Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gambier, James - Gambier Øer - Gambir, Gambier - Gambit - Gambohamp - Gambon, Ferdinand - Gamborg - Gamborg, Anders - Gamborg, Knud Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søslag 1. Juni 1794 i Kanalen. 1798 blev han
Admiralitetslord, Aaret efter Kontreadmiral og
det paafølgende Aar Viceadmiral. 1801 var han
Tjenstgørende i Kanalflaaden, 1802—04
Guvernør paa Newfoundland, 1804—09 paa ny
Admiralitetslord. 1807 var han Chef for den
Flaade, der sendtes til Kbhvn. Uagtet der
hverken var synderlig Ære at høste ved dette
Røvertog, og uagtet den offentlige Mening i
England egl. bedømte Ekspeditionen ret
retfærdig, udnævntes han dog, da han var vendt
hjem med sit Bytte, til Lord. 1809 ledede han
Blokaden ved Basque Red; ved denne Lejlighed
kom han i Strid med Lord Cochrane, der af
Regeringen havde faaet det Hverv at forsøge
et Mineangreb paa den fr. Flaade. Forsøget
lykkedes kun til Dels; forbitret over den lunkne
Hjælp, G. havde ydet ham, anklagede Cochrane
ham bagefter for Admiralitetet; dette lod
Sagen undersøge ved en Krigsret, men gik saa
partisk frem, at G. blev frifundet. 1814 deltog
han i Fredsunderhandlingerne med
Nordamerika. 1830 fik han Ærestitlen Admiral of
the fleet (Flaadeadmiral).
C. W.-S.
Gambier Øer [’gämbiə-] (Mangarewa
Øerne), se Tuamoto Øer.
Gambir, Gambier, undertiden kaldet Terra
japonica, gul ell. hvid Katechu, er en til
Garvning, sjældnere til Farvning, benyttet
Ekstrakt af Blade og Kviste af de vestindiske
Buske, Uncaria Gambier og U. acida. G.
kommer i Handelen dels som Blokke, der
sædvanlig er bløde indvendig, og indeholder c. 40 %
Garvestof, og dels som smaa Terninger, der
indeholder indtil 55 % Garvestof. G. benyttes
især til Garvning af Overlæder og finere
Lædersorter.
K. M.
Gambit [fr. gã’bi], se Skak.
Gambohamp, undertiden kaldet Bombay-
ell. indisk Hamp, Bastard-Jute, er de
indtil 0,75 m lange Basttrævler af Hibiscus
cannabinus fra Ostindien. Den ligner Jute, fra
hvilken den kun vanskelig kan kendes, idet Fibrene
baade har et lgn. Udseende og lgn.
Dimensioner som dennes. Rimeligvis p. Gr. a. daarlig
Behandling er G., saaledes som den kommer
til Europa, af temmelig ringe Styrke og finder
derfor foreløbig kun begrænset Anvendelse.
K. M.
Gambon [gã’bå], Ferdinand, fr.
Revolutionsmand, (1820—87), blev 1846 Dommer, men
afsattes n. A., fordi han ved en Reformbanket
nægtede at udbringe Kongens Skaal og
hævdede Folkets Suverænitet. 1848 valgtes han til
Nationalforsamlingen, talte for Grévy’s Forslag
om Præsidentens Valg ved
Nationalforsamlingen og for Forfatningens Stadfæstelse ved
Folkeafstemning. Han deltog i Juniopstanden
1849 og sad derefter i Fængsel indtil 1859. Han
lagde sig nu efter Landbrug og vakte Opsigt
1869 ved at nægte Skat og som Demonstration
mod Kejserdømmet lade sin eneste Ko udpante
og stille til Salg (ingen vilde købe den). Febr
1871 valgtes han til Nationalforsamlingen, men
blev Marts Medlem af Kommunens Raad og af
dets Velfærdsudvalg; tog Del i dens sidste Kamp
og undgik Straf ved Flugt. Efter Amnestien
1881 vendte han tilbage, var Medarbejder af
sin gl. Ven F. Pyat’s Blad Commune og
1883—85 radikalt Medlem af Deputeretkamret.
