- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
390

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galvanoteknik - Galvanoterapi - Galvanotropisme - Galvanotypi eller Elektrotypi - Galveston - Galway (Shire)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det, der skal udfældes. Sættes nu de to Poler
i Forbindelse med en Strømkilde, der kan
vedligeholde en Spændingsforskel paa nogle faa
Volt imellem dem, vil der ske en
Metaludfældning, hvor Strømmen forlader Apparatet,
medens der i Alm. vil ske en Opløsning af den
som positiv Pol anbragte Metalplade; er denne
altsaa af samme Metal som det udskilte, vil
Væsken til Trods for Udfældningen dog holde
sin Sammensætning oppe paa den oprindelige
Højde. Har den negative Pol en ganske ren,
fedtfri og ledende Overflade, vil Metallaget
slutte fuldkommen tæt til Overfladen;
Tykkelsen af Laget er proportional med Tiden og
med Strømstyrken; fortsættes Udskillelsen
tilstrækkelig længe, kan Laget faa en ret anselig
Tykkelse, men en Forcering af Strømstyrken
— eller rettere sagt af Strømstyrken pr.
Arealenhed = Strømtætheden — over en af de
tilstedeværende Forhold bestemt Grænse maa ikke
finde St., da i saa Fald Laget ikke mere vil
blive helt tæt, men stærkt krystallinsk ell.
maaske svampagtigt ell. pulverformigt. For at
Laget skal kunne tilfredsstille de særlige Krav,
der maa stilles til det i hvert enkelt Tilfælde,
er det nødvendigt at overholde en hel Række
bestemte Fordringer til Badets Sammensætning,
Strømtæthed, Temperatur, Genstandenes
Forudbehandling etc., som Erfaringen har belært
Teknikerne om. Udviklingen af
Elektrokemien har her paa særdeles mange Punkter
virket oplysende; paa en Del Omraader er dog
endnu Empirien alene raadende. Ogsaa
Fremskridtene inden for den praktiske
Elektroteknik har været til stor Gavn for G., saaledes
er nu saa godt som overalt Arbejdet med
galvaniske Elementer erstattet af Drift med
Dynamoer; paa den anden Side er de
galvanoplastiske Virksomheder store Forbrugere af
Motorer og Dynamoer, Maaleapparater, elektriske
Modstande o. l.

G. falder i de ret stærkt forskelligartede
Afsnit Galvanoplastik (s. d.) og
Galvanostegi (s. d.), af hvilke den første
gaar ud paa at overtrække plastiske
Genstande med et Metallag, der kan fjernes
fra Genstanden og saaledes muliggør en
Reproduktion af denne, medens Galvanostegien gaar
ud paa at overtrække Genstande med et
fastsiddende Metallag af smukkere, værdifuldere
ell. mere modstandsdygtigt Metal end det,
hvoraf Genstanden er forfærdiget, og derved
tilvejebringe en Forædling af denne. Endelig
skal nævnes, at visse Grene af
Elektrometallurgien arbejder efter lignende Metoder
som den egl. G., f. Eks. den elektrolytiske
Kobberraffinering ell. Siemens og Halskes
Guldudskilningsmetode for Cyanlud (se Guld), og
derfor maa siges at grænse nær op til G. (Litt.:
Pfanhauser. »Galvanotechnik«).
Carl J.

Galvanoterapi, Behandling med galvanisk
Strøm (se Elektroterapi).

Galvanotropisme. Ved G. forstaar man
Bevægelser hos Planter, fremkaldte af en
elektrisk Strøm. Elfving fandt, at man kunde faa
Rødder, der befandt sig i Vand, til at krumme
sig, naar der blev sendt en elektrisk Strøm
gennem Vandet, enten hen mod den positive Pol
(positiv G.) ell. mod den negative Pol (negativ
G.). Senere Undersøgelser har vist, at den
positive G. fremkommer ved en ensidig
Beskadigelse af Roden, hvorimod den negative G.
synes at være en virkelig Pirringsfremtoning.
Bevægelsen udføres ved Vækst. Perceptionen af
Pirringen synes at foregaa i Rodspidsen.
B. J.

Galvanotypi eller Elektrotypi kaldes
Fremstillingsmaaden for Kopier af Billeder,
graverede i Træ ell. lign. Materiale, der ikke
taaler stærkt og vedholdende Tryk i
Bogtrykpressen. Efter den graverede Original tages en
Matrice i Voks paa sædvanlig Maade (se
Galvanoplastik). Matricen gøres ledende i
det galvaniske Bad, og naar den udfældte Kopi
efter Dages Ophold i Badet har opnaaet den
ønskede Tykkelse, trækkes den udfældede
Kobberhinde af Matricen. Udfældningens Bagside,
der er ru og ujævn, udfyldes med et let
smelteligt Metal (Vismut, Tin ell. Bly) og afrettes
i Plan paa en Drejebænk. Kopien, der nu
kaldes Kliché, indrettes derefter til henimod alm.
Skrifthøjde ved at fastgøres paa et Træ- eller
Jernunderlag. Fra et G. kan der tages mange
Tusinde Aftryk i Bogtrykpressen, inden
Klicheen viser synlige Tegn paa Slid.
E. S-r.

Galveston [’gä(£)vistən], By i U. S. A., den
vigtigste Søstad i Staten Texas, ligger ved den
nordøstlige Ende af den langstrakte,
ufrugtbare Kystø G. ved det smalle Indløb til
G.-Bugten. (1910) 37000 Indb. Byen er ved fl.
Banelinier forbundet med det Indre og ved
Dampskibe med New Orleans. Den har lige og brede
Gader, et katolsk Universitet, en katolsk
Domkirke og flere Klostre. Byen har Jernstøberi,
Skibsværfter og Bomuldsfabrikker, men
navnlig er dens Havn af Vigtighed, og efter
Aabningen af Panama-Kanalen gaar den sikkert en
betydelig Fremtid i Møde. G. er den største
Eksporthavn for Bomuld, og den har
maaske ogsaa den største Eksport af Korn i U.
S. A. Yderligere udskibes Bomuldsfrøkager og
Petroleum. Øen G., der ogsaa kaldes St. Louis,
var Tilholdssted for den sidste Flibustier i
Vestindien, Lafitte. Byen anlagdes 1837. Blandt
de mange Orkaner og Oversvømmelser, der har
hærget Byen, var den mest ødelæggende den, der
indtraf 8. Septbr 1900, da over 6000 Mennesker
omkom, og Ejendomme til en Værdi af 63 Mill.
Kr. ødelagdes. I Anledning heraf blev Byens
Grund højnet c. 3 m. Forøvrigt kom Byen
forbavsende hurtigt til Kræfter igen, dels p. Gr. a.
Beboernes Energi, dels fordi Byens Statsskatter
i 17 Aar alle gik til Byens Genopbyggelse. 1900,
før Ulykken, havde G. 37800 Indb.
H. P. S.

Galway [’gå.£wei], det sydvestligste Shire i
Provinsen Connaught og det næststørste i
Irland, grænser mod V. til Atlanterhavet, mod
SV. til G.-Bugten og omgives mod N. og NØ. af
Shirerne Mayo og Roscommon, mod Ø. af Kings
County og Tipperary, mod S. af Clark. G. er
6351 km2 med (1911) 182224 Indb. (i 1841
fandtes 444200 Indb.). Den store Sø Lough
Corrib
deler Shiret i en større østlig og en
mindre vestlig Del. Den østlige Del er et fladt
Lavland, hvis Undergrund bestaar af Kalksten;
det er delvis frugtbart, særlig mod S., men
rummer dog store Mosestrækninger. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free