Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gang (Bevægelse) - Gang (anat.) - Gang (i Geologien og Grubedriften)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at understøttes af den ene Fod gaar over til
Støtte paa den anden, ikke gælder.
Gennemgaaende vil man hos disse Dyr med flere Par
Ben se de to Ben i samme Par afvekslende
bevæges frem, men saaledes, at samtidig med,
at et Ben føres frem, bevæges Legemet fremad
ved det tilsvarende Ben paa modsat Side og
ved Benet foran ell. bagved paa samme Side.
Ved mangebenede kommer der herved en Slags
Bølgebevægelse i Benenes Skiften og hermed
følger nogen Slangebevægelse af Kroppen.
En særlig Form for G. er visse Larvers
Bevægelse, idet Fødder kun findes fortil og bagtil,
og G. bestaar i, at Dyret først holder fast med
Bagkropsfødderne, medens det strækker sig
frem, griber fast med Forkropsfødderne,
slipper med Bagkroppen og trækker denne frem;
denne ejendommelige G. har skaffet slige
Larver Navnet Maalere.
Endnu skal vi bemærke, at der findes
Leddyr, der bevæger sig til Siden, Krabberne, ell.
baglænds, visse Krebsarter, at visse Bløddyr,
f. Eks. Snegle, bevæger sig ved en enkelt Fod,
der, suget til Underlaget, lader sin Muskulatur
bevæge sig i Bølger forfra bagtil, hvorved
Dyret da kommer frem.
E. A. T.
Gang (anat.), d. s. s. Ductus.
Gang er i Geologien og Grubedriften
Benævnelsen paa en Revne i Jordskorpen, fyldt med
Bjergart, Mineraler ell. Malme. Det er især to
Aarsager, der virker til Dannelsen af Revnerne
og som Følge deraf af G.; for det første den
Volumenforandring, som en Bjergart kan
undergaa p. Gr. a. Afkøling, Udtørring ell. kem.
Processer, og dernæst det mek. Tryk, som
opstaar, naar Jordskorpen bliver sat i Bevægelse
af Jordskælv, Stigninger eller Synkninger af
Jordbunden o. s. v. Kraften virker som oftest
vertikalt. Deraf forklares den stærke Hældning
hos de fleste G.; men dette har ogsaa sin Grund
i, at de næsten lodrette Revner lettere har kunnet
holde sig aabne for en senere Udfyldning,
medens de mere fladt liggende som oftest bliver
sammentrykkede af den ovenover liggende
Bjergmasse. Ved Revnedannelsen er Trykket
enten kommet fra et Midtpunkt ell. fra en
Midtlinie. I begge Tilfælde dannes der i Alm.
et System af G., som enten udstraaler fra
Midtpunktet ell. er parallelle med Midtlinien. Men
da Revnernes Retning ikke alene bestemmes af
Trykket, men ogsaa af den opskaarne
Bjergarts Fasthed, bliver deres Retning (Strøg)
og deres Hældning (Fald) uregelmæssige,
ligesom deres Bredde (Mægtighed) ogsaa kan
være ujævn, idet G.’s Begrænsningsflader
(hængende og liggende) kan nærme sig
hinanden (G. fortrykkes) ell. ogsaa fjerne
sig fra hinanden (G. aabner sig). Fra den
større G. løber ofte mindre Grene ud
(Drumme). Disse Drumme kan lukke sig snart (kile
ud) ell. ogsaa forene sig igen med
Hovedgangen og kaldes da Buedrumme. En G.
ophører enten ved, at den kiler sig ud, eller
ved, at den standses af en ældre Revne, ell.
ved, at den deler sig i fl. mindre G. (gafler
sig), der hver for sig kiler sig ud. Som ovf.
nævnt optræder G. selskabelig og sjælden
enkeltvis; og naar et saadant Selskab af G. har
samme Strøg og Fald, sammenfattes det under
Navn af Gangtog. Men meget ofte
gennemskærer de forsk. G. hverandre, og der opstaar
da Gangkryds. Disse har for den praktiske
Bjergmand meget stor Bet.
G. af samme Alder gaar igennem hinanden,
uden at man kan se, at den ene er afskaaret
af den anden. Er dette derimod Tilfældet, saa
er den ældre G. afskaaret af den yngre. Men
ofte kan den ældre være saa modstandsdygtig
netop paa det Sted, hvor den yngre Revne
prøver at bryde igennem, at denne bliver
afbøjet og følger med i den ældres Strøg et
Stykke (den slæber med), før den finder et
svagt Punkt til Gennembrud. Dannelsen af
Revner er som nævnt ogsaa foraarsaget ved
Glidninger i Fjeldmassen, saaledes at Massen paa
den ene Side Revnen synker i Forhold til den
anden Side. Findes der i det glidende Fjeld
G., saa bliver de forkastede, og de siges
at have en Forkastning ell. et Spring
(s. d.).
G.’s Længde i Strøgretningen kaldes deres
Udstrækning i Felt, og denne er meget
forsk., lige fra et Par m op til 10—12 km, ja
fl. hundrede km. I Faldretningen »mod Dybet«
gaar G. meget dybt, og de fleste Malmganges
Grænser mod Dybet er ikke naaede, uagtet fl.
er drevne lige til over 1000 m dybt. G.’s
Mægtighed er meget variabel, fra et Par cm op til
Snese af m; Mægtigheden er ikke altid let at
bestemme, da G.’s Fyldning ofte griber ind i
Sidestenen, saa at de gaar over i hinanden;
men i mange Tilfælde er Grænsen skarp og
bestaar da ofte af opknust leragtigt Materiale,
som man kalder Salbaand. Undertiden er
denne Grænse ved Glidning blevet et glinsende
stribet Spejl.
Efter det udfyldende Materiale kan man dele
G. i: 1) Sletter, der kun er udfyldte med
Brudstykker, faldne ned fra Revnens Sider,
hvilke ofte kan være søndermalede p. Gr. a.
Glidning. 2) Bjergartgange er fyldte med
Eruptiver, ofte i Sammenhæng med Kupper,
som de kan være Udløbere fra. 3)
Mineralgange er fyldte med Mineraler, som Kvarts,
Kalkspat, Flusspat, Tungspat, Zeolitter og
sjældnere andre Silikater; disse G. udmærker
sig ofte ved en vis Symmetri i Mineralernes
Fordeling, saaledes at nærmest Væggene paa
begge Sider sidder et Mineral, uden paa dette
et andet og i Midten f. Eks. et tredie. Ofte
hænder det da, at Midtpartiet er aabent og
kaldes da Druse, hvilke i saa Tilfælde plejer
at være beklædte med vakre Krystaller.
Forekommer der i Mineralgange nyttige Malme ell.
Ertser, saa bliver G. Malm- ell.
Ertsgange. Sjælden udfylder den nyttige Erts den hele
Revne; i Alm. optræder den sammen med de
ovenn. Mineraler (Gangarten) samt
desuden Brudstykker af Sidestenen. I denne
Masse er yderst sjælden Ertsen jævnt fordelt, men
der findes rigere Partier (ertsmitler,
ertssøiler, malmfaller), der veksler med fattigere
(døve Milter). Disse Malmfaller kan
optræde paa forsk. Vis; ofte ligger de anordnede
i bestemte Retninger ned over Hældningen.
Denne Afveksling af Gangenes Malmindhold er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
