- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
385

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - galvaniske Elementers Teori - galvanisk Elektricitet - galvanisk Element - galvanisk Farvning af Metaller - galvanisk Kæde - galvanisk Polarisation - galvanisk Strøm - Galvanisme - Galvano - galvanofaradisk Strøm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

berører den anden M1|SM2S, og 3) hvor Metal
berører Opløsning M1|M1S og M2|M2S.

Efter Volta’s Kontaktteori skulde den
elektromotoriske Kraft opstaa, hvor Metal rører
Metal; først meget senere, omhyggelige
Undersøgelser har vist, at det ikke er rigtigt.
Grunden til Volta’s Fejlslutning er den, at det er
meget vanskeligt at befri Metalplader helt for
vedhængende Luftlag ell. Vædskelag. Ved Volta’s
Forsøg har m. a. O. Spændingen af Typen
M|MS ikke været udelukket. Spændingen M1|M2
er saa forsvindende lille, at vi ikke her vil tage
Hensyn til den.

1889 har Nernst givet en Teori, der tillader
at beregne Spændingerne M1S|M2S og M|MS.
Ved at addere disse Spændinger kan hele
Elementets elektromotoriske Kraft beregnes, og
Beregningen stemmer fortrinligt med direkte
Maalinger. En Forestilling om Nernst’s Teori
kan man faa paa flg. Maade: Lad os tænke os
et Glas, hvori der forneden er Saltsyre og
foroven Vand. Saltsyren vil da have Tilbøjelighed
til at diffundere ud i Vandet, indtil
Koncentrationen overalt er blevet den samme.
Saltsyreopløsningen indeholder Brintioner og Klorioner,
men da de positive Brintioner vandrer meget
hurtigere end de negative Klorioner (se
Elektrolyse), vil Følgen heraf være, at
Brintionen kommer tidligere op i Vandet end
Klorionen, hvilket igen vil sige, at Vandet lades
positivt, medens Saltsyren lades negativt.
Saaledes forklares det altsaa, at Spændingen
M1S|M2S kan opstaa. Man siger, at der paa
Grænsefladen er dannet et elektrisk Dobbeltlag. Lad
os betragte et uædelt Metal (f. Eks. Zink), der
dypper ned i en Vædske. At Metallet er uædelt,
vil sige, at det har stor Tilbøjelighed til at gaa
i Opløsning, d. v. s. til at sende Metalioner ud
i Vædsken. Denne bliver derfor positiv,
Metallet selv negativt. Strømretningen er fra det
uædle Metal ind i Vædsken. Betragter vi et
ædelt Metal, der dypper ned i Vædske, vil
omvendt Ionerne have Tilbøjelighed til at gaa ind
i Metallet, saa dette bliver positivt, Vædsken
negativ. I det ovennævnte Element Zn|ZnSO4;
CuSO4|Cu bliver Strømretningen inde i
Elementet fra Zink gennem Vædske til Kobber.

Sædvanligvis er det Spændingen M|MS, der
udnyttes i Elementerne; man kan dog ogsaa
opbygge Elementer, hvor udelukkende
M1S|M2S giver den elektromotoriske Kraft; saadanne
Elementer kaldes Vædskeelementer.

Da den elektromotoriske Kraft ikke alene
afhænger af Ionernes Vandringshastigheder, men
ogsaa af Opløsningernes Koncentration, forstaas
det let, at konstante galvaniske Elementer maa
besidde Opløsninger af konstant Koncentration.

Dette kan opnaas ved at lade saa rigeligt
fast Salt være til Stede, at Opløsningerne
stadig holder sig mættede.

Man kan ogsaa bygge Elementer, hvor begge
Elektroder bestaar af samme Metal, der
dypper ned i Opløsninger af samme Salt, men i
forsk. Koncentration. Saadanne Elementer kaldes
Koncentrationselementer. (Litt.:
Lüpke, Bose, »Grundzüge der
Elektrochemie«).
K. E.

galvanisk Elektricitet, Elektricitet
frembragt ved Hjælp af galvaniske Elementer. Den
Elektricitet, som et galvanisk Element direkte
leverer, vil i Alm. kun have en meget lille
Spænding i Forhold til den, der kan faas fra
en Elektrisermaskine. Dens elektrostatiske
Kraftvirkninger vil derfor være svage, til
Gengæld vil de elektromagnetiske o. a.
Virkninger, der beror paa den elektriske Strøm, kunne
blive meget stærkere end dem,
Elektrisermaskinen frembringer, fordi Elementet i Alm. vil
være i Stand til at afgive mere Elektricitet i
den samme Tid. Til at begynde med troede
derfor mange Fysikere, at g. E. var forsk. fra
den Elektricitet, der frembringes ved Gnidning.
Ved nøjagtige Forsøg er det imidlertid
godtgjort, at al Elektricitet, paa hvilken Maade
den end er frembragt, under kvantitative ens
Forhold har identiske Virkninger. Betegnelsen
g. E. er af den Grund saa godt som gaaet ud
af Brug nu. I Stedet for galvanisk Endosmose,
galvanisk Gnist, galvanisk Lysbue etc. siges nu
altid elektrisk Endosmose, elektrisk Gnist etc.
Om Opdagelsen af g. E. se Elektricitetens
Historie under Art. Elektricitet, om Lovene
for dens Opstaaen i galvaniske
Elementer
se denne Art.
E. S. J.

galvanisk Element, se galvanisk
Batteri
.

galvanisk Farvning af Metaller, se
Metalfarvning.

galvanisk Kæde, d. s. s. galvanisk
Batteri
.

galvanisk Polarisation, se
elektrolytisk Polarisation.

galvanisk Strøm, ældre Betegnelse for
elektrisk Strøm fra galvaniske Batterier.

Galvanisme har tidligere været en alm.
Betegnelse for Elektricitet fremkaldt ad kemisk
Vej (»Berøringselektricitet«). Vel havde
allerede Volta paavist, at det, hans Støtte leverede,
var Elektricitet med ganske samme
Egenskaber som den, man tidligere havde frembragt
ved Gnidning, men det var først Faraday,
der fuldt ud fik godtgjort, at al Elektricitet er
af samme Natur, fra hvilken Kilde den end
stammer, og at den store Forskel i Virkningen
kun skriver sig fra, at Elektricitetens Spænding
og Mængde i de forskellige Tilfælde kan være
saa overmaade forskellig. Efter at dette er
blevet erkendt, er Ord som G. og galvanisk
i mange Forbindelser gaaet ud af Brug; man
siger ikke mere »galvanisk Strøm«, men
»elektrisk Strøm«, ikke »Galvanomagnet«, men
»Elektromagnet«, og man »galvaniserer« ikke
et Menneske, men »elektriserer« det. I visse
Forbindelser, som Galvanometer, er
Galvani’s Navn dog beholdt overalt (Voltameter og
Voltmeter er andre Instrumenter), og i andre,
som Galvanisk Batteri, benyttes det i
Skandinavien og Tyskland, medens man i
Frankrig og England hellere, og med mere
Ret, bruger Volta’s Navn (pile voltaïque,
voltaic battery).
K. S. K.

Galvano, se Galvanoplastik.

galvanofaradisk Strøm eller
Watteville-Strøm, en i Fysioterapien undertiden benyttet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:42 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free