- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
387

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galvanometer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

magnetiske Virkninger. Undertiden
indskrænker man Begrebet G. til kun at gælde
Maaleapparater for svage Strømme. Et meget
fintmærkende G. viser Fig. 1. Paa en Træramme
er viklet en Kobbertraad, som er isoleret ved
Omspinding med Silke, og hvis Ender er
fæstede til de to
Klemskruer,
der ses uden
for den
Glasklokke, der
dækker
Apparatets finere
Dele.
Vindingernes Planer
er lodrette, og
inde i Rammen
er der saa
megen Plads, at
en lille,
vandret
Magnetnaal frit kan
svinge her.
Denne Naal er
i fast
Forbindelse med en
lignende Naal,
der ses paa
Figuren oven over
den inddelte Skive. De to Naale er parallelle,
men vender Polerne modsat Vej, og da de tillige
gøres saa vidt muligt lige stærke, bliver
Jordmagnetismens Evne til at dreje dette »astatiske«
Naalepar hen mod en bestemt Stilling meget
ringe. Naalene bæres af et lodret Silkespind,
der er ophængt paa en Metalbøjle og kan
hæves og sænkes ved en Skrue. Instrumentet
opstilles saaledes, at Traadvindingernes Planer
er parallelle med Naalene, og naar man nu
sender en elektrisk Strøm gennem
Traadrullen, vil Dobbeltnaalen dreje sig til den Side,
som Holten’s Regel, anvendt paa den indre
Naal, angiver (se Elektromagnetisme).
Den øverste Naal vil af Strømmen drejes til
samme Side som den nederste, men med
mindre Kraft. Da Naalen er yderst let bevægelig,
og da alle Vindingernes Virkninger adderes,
kan selv en Strøm paa en Milliontedel Ampère
ell. mindre frembringe kendeligt Udslag.
Traadrullen kaldes paa Grund af sin Evne til at
forstærke Strømmens Virkning for
Multiplikator, hvilket Navn undertiden overføres paa
hele Instrumentet. Dette G. er dog mindre
egnet til egl. Maaling, fordi en forholdsvis lille
Ændring i en enkelt Naals Magnetisme kan
gøre Dobbeltnaalens Retningsevne, der jo
beror paa Differencen mellem de to Naales
Styrke, flere Gange større ell. mindre. Derimod er
det fortrinligt som Galvanoskop ɔ: som
Redskab til at paavise Tilstedeværelsen af en
svag Strøm. Til Maaling nøjes man hellere
med en enkelt Naal og maa da paa anden
Maade forøge Følsomheden. Man kan saaledes
erstatte den øverste Naal med et lodret Spejl,
dannet af en tynd, forsølvet Glasplade paa
Størrelse som en lille Mønt. Foran Spejlet, i et Par
Meters Afstand fra det, opstilles en Lampe,
der skinner gennem en lodret Spalte hen paa
Spejlet, og ved Hjælp af en Linse kan man
samle de Straaler, der kastes tilbage fra
Spejlet, til et skarpt Billede af Spalten. Dette
Billede falder paa en vandret Maalestok, og
naar Spejlet drejer sig, vandrer Billedet til
den ene ell. den anden Side. Da det er
ubekvemt at dreje hele Instrumentet, til
Vindingerne er parallelle med Naalen, foretrækker
man at tvinge Naalen til at stille sig parallelt
med Vindingerne ved Hjælp af en Styremagnet,
en lille vandret Magnet, der anbringes lodret
oven over Naalen paa en saadan Maade, at
man baade kan forandre dens Afstand fra
Naalen og dreje den om en lodret Akse. Efter
dette Princip har William Thomson bygget sit
Spejlgalvanometer, der kan anvendes som
Modtager for de meget svage Strømme, der
bruges ved undersøisk Telegrafering. Her og
ved andre Anvendelser vilde det være meget
generende, om Naalen fik Lov til at svinge
frem og tilbage i længere Tid om sin ny
Ligevægtsstilling, hver Gang en Strøm driver den
bort fra Hvilestillingen. Svingningerne maa
derfor dæmpes, og dette sker ved Hjælp af en
svær, lodret Kobberring, inden i hvilken
Naalen svinger. Ved Svingningerne induceres der
Strømme i Ringen, som altid søger at hindre
Naalens Bevægelser (se Induktion) og
derfor hurtig bringer den i Ro. For at gøre
Naalens Udslag større kan man anbringe en
Magnet i nogen Afstand fra Instrumentet i en
saadan Stilling, at den næsten ophæver
Jordmagnetismens Virkning paa Naalen; man opnaar
herved omtrent det samme som ved at anvende
astatisk Dobbeltnaal. Den skarpeste Aflæsning
af smaa Udslag faar man ved Kikkertens
Hjælp. Foran G. opstilles en vandret Kikkert,
der peger mod Spejlet, og hvis Akse staar
vinkelret paa Spejlfladen, naar Naalen er parallel
med Vindingerne. Under ell. over Kikkerten er
anbragt en vandret Maalestok, hvis Midtstreg
ligger i det lodrette Plan gennem Kikkertaksen.
Spejlet indstilles ved Styremagneten saaledes,
at Billedet i Spejlet af denne Streg ses midt i
Kikkertens Synsfelt. Inde i Kikkerten, i dens
»Billedplan«, er udspændt en fin, lodret Traad,
der halverer Synsfeltet, og ved dens Hjælp kan
man meget skarpt bestemme Beliggenheden i
Kikkertens Synsfelt af Maalestokkens Billede.
Ledes der nu en svag Strøm gennem G., vil
Spejlet dreje sig en vis Vinkel; iflg. Loven for
Lysets Tilbagekastning vil en fra Spejlet
tilbagekastet Straale dreje sig den dobbelte
Vinkel, og man vil i Kikkerten se Maalestokkens
Inddelinger glide hen over den faste Traad.
Af Forskydningen og Maalestokkens bekendte
Afstand fra Spejlet kan dettes Drejning
beregnes. Ofte indretter man et Spejlgalvanometer
efter det omvendte Princip, idet man
ophænger Traadrullen bevægelig mellem Polerne paa
en stor Staalmagnet. Rullen er i fast
Forbindelse med Spejlet og hænger i et tyndt
Metalbaand, der tjener som Tilledning for Strømmen.
I Hvilestillingen staar Rullens Akse vinkelret
paa Kraftlinierne mellem Magnetens Poler.
Sendes en Strøm gennem Rullens
Traadvindinger, vil denne søge at dreje sig saaledes, at
dens Akse faar samme Retning som disse

Fig. 1. Galvanometer med<bastatisk Dobbeltnaal.
Fig. 1. Galvanometer med

astatisk Dobbeltnaal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:42 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free