E. E.
Gamborg, forhen en kgl. Borg i det
nordvestlige Fyn, Vends Herred, paa
Strandbakkerne ved G. Fjord. Tomten ses endnu, med
tydelige Spor af Grave, og bærer hos Almuen
Navn af Højborg. G. omtales første Gang 1286
under Navnet Gamleborg som pantsat til
Hertugerne af Sønderjylland; s. A. kom den tilbage
til Kronen, for dog snart efter paa ny at
pantsættes. 1359 blev G. belejret af Holstenerne og
den oprørske jyske Adel, men blev Mortensdag
undsat af Valdemar Atterdag, der forjog
Angriberne, ved hvilken Lejlighed Grev Klaus af
Holsten mistede et Øje. Borgen blev senere
nedbrudt.
B. L.
Gamborg, Anders, dansk Filosof, f. 24.
Novbr 1753 i Kirke Hvalsøe ved Roskilde, d.
11. Septbr 1833 i Kbhvn, fik teol.
Embedseksamen 1777, og foretog derefter en 2-aarig
Udenlandsrejse; blev 1788 Prof. i praktisk Filosofi
i Kbhvn og nogle Aar senere ordinær Prof.,
men han følte sig tilsidesat, mistede sin
Sindsligevægt og fik efter Ønske sin Afsked 1803;
han flyttede til Roskilde, overtog
Matematikundervisningen i Latinskolen der. 1828 flyttede
han tilbage til Kbhvn. G. var et frisindet og
uegennyttigt Menneske, der af Kroman
betegnes som en dygtig og ret selvstændig, i sine
senere Skrifter tillige af Kant paavirket
Talsmand for den engelske Deismes Grundtanker.
Hans Liv var fuldt af Savn og Lidelser, hans
Trøst var, at man efter Døden maaske
kan blive lykkelig. Megen Opsigt og
Forbitrelse vakte »Nysa oder phil. hist. Abhandl.
über Genesis« II—III 1790, der samme Aar
kom paa Dansk med Tilføjelse af Svar paa
Angreb. Beretningen om »Syndefaldet« støder
saaledes an mod alle fornuftige Begreber om
det højeste Væsens Egenskaber, at selv de
ivrigste Tilhængere af de jød. Skr har maattet
erklære den bogstavelige Mening for
Galimathias. Beretningen er at forstaa som en
misforstaaet Tydning af et ægypt. Billede. G.’s
Interesse for Læseundervisning affødte en Del
Skr. Man skal ikke begynde med enkelte
Bogstaver, men med Ord, der, for at Børnene helt
skal samle sig om selve Læsningen, skal være
betydningsløse for dem. I et »Forslag til at
forbedre Fuglenes Sang i vore Skove« (1800)
udviklede han bl. a., at man skulde lade
Spurveæg udruge af Kanariefugle; Spurveungerne
vilde da lære Kanariefuglene Sangkunsten af, og
ved denne Forædling vilde med Tiden den
gemene Graaspurv stikke Kanariefuglen ud.
Han har bl. a. skrevet: »Forskellen mellem
Dyd og gode Handlinger« (1783), »Undersøgelse
om, hvad der er Pligt« (1794), »Om Selvmord
og Selvmordere« (1796), »Jesu Moral« (1799),
senere omarbejdet til en »Katekismus for alle
Mennesker« (1801), Afh. om »Vornedskabet«
(1787) og »Lavenes Historie i Frankrig« (1795).
Edg. R.
Gamborg, Knud Frederik, dansk
Tegner og Illustrator (1828—1900). G. drev først
en Vinhandel. 1848 havde han besøgt
Akademiet, 1857 genoptog han Kunststudierne, og
1861 vandt han den mindre Sølvmedaille. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
