- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
413

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ganghofer, Ludwig - Gangi - Ganglad - Ganglere - Ganglie - Gangliecelle - Ganglioneurom - Gangotri - Gangpur - Gangra, Synoden i - Gangri - Gangræn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sejr med sit Folkeskuespil »Der
Herrgottschnitzer von Ammergau« (Augsburg 1880), der
blev skrevet for bayerske Dialektskuespillere.
Sammen med Marco Brociner skrev han
endvidere Sørgespillet »Die Hochzeit von Valeni«
(Stuttgart 1889), hvormed Folketeatret i Kbhvn
uden Held søgte at indføre ham som
Dramatiker. Af G.’s andre dram. Værker kan
nævnes »Auf der Höhe« (Stuttgart 1892). Sin egl.
Popularitet, om hvis Størrelse hans 60 Aars
Fødselsdag 1915 gav Fremmede et tydeligt
Begreb, vandt han med sine Højlandsfortællinger
i folkelig bayersk Ramme: »Edelweisskönig«,
»Oberland«, »Der Unfried«, »Der Dorfapostel«
(1902), »Der hohe Schein« (1905), »Damian Zagg«
(1906) o. s. v. Fra 1908 udgav han sine
»Gesammelte Schriften«. Som Folkelivsskildrer har
G. sin egl. Bet., skønt han foruden sine
Dramaer ogsaa har udg. Digte og i Romanen »Der
Sünde der Vater« (Stuttgart 1886), hvis
Hovedperson er den ulykkelige Schweizerdigter
Heinrich Leuthold, har forsøgt sig som
Samfundsskildrer. Han er en af Anzengruber’s
umiddelbare Efterfølgere i Folkelivsskildringen og
har, ved længe at være bosat paa Højlandet,
levet sig nøje sammen med den bayerske
Landbefolkning. G., der 1881 blev Dramaturg ved
Ringteatret i Wien og efter dets Brand i
nogle Aar var knyttet til »Wiener Tageblatt«,
har sammen med Chiavacci udg. »Gesammelte
Werke Johann Nestroys«.
C. B-s.

Gangi [’gamdзi], By paa Sicilien, Provins
Palermo, ligger ved en Biflod til Pollina paa
Skraaningerne af et højt Bjerg og har (1911)
14000 Indb., der driver Avl af Hvede og Kvæg.
Ved det 3 km bortliggende Kloster San
Benedetto laa den gl. Sikelerby Engyon.
C. A.

Ganglad, Tjeneren og Ternen i Hel’s Bolig.

Ganglere, egl. »den gangtrætte«. 1) Under
dette Navn optræder Kong Gylfe under sit
Besøg i Asgaard, saaledes som det skildres i
Gylfaginning. 2) Navn paa Odin.
G. K-n.

Ganglie [’gaŋ’liə] eller Ganglion, se
Nervesystem.

Gangliecelle [’gaŋ’liə-], se Nervesystem.

Ganglioneurom [’gaŋlionæ^u’ro/m], Svulst,
der bestaar af Nervetraade og Ganglieceller,
udgaar oftest fra det sympatiske Nervesystem.
K. H. K.

Gangotri (Skrt Gangawartarí), berømt
Valfartstempel i Vasalstaten Garhval (United
Prov.), 3144 m o. H. ved øvre Ganges.
M. V.

Gangpur, indobritisk Vasalstat, Prov. Orissa
og Berar, Divisionen Chutia Nagpur, 6433 km2
med (1910) 303829 Indb., hvoraf 204264
Hinduer, 2954 Muhammedanere, 33692 Kristne og
62886 Aandedyrkere.
M. V.

Gangra, Synoden i, c. 365, fordømte
Eustathianerne (se Eustathios) og udstedte
nogle kirkeretlige Bestemmelser.
L. M.

Gangri, se Tibet.

