Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gandharva - Gandia - Gandillot, Léon - Gando
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
føres omkr. Ilden, som derved overgiver hende
til hendes fjerde Brudgom, den menneskelige
Ægtemand; dog maa G. ogsaa ved denne
Lejlighed anmodes om at afstaa ham sine
Rettigheder til hende. Efter Legemets Død er Sjælen
en »G.«, indtil den har taget Ophold i et nyt
Legeme, og har Tendens til at inkarnere sig
i et nyt Foster (se Sansāra); Fosteret selv
er derimod ikke en G. men desuden omtales i
Brāhmaṇa’erne Eksempler paa Kvinder, som
var besatte af en G.; og der forekommer i
Lægelitteraturen en Sygdom, som kaldes
»G.-Besættelse«. — Senere tænkes G. afgjort som
en hel Klasse med et noget forsk. Præg i den
relativt ældre Litt. (Atharva-Veda og
Brāhmaṇa’erne) og i den senere. Deres Koner er
Apsaras’erne (efter Atharva-Veda er G. i
Virkeligheden haarede ligesom Hunde og Aber,
men antager en smuk Skikkelse for at forføre
dødelige Kvinder, hvorfor man jager dem bort
med en Formel, hvori man foreholder dem, at
deres egne Hustruer er Apsaras’erne); man
ærer dem ved Terningespillet ligesom
Apsaras’erne, frygter dem ligesom Rakshas’erne,
Piçāca’erne etc., og bærer Amuletter imod dem; de
vil sluge Offeret ligesom andre Dæmoner. De
sættes i Forbindelse med Tidsskifterne (27 G.
efter de 27 Nakshatra’er; en særlig G. ledsager
Solens Vogn i hver af Aarets 12 Maaneder etc.;
deres hele Antal er overordentlig stort).
Medens deres Opholdssted i den ældre Tid er den
højeste Himmel ell. saa omtrent (de Salige
fryder sig hos G.), er fra Epos’et af G. de
himmelske Sangere (deres Kunst — Sang,
Musik og Dans — kaldes Gā., og G. bruges ogsaa
som Betegnelse for »Sanger«; jfr Gā.-veda) og
hører med Apsaras’erne til Indra’s Hofstat
og tager Del i hans Kampe. Men for øvrigt
benyttes de, tillige med andre alfe- og
jætteagtige Væsener (f. Eks. Apsaras’er, Kinnara’er,
Yaksha’er, Rākshasa’er, etc.) og til Dels
Guderne som Staffage paa romantiske og eventyrlige
Steder (Bjerge, Skove, Floder; hos
Rigdomsguden Kuvera; i Kuça-Dvīpa, hvor de forsk.
Klasser af Beboere lever i en paradisisk
Tilstand, fri for Død og i Besiddelse af
ungdommelig Skønhed). I Mahābhārata omtales
adskillige G.-Konger (navnlig Citraratha,
»Kuveras kære Ven«), som morer sig med deres
Kvinder og Hofstat ved Badning og sligt i
naturskønne Omgivelser, forstyrres af
menneskelige Helte og kæmper med dem med
Trolddom (māyā; kun ved endnu kraftigere
Trolddomsvaaben kan det lykkes at faa Bugt med
G.) ell. vækker en jordisk Kvindes Kærlighed.
Særlig skønne og stærke Personer antager Folk
undertiden, naar de ikke kender dem, for G.
Et »Gandharvisk Bryllup« vil sige, at det
elskende Par forbinder sig uden alle Ceremonier
(f. Eks. Dushyanta og Çakuntalā). Der er
Antydninger af Ofringer og lejlighedsvis
Anraabelse ell. Dyrkelse af G., nu vel kun fra
nogle faa Tāntrika’ers (jfr Çākta) Side
(ligesom ogsaa af Siddha’er, Yaksha’er o. l.).
