- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
414

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gangræn - Gangspil - Gangstier - Gang-System - Ganguella - Ganilh, Charles - Ganing ell. Gælning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Parti afstødes; Naar Suppurationen, der
medføres af G., bliver af ondartet Natur ved
Tilkomsten af luftudviklende Bakterier,
Forraadnelsesbakterier, opstaar skrækkelig lugtende
Afsondringer, og der udvikler sig en
luftblandet G. i Vævene (G. emphysematosa), der kan
medføre Døden. Ved symmetrisk G. forstaas
G. af omtr. samme Parti af begge Ben (eller
sjældnere Arme); maaske er Aarsagen
Blodproppe, maaske Syfilis, ell. den symmetriske
Udbredning skyldes ejendommelige
Nerveforhold ell. er, som ved Forfrysning, ganske
tilfældig.
E. A. T.

Gangspil (Søv.), et Spil med lodretstaaende
Aksel, som anvendes til Letning af Ankeret,
ved Forhaling o. a. l. Arbejder, hvortil der
behøves en stor Kraft. G. bestaar af en
lodretstaaende Tromle, der forneden er forsynet med
Fordybninger svarende til Ankerkædens Led,
medens den paa Midten er indsnævret noget
for Anbringelse af Trosser. Foroven er Spillet
forsynet med radielle Huller, hvori de
Bomme, Spilbomme, der benyttes til Drejning af
Spillet, anbringes. For at hindre Spillet i at
dreje tilbage under Paavirkning af Byrden, er
Spiltromlen forneden forsynet med Paler, som
griber ind