kobberpladen. Herved
bliver Modstanden større og den »E. K.« mindre;
Strømstyrken er derfor størst i det Øjeblik,
Ledningen lige er sluttet, og synker derefter
hurtig. Ved Zinkpladen træder Zink i Brintens
Sted efter Formlen Zn+H2SO4=H2+ZnSO4,
Vædsken omdannes altsaa lidt efter lidt til en
Opløsning af Zinkvitriol. For at Zinken ikke
skal optøses af Syren til ingen Nytte, naar
Elementet ikke giver Strøm, overtrækkes den
med et Lag Kvægsølv (amalgameres). I
Modsætning til dette Element er Daniell’s (1836)
meget konstant. I et Glas staar et svagt brændt,
uglaseret cylindrisk Lerkar, hvori der er hældt
fortyndet Svovlsyre, medens Glasset indeholder
en mættet Opløsning af Kobbervitriol. I
Svovlsyren staar en amalgameret Zinkcylinder og i
Kobberopløsningen en ombøjet Kobberplade.
Som i Volta’s Element fortrænger Zinken Brint,
der vandrer over til den anden Pol, men i St. f.
at komme frem paa Kobberpladen uddriver
Brinten Kobber af Kobberopløsningen, og dette
Kobber udfældes paa Pladen som et fast Lag
uden for øvrigt at forandre dens Beskaffenhed
(Zn+H2SO4=ZnSO4+H2; H2+CuSO4=H2SO4+
Cu). Den »E. K.« er kun lidt over 1 Volt, og
da Modstanden er temmelig stor, egner
Elementet sig ikke godt til at give stærke
Strømme, men det har været meget anvendt til
Telegrafering. Et meget kraftigt Element er
Bunsen’s (Fig. 4), der har amalgameret Zink i
fortyndet Svovlsyre i Glasset og Gaskul i stærk
Salpetersyre i Lercellen. Salpetersyren er en
meget kraftig Depolarisator, idet den let
afgiver en Mængde Ilt, der sammen med den
Brint, der ellers vilde udskilles paa Kullet,
danner Vand. Den E. K. er c. 1,8 Volt, og Syrerne
leder godt, saa Elementet kan give stærke
Strømme i Timevis, en halv Snes Ampère ell.
mere, naar Elementet er stort og Modstanden
i den ydre Ledning ringe. Men da stærke
Strømme i det store nu udelukkende
fremstilles ved Dynamoens Hjælp, og Bunsen’s
Element ikke er behageligt at arbejde med, er
dets Anvendelse temmelig ringe. Lgn.
Egenskaber har det noget ældre Element af Grove,
der har Platin i Salpetersyren i St f. Kul. Et
meget benyttet Element er Leclanche’s
(Fig. 2) og dets mange Afændringer. Den
negative Elektrode dannes af en Zinkstang (Z),
der er anbragt i et Hjørne af det firkantede
Glas, og den positive af en større Kulstang
(K), der staar i en Lercelle, som uden om
Kullet er fyldt med smaa Stykker Brunsten
(Manganoverilte). Der er kun een Vædske,
nemlig en Opløsning af Salmiak i Vand. Zinken
gaar i Forbindelse med Kloret i Salmiakken.
Ammoniak, som bliver fri, opløses i Vandet og
giver efterhaanden Elementet den bekendte
Lugt af Salmiakspiritus, og Brint udvikles paa
Brunstensstykkerne, der lidt efter lidt ilter den
til Vand (Zn+2ClNH4=ZnCl2+2NH3+H2). Da
Brinten iltes temmelig langsomt, polariseres
Elementet stærkt, naar det sluttes gennem en
Ledningstraad med ringe Modstand, men naar
Strømmen afbrydes, genvindes den opr. Kraft
snart. Til Telefonering, elektriske
Bingeapparater i Husene og til Telegrafering egner
Elementet sig fortrinlig, da det kan passe sig selv
Maaneder igennem og kun afgiver uskadelige
Dampe. Dets E. K. er 1,4 à 1,5 Volt. Ofte
presses Pulver af Koks og Brunsten sammen
til en fast Masse og anvendes som positiv Pol;
man sparer da Lercellen, og Elementet faar
en meget ringe Modstand, især hvis man
tillige anbringer Zinken som en ombøjet Plade
uden om Kullet, skilt fra dette ved et Par
Gummiringe e. l. — Et kraftigt Element med
kun een Vædske er Kromsyreelementet, der har
en Zinkplade og en Kulplade staaende over for
hinanden i en Vædske, der er en Blanding af
Vand, tvekromsurt Kali ell. Natron og
Svovlsyre. Svovlsyren frigør Kromsyren, der virker
stærkt iltende og derved holder Kullet frit for
Brint. Den E. K. er over 2 Volt, naar Vædsken
er ny, og Modstanden er yderst ringe, naar
 |
| Fig. 1. Volta’s Støtte. |
 |
| Fig. 2. Leclanche’s Element. |
 |
| Fig. 3. Flaskeelement. |
 |
| Fig. 4. Bunsen’sk Batteri. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