Gangræn [gaŋ’græ’n], Koldbrand, Brand,
er enhver i levende Live opstaaet Bortdøen af
en Del af Legemet. G. kan opstaa af forsk.
Aarsager, der dog alle kan henføres til to
Hovedaarsager, 1) Aflukning af
Blodtilstrømningen til paagældende Del, 2) Ødelæggelse af
Vævet ved skadelige Paavirkninger. Til G. p.
Gr. a. den første Gruppe Aarsager maa
henregnes G. hos gl. Personer (G. senilis),
opstaaet ved Forkalkning af Pulsaarerne; G. p.
Gr. a. Blodprop opstaar undertiden hos
Hjertesyge ell. hos Mennesker, der p. Gr. a. Syfilis
har Lidelser i en Pulsaare. Efter Læsioner,
hvorved en større Pulsaare er blevet
sønderrevet, opstaar ikke sjælden G. af et Stykke af
et Lem. Herhen maa ogsaa regnes den G., som
opstaar ved for stor Indtagelse af Meldrøje
(Secale cornutum; Ergotin), der fører til
Sammensnøring af Karrene. Denne G. har i sin Tid
spillet en stor Rolle som Landeplage, da
Brødkornet var overfyldt med Meldrøjen, og
Lidelsen derfor fik en stor Udbredelse (Ergotisme,
Ignis sacer). Ved Tryk paa bestemte Steder kan
Ernæringen nedsættes saa stærkt, at der
opstaar G. af større ell. mindre Partier, saaledes
paa Liggestedet hos langvarige Syge, de
saakaldte Liggesaar (Decubitus), ell. Tryksaar ved
Bandagetryk (hos Heste Tryk af Seletøjet). —
Til den anden Gruppe af Aarsager til G. hører
Forfrysninger og Forbrændinger af 2. og 3.
Grad (se Forbrænding) ell. kem.
Ætsninger svarende hertil. Ved Sukkersyge ell.
Nyrebetændelse opstaar undertiden G. Denne
afhænger oftest af smaa Læsioner og beror
sikkert paa Vævets ringe Modstandsevne imod
Infektion gennem Læsionerne. G. kan ogsaa
opstaa alene ved Indtrængning af visse Infektioner
(Streptokokker, Nekrosebacil) ogsaa hos helt
Sunde; denne Art G. er formodentlig bundet
til de af Mikroberne udviklede Stoffers
Indvirkning paa Vævene. Saadanne G., ofte med
Forraadnelse og Luftudvikling, kan vise sig ved
store Læsioner, opstaaet under særlig
ugunstige Vilkaar (Gas- ell. Luftgangræn ved store
Krigslæsioner). I gl. Dage var en Form af
denne G. særlig frygtet, den saakaldte
Hospitalsgangræn, som i store Epidemier har hærget
Hospitalerne. — G. viser sig med en Del
Forandringer af det paagældende Sted, der svarer
til en delvis Bortdøen, nemlig blaahvidlig
Farvning, Kølighed, Mangel paa Følelse (men dog
Følelsen af Smerte) og Bevægelse, samt, om
man saarer Partiet, Mangel paa Blødning.
Efterhaanden begynder Partiet at tørre hen og
bliver sortagtigt — enkelte Partier kan blive
hvide, saaledes Sener, Baand. Efter en vis Tids
Forløb vil det nu vise sig, om G. vil begrænse
(demarkere) sig eller være fremadskridende.
Dette sidste er et slet Tegn, og en G. med
denne Tendens vil ofte medføre Døden,
saaledes ofte ved G. hos Sukkersyge, ogsaa
undertiden ved G. hos Gamle, ell. ved G. som
Gennemligningssaar hos svagelige Patienter. Er
derimod G. begrænset, ell. begrænser den sig
snart, er der Haab om, at den kun vil
medføre det partielle Tab af den angrebne Del, og
Heling vil da kunne ventes enten af sig selv
ell. ved Operationer. At ville standse en ikke
afgrænset G. ved Operation, f. Eks. Amputation,
vil ofte mislykkes, og skal man forsøge det,
maa man i hvert Fald operere langt oven for
det angrebne Sted. Overlades G. helt til sig
selv, vil der oftest udvikle sig Suppuration
paa Grænsen mellem det Sunde og G., og
under denne Proces vil da det af G. angrebne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free