Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gama, Vasco da - Gamacher - Gamala - Gamaliel - Gamanter - Gamasidæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dias. I Juli 1497 løb han med 4 Skibe paa
tilsammen 130 Tons og 168 Mands
Besætning ud af Tejo og styrede Syd paa langs
Afrikas Kyst. Fra Capoverderne holdt han sig
saa langt fra Kysten, at han maa have været
meget nær ved Brasiliens Kyst, og først i Novbr
nærmede han sig atter Kysten, som han traf
tæt N. for det Gode Haabs Forbjerg. 18.
Novbr omsejlede han dette og fortsatte langs
Afrikas den Gang ukendte sydøstlige Kyst. I
Marts naaede han Mosambik, hvor han traf de
første arabiske Kolonier; derfra gik Farten
Nord paa til Melinda, hvor han fik arabisk
Lods om Bord. Farten over det indiske Ocean
varede 23 Dage, og 20. Maj 1498 kastede han
Anker i Calicut paa Malabarkysten, den
vigtigste Havn paa Indiens Vestkyst. Modtagelsen
var i Begyndelsen venlig fra de indfødte
Herskeres (Tamaturi ell. Samudrinen) Side, men
de arabiske Købmænd satte snart ondt for ham,
og i Decbr blev han tvunget til at forlade
Indien. Hjemrejsen var meget besværlig, og først
29. Aug. 1499 naaede han tilbage til Portugal,
hvor Begejstringen over den store Opdagelse
var uhyre. G. blev ophøjet i Adelsstanden og
fik Titel af Admiral.
Søvejen til Indien var saaledes vel fundet,
men det stod dog Portugiserne klart, at de ikke
vilde kunne opnaa Ro for den orientalske
Handel, før de havde knust den arabiske
Indflydelse. Marts 1500 sendtes derfor Cabral til Indien
med 13 Skibe, men da han kun havde ringe
Lykke med sig, sendtes G. 1502 atter af St. med en
større Flaade. Med stor Kraft, men ogsaa med
stor Haardhed tugtede han de indiske Fyrster,
saa at han 1503 kunde vende tilbage til
Lissabon med 13 Skibe, ladede med Krydderier,
medens han efterlod en mindre Flaade til Støtte
for Faktorierne. Efter sin Hjemkomst blev han
udnævnt til Greve af Vidigueira. Endnu en
Gang maatte G. til Indien, nemlig 1524, da
Forholdene havde taget en betænkelig Vending for
Portugiserne; han blev udnævnt til Vicekonge
og drog af Sted med 16 Skibe. Ogsaa denne
Gang optraadte han med Kraft og Energi og
bragte hurtigt Portugisernes Magt igen paa
Fode, men kort efter døde han i Cotschin 1524.
Hans jordiske Levninger blev 1539 bragt tilbage
til Portugal og jordet i Domkirken i hans Len
Vidigueira, nær Evora, hvor man endnu 1884
mente at kunne paavise dem i en muret Grav
foran Højalteret.
G.’s Rejse er digterisk behandlet i Camoens’
»Lusiaden«. (Litt.: Sofus Ruge, »Die
Entdeckung des Seeweges nach Ostindien«
[Dresden 1898]; Telles da Gama, Le comte,
admiral Vasco da G. [Portugal 1902]; Teixeira
de Aragão, Vasco da G. e a, Vidigueira
[Lissabon 1898]; Dr. E. Ravenstein, Vasco
da G.’s First Voyage [Hakluyt Society,
London 1898]).
C. A.
Gamacher [-’masjər] (fr.) (af m.-lat. gámba,
Ben, ell. sp. guadamaci fra Gadamés), en
Beklædning, som bedækker Benet fra Stedet over
ell. under Knæet til Hælen samt Vristen. De var
enten af Læder ell. Klæde og indrettede til at
knappes langs hele Ydersiden. Nu bæres korte G.,
der kun naar over Ankelen. G. forek. i den
galliske Dragt og gik derfra over i den romerske
som tibialiae af Tøj eller perones af Læder. I
Henrik IV’s Tid bares lange, knappede G., der
kunde være af Fløjl, rigt broderede med Guld
ell. Sølv; under Ludvig XIII’s Ungdom gik de
af Mode, men kom op igen senere i
Aarhundredet. I 18. Aarh. bares G. uden for Huset for
at beskytte Strømperne og gik derefter over i
Domestikernes og Soldaternes Dragt. I et
kjøbenhavnsk Inventar fra den Tid kaldes de
Bergamasker, og det har altsaa været antaget,
at de stammer fra Byen Bergamo. Da de lange G.
afskaffedes i Hærene, bibeholdtes de lave G., der
kaldtes Støvletter. De blev en hadefuld
Betegnelse for den haarde Tugt og pedantiske
Eksercits (Støvlettjeneste). I den franske Hær
har G. været i lang Tid i Brug ved Fodfolket. I
Nutiden er G. til civilt Brug at antage for en
engelsk Mode.
Bernh. O.
Gamala, befæstet By Ø. f. Gennesaret Sø,
omtales første Gang i Forbindelse med
Alexander Jannæus (o. 100 f. Kr.), der erobrede den.
Byen, af hvis Befolkning kun en Del var jødisk,
sluttede sig til Opstanden mod Romerne. Den
var stærkt befæstet og erobredes kun med stor
Vanskelighed af Vespasian, som saa ødelagde
den. Den identificeres ofte med qal’at el-hösn,
som ligger paa et vanskelig tilgængeligt,
fremspringende Bjerg ved Gennesaret Sø. Denne
Sammenstilling er imidlertid ikke uden
Vanskelighed, og andre søger den noget længere
mod Ø., i det nuværende Djamle ved nahr er
ruqqad, en Biflod til Jarmuq.
J. P.
Gamaliel. G. I, i Mishna kaldet »G. den
Gamle«, er den Skriftlærde, ved hvis Fødder
Paulus havde siddet som Discipel (Ap. Gern.
22, 3), og som i Synedriet raadede til at frigive
Apostlene, da deres Værk dog vilde gaa til
Grunde, hvis det var Menneskeværk, og ikke
kunde hindres, hvis det var fra Gud. Det
kristne Sagn har derfor siden gjort ham til
Kristen.
2) G. II, Barnebarn af G. I, var den
betydeligste Skriftlærde o. 100 e. Kr., Leder af
Domstolen i Jabne, Fortsætter af Jochanan ben
Zakkaj’s Værk. I det hele følger han Hillel’s
Skole, men virker stærkt for den jødiske
Enhed. Mod den, der ikke bøjede sig for hans
Vilje, var han haard; det medførte en kortere Tid
hans Afsættelse. Han var opfyldt af
Messiasforventninger, stod i udpræget Modsætning til
de Kristne. Berømt er en Rejse, han foretog til
Rom med tre andre Skriftlærde.
J. P.
Gamanter, se Abessinien S. 87.
Gamasidæ, Fam. af Midernes Orden,
indbefattende en Del mere ell. mindre snyltende
Former med Munddelene indrettede som
Stikke- og Sugeapparater. De er blinde og har i
Alm. en tyk, læderagtig Hud. Trachésystemet
er særdeles tydeligt og vetodviklet; der findes
to Stigma’er, beliggende mellem og bag ved
bageste Benpar; hver af Stigmernes Rande
fortsætter sig i et langt bøjet, fortil løbende
Rør. Af de 4 Hovedslægter indbefatter Uropoda
kun saadanne Former, der lever af
henraadnende animalske og vegetabilske Stoffer.
Gamasus med et stort Antal af Arter er kun som
Larver ell. som ubefrugtede Hunner knyttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
