Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gamasidæ - Gamasker - Gamba, Bartolommeo - Gamba, Pietro di - Gambaga - Gambara, Veronica - Gambe - Gambeklaver - Gambetta, Léon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til forsk. Insekter, f. Eks. Humler; senere fører
de et omkrybende Liv paa Træer og Græs,
jagende efter Smaadyr; særlig synes de at holde
til i og ved Galmidekolonier; dog kendes to
snyltende Arter, der lever paa Smaagnavere og
Burfugle. De to Slægter Dermanyssus og
Pteroptus er Snyltere; sidstnævnte lever i
Folderne paa Flagermusenes Vinger, førstnævnte
holder til i Hønsehuse, Dueslag etc. og søger om
Natten over paa Fuglene for at suge Blod;
om Dagen forlader den dem atter.
Herhenhørende Arter kan ogsaa komme over paa
Mennesket og optræde ret besværlig.
C. W.-L.
Gamasker, d. s. s. Gamacher.
Gamba, Bartolommeo, ital. Bibliograf,
f. i Bassano 1771, d. i Venezia 1841, var
Bibliotekar ved San-Marco’s Bibliotek i Venezia. Han
har udg. et meget omhyggeligt og righoldigt
bibliografisk Værk, Serie dell’ edizioni de’ testi
di lingua usati a stampa nel vocabolario della
Crusca (1805, 4. Opl. 1839). Desuden Narrazione
de’ Bassanesi illustri (1807), en Overs. af
Harwood’s View of the various editions of the
greek and roman classics (2 Bd, 1793, sammen
med M. Boni), Delle novelle italiane in prosa
(1833, ny Udg. 1835), Collezione delle opere
scritte in dialetto milanese (1816), Collezione
delle opere scritte in dialetto veneziano (1817),
Serie degli scritti impressi in dialetti italiani
(1832) m. m.
(E. G.). E. M-r.
Gamba, Pietro di, ital. Greve,
(1801—25), var en Broder til Lord Byron’s Elskerinde,
Grevinde Guiccioli, og fulgte 1821 med Byron
til Grækenland. Han plejede Byron i hans sidste
Tid og skrev 1825 A narrative of Lord Byrons
last journey to Greece; vendte derefter tilbage
til Grækenland og tog frivillig Del i Kampen
under Fabvier, men døde snart af Strabadserne.
E. E.
Gambaga, Landskab og By i Øvre-Guinea,
i den britiske Koloni Guldkystens »Hinterland«,
tæt ved Voltas Kilder, har Bomuldsvæverier og
Farverier. Det opdagedes 1888 af François.
C. A.
Gambara, Veronica, ital. Digterinde,
(1485—1550), var en af de mest fremtrædende
bl. Renaissancens litterære Damer; hendes
Smag var uddannet af Tidens Parnas-Lovgiver,
Pietro Bembo, og i sit Hjem i Bologna
samlede hun en Kreds af Skønaander om sig; til
hendes Veninder hørte bl. a. Vittoria Colonna.
G. havde været gift med Giberto, Hersker af
Correggio, men blev Enke i en ung Alder.
Hendes Digte er elegant formede; nogle af dem er
af religiøst Indhold. Desuden har hun skrevet
Breve, der fik megen Ros af hendes Samtid for
deres smukke Form. Digtene er udkomne
samlede i Neapel 1693 og sammen med Brevene i
hendes Fødeby Brescia 1759.
(E. G.). E. M-r.
Gambe [fr. gã.b] (viola di gamba, af ital.
gamba, Ben, fordi den blev holdt mellem
Benene i Modsætning til viola di braccio, af
braccio, Arm, den nuv. Bratsch), et forældet
Strygeinstrument, i Bygning og Størrelse i Stil med
Violoncellen, med svagere, men behagelig og
indsmigrende Tone; Resonanskassen var ikke
hvælvet, men flad, og den havde 6—7 Strenge,
stemte i D, G, c, e, a, d’, g’. G. byggedes, som
alle datidige Instrumenter, i forsk. Størrelser
og var i lange Tider, i 15. og 16. Aarh., det
mest yndede af alle Strygeinstrumenter.
Omkring Midten af 18. Aarh. fortrængtes G. af
Violoncellen. Den sidste Virtuos paa G. var
Karl Fr. Abel (1725—87). — I Orglet er G. en
Labialstemme, i Reglen 8 Fods, af blød,
indsmigrende Karakter.
S. L.
Gambeklaver [fr. gã.b-]. se Bueklaver.
Gambetta [gãbæ’ta], Léon, fr. Statsmand,
f. 2. Apr. 1838 i Cahors i Sydfrankrig (Dept
Lot), d. 31. Decbr 1882. Hans Fader var
Urtekræmmer af genuesisk (men ikke jød.) Slægt
og ønskede, at
Sønnen skulde
gaa til
Handelen; men
Moderen, som var
af fr. Byrd og
meget aandelig
vakt (hun
lærte tidlig
Sønnen at læse
Arm. Carrel’s
Skr), fik ham
ind paa den
studerende
Bane. Ved et
Ulykkestilfælde mistede han
som 8 Aars
Dreng Synet
paa det højre
Øje, og 1867 maatte det tages helt ud. 1856
kom G. som Student til Paris, tog 1860 sin
Eksamen og blev Sagfører. Han fik tidlig Ry
i Studenterkredse for sin ildfulde Veltalenhed,
og var stadig Tilhører i den livgivende
Forsamling; tog 1863 virksom Del i Valgkampen
og optraadte snart for Skranken i politiske
Sager, opr. som Fuldmægtig for Crémieux. Det
var G. og ikke, som alm. fortalt, Floquet, der
1867 hilste Kejser Alexander II med Tilraabet
»Leve Polen«! Et Navn vandt han dog først,
da han 14. Novbr 1868 som Delescluze’s
Forsvarer i den Baudin’ske Sag greb Lejligheden
til at føre Kampen over paa Fjendens Grund
og rette et voldsomt Angreb paa Kejserdømmet
og særlig paa dets ulovlige Oprindelse,
Statskuppet 2. Decbr 1851. Han sammenstillede
ligefrem Kejserens daværende Hjælpere med
Catilina’s og saa et tydeligt Vidnesbyrd om den
onde Samvittighed deri, at man aldrig havde
vovet at fejre 2. Decbr (saa lidt som 18.
Brumaire) som en Mindedag, saaledes som
Republikanerne havde fejret 14. Juli (Bastillens
Indtagelse) og Julikongedømmet Julidagene 1830.
Vistnok hjalp Forsvaret intet, Delescluze blev
dømt, men G. var med eet Slag blevet almen
kendt og blev straks udset til at være
Kandidat til den lovgivende Forsamling 1869. Han
stillede sig som Repræsentant for den
uforsonlige Opposition og valgtes baade i Paris og
Marseille, hist mod den maadeholdne
Republikaner H. Carnot, her imod Orleanisten Thiers
og Napoleonisten Ferd. Lesseps. (Man har dog
fra samme Tid et Anbefalingsbrev fra Thiers
for G., hvis fremragende politiske Begavelse
udhæves i de mest smigrende Ord). Han
 |
| Gambetta. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