»G.-Staden« (G.-nagara, -pura) bruges ogsaa som
Betegnelse for Fata Morgana, og skønt denne
Anvendelse af Ordet først kan eftervises sent,
turde maaske Luftspejlinger være den virkelige
Oprindelse til Forestillingen om G., som man
har villet forklare paa forsk. Maader (Skyen,
Maanen, Regnbuen, lig garbha »Foster«);
andre i Luften svævende Byer som Saubha og
Tripura har vel samme Oprindelse. Om G. har
noget med de gr. Kentaurer at gøre, er i det
mindste tvivlsomt (G. har gode Heste); deres
Forbindelse med Dufte (gandha) er vist
tilfældig. — Parvata og Nārada, der
opføres som Forf. til Ṛigveda-Hymner og i
Brāhmaṇa’erne som Præster og Lærere, m. m., er
vel de samme, som i Mahābhārata omtales som
G. — I Kosmogonien stammer G. bl. a. fra
Brahmán’s Næsetip; i det genealogiske System
er de Børn af Kaçyapa og Daksha’s
Døtre Muni og Prādhā, hvorefter de dels
kaldes Mauneya’er, dels Prādheya’er ell. af
Kaçyapa og Daksha’s Datter Arishṭā; disse
kaldes Deva-G. (»Gude-G.«); ved Daksha’s
Datter Surabhi blev Kaçyapa Fader til
Gandharvī, Hestenes Stammoder. Lavere
end Deva-G. staar Manushya-G.
(»Menneske-G.«) ɔ: (iflg. Çankara) de, som fra
Mennesker er blevne G. (saaledes vel Purūravas,
[s. d.], som kom til G.-Verdenen som
Belønning, fordi han havde fremgnedet Ilden af 2
Stykker Træ efter G.’s Anvisning). — Hos
Buddhisterne hører G. til den laveste
Gudehimmel, idet deres Konge
Dhataraṭṭho (Dhṛitarāshṭra) er »Verdensvogter«
i Nord. — Hos Jaina’erne er G. Tjener for
den 17. Arhant i nuv. Avasarpiṇī, og G. er en
af de 8 Klasser af Vyantara’erne. Ogsaa i
Mazdeïsmen nævnes et enkelt Sted en G.
(Litt.: Se Gaṇeça, samt Böhtlingk og
Roth, »Sanskrit Wörterbuch«; Pischel og
Geldner, »Vedische Studien«. I).
(S. S.). D. A.
Gandia [’gandia], By i det østlige Spanien,
Prov. Valencia, ligger 3 km fra Kysten og 60
km SSØ. f. Valencia i en af Spaniens
smukkeste og frugtbareste Huertas, der er omgivet af
terrasseformig opstigende Bjerge. (1900) 10000
Indb. G. er en velbygget By, der er omgivet
af gl. Mure, og har fl. interessante Bygninger,
hvoriblandt Hertugerne af G.’s Slot. Fra
Huertaen er der Udførsel af Vin, Ris, Oranger
og Oliven.
H. P. S.
Gandillot [gãdi’jo], Léon, fr. dram. Forf.,
f. i Paris 25. Jan. 1862, gjorde 1886 Lykke med
en 5 Akts Vaudeville Les femmes collantes og
befæstede sin Popularitet med en Række
muntre og rutinerede Stykker, hvoraf kan nævnes:
La course aux jupons (1890), L’enlèvement de
Sabine (1890), Le bonheur à quatre (1891), La
tournée Ernestin (1892), Associés! (1894), La
cage aux lions (1895), La tortue (1896),
L’amorceur (1898), Zigomar (1900), Vers l’amour (1905)
o. fl. Desuden har han udg. Vers amoureux
(1887), Romanen Les filles de Jean de Nivelle
(1887) samt Contes à la lune (1888).
S. Ms.
Gando, Gandu, By i Britisk Nigeria,
Vestafrika, ligger SV. f. Sokoto og bestaar
væsentligst af tarvelige Jordhytter. 10—15000 Indb.
Det tidligere mægtige Fellatarige G. var en
Del af det store Rige, som Othman Fodio
grundede i Beg. af 19. Aarh., og som 1818 deltes
mellem hans to Sønner i Rigerne Sokoto og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
