Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gamleby - Gamle Carlsberg - Gamle Erik - Gamle Testamente - Gamle Verden - Gamli sáttmáli - Gamma - Gammarus - Gamme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa den Plads, hvor G. nu ligger, laa i gl.
Dage Västervik, indtil Erik af Pommern
befalede, at Byen skulde flyttes. G. har et gl.
Tinghus og en ny Folkehøjskole.
A. M. D.
Gamle Carlsberg se
Carlsbergbryggerierne.
Gamle Erik, et spøgende Navn paa Fanden.
I norske Folkesprog bruges ogsaa i samme
Betydning Gamle Sjur.
G. K-n.
Gamle Testamente se Bibel.
Gamle Verden kaldes tilsammen de af
Oldtidsfolkene kendte Verdensdele Europa, Asien
og Afrika, i Modsætning til den ny Verden
(Amerika).
H. P. S.
Gamli sáttmáli [-sa.t.ma.li-], den gamle Pagt,
kaldes den Traktat, der blev afsluttet mellem
Islænderne og den norske Konge 1262, dengang
mere end Halvdelen af Island underkastede sig
Kongen. Underkastelsen foregik i Løbet af 3
Aar, 1262—64. I det første Aar lovede
Nordlændingerne og Sydlændingerne Vest for
Tjórsaa ved en formelig Altingsbeslutning at betale
den norske Konge Skat; straks efter gjorde
Vestlandet paa Tverárting det samme. Det
følgende Aar hyldede Oddaslægten Kongen,
hvorved han fik Myndigheden over den østligste Del
af Sydfjærdingen; endelig fulgte i Aaret 1264
ogsaa Østfjærdingen efter. Den ældste Traktat,
der blev afsluttet paa Altinget 1262 mellem
Kong Haakon Haakonssøn paa den ene og
Bønderne paa Nordlandet og Sydlandet paa den
anden Side, findes endnu opbevaret i flere
Afskrifter. Den fastsætter Størrelsen af den
Skat, som Bønderne skulde erlægge til Kongen,
endvidere Bevaringen af den islandske
Lovgivning, Forpligtelsen for Kongen til at sende
Handelsskibe aarlig til Island, Islændernes
Berettigelse til paa enhver Tid at faa Arv udleveret
i Norge, Landørenes (s. d.) Afskaffelse for
Islændernes Vedk., Bevarelsen af deres gamle
Ret i Norge, Jarlens vedblivende Styre paa
Island, samt endelig, at Islænderne skal holde
Troskab mod Kongen, saa længe han og hans
Arvinger holder denne Overenskomst med dem,
men være løste fra den, hvis den brydes efter
de bedste Mænds Skøn. Det er denne Traktat,
som er den rigtige G. s. Tidligere havde man
under denne Benævnelse forstaaet et Dokument,
der i Virkeligheden er et Hyldingsbrev, som
Islænderne udstedte til Kong Haakon
Magnussøn omkr. 1302, efter at de i Forvejen i et
andet Dokument havde erklæret sig villige til
paa visse Betingelser at hylde ham. Med
Undtagelse af 2 ny Paragraffer stemmer dette Brev
i det væsentlige overens med Traktaten af 1262
og er en Fornyelse af denne. Jón Sigurdsson,
der først af alle stillede den ældste Traktat af
1262 i det rigtige Lys, har besørget kritisk Udg.
af disse Dokumenter, men han antog, at
Overenskomsten af 1302, der findes i to ubetydelig
afvigende Bearbejdelser, angik
Underkastelserne i Aarene 1263 og 1264. Docent Gisli
Brynjúlfsson og Professor K. Maurer har imidlertid
bragt Klarhed over dette Spørgsmaal.
Traktaterne fra Aarene 1263 og 1264 findes vistnok
ikke opbevarede, men der er næppe Anledning
til at antage andet, end at de i det væsentlige
har været overensstemmende med Traktaten
af 1262. 1906 og i de nærmest flg. Aar blev G.
s. af Lægen Guðmundur Hannesson og nogle
Politikere af Landeværnspartiet inddraget i
Agitationen for Islands selvstændige Stilling i
Staten. Dette gav Anledning til Offentliggørelse
af forsk. Afhandlinger og Skrifter. Af disse er
B. M. Olsens Afhandlinger de mest kritiske.
Derimod skelner hverken K. Berlin ell. E.
Arnórsson klart mellem den rigtige G. s. og
den saakaldte G. s. (Litt.:
Diplomatarium Islandicum, I; K. Maurer, »Island«
[München 1874]; G. Brynjúlfsson, »Om
Island’s statsretlige Forhold til Danmark«
[Kbhvn 1889]; P. A. Munch, »Det norske
Folks Historien IV; B. Th. Melsteð, »Þættir
úr Íslendinga sögu«, 3. h.; Björn M. Ólsen,
»Um upphaf konungsvalds á Íslandi«, trykt i
Andvari 1908 og særskilt, og »Enn um upphaf
konungsvalds á Ísl.«, trykt i Andvari 1909 og
særskilt; Knud Berlin, »Islands
statsretlige Stilling efter Fristatstidens Ophør« [Kbhvn
1909]; Einar Arnórsson, »Rjettarstaða
Íslands« [Reykjavik 1913]).
B. Th. M.
Gamma (Γ, γ), det 3. Bogstav i det gr.
Alfabet, svarende til G.; som Taltegn = 3. G.
benyttedes af Guido af Arezzo som Betegnelse
for den dybeste Tone i hans Nodesystem,
hvorefter det gik over til at betegne hele Skalaen;
og derfra stammer den franske Benævnelse
paa Skalaen gamme.
S. L.
Gammarus, se Amfipoder, S. 636.
Gamme er den norske Betegnelse for en
Jordhytte, saadanne som navnlig Søfinnerne
brager dem, og findes i denne Bet. allerede i
Oldnorsk. I mere ell. mindre afvigende
Betydninger forekommer Ordet ogsaa i svenske
Dialekter (om det fremskydende Tag i Boder,
under hvilket der koges), i danske Dialekter
(Fold, Aflukke for Kalve, Krybbe) samt i
Schweiz (Gammeli, »lidet Skur for Kvæg og
Halm«).
H. F.
Udvendig ser en G. ud som en lav, aflang,
græsbevokset Høj. Indvendig er den ene Side
af den smalle Forgang indrettet for Familien,
den anden for Kvæget, hvis saadant haves;
ellers bortfalder denne Del, og det egentlige
Beboelsesrum bliver da tilbage. Det dannes af
4 lidt tykke, krumme Birkestammer, som 2 og
2 gaar sammen og danner 2 parallelt staaende
Bøjler, hvis Afstand bestemmer Røghullets
Aabning. Mellem disse større Stammer sættes
4 mindre, tyndere Stokke, som naar op mod
Røgaabningen; det herved dannede
Rammeværk beklædes indvendig med horisontale
Forstærkningsbaand og Bræder, udvendig med
Næver, hvorpaa igen kommer et tykt Lag
Grønsvær. Under Røghullet anbringes en stor
flad Helle til Kogested; den øvrige Del af det
kun med Ris dækkede Gulv inddeles i forsk.
Afdelinger, Sovepladser, Opbevaringsrum etc.
G. er saa lav, at man kun under selve
Røghullet kan staa oprejst, ellers sidder man altid
paa Gulvet paa de over Riset lagte Renhuder.
Om Natten tildækkes Røgaabningen med en
liden Lem. Har Familien ikke andre Kreaturer
end et Par Geder ell. Faar, har ogsaa disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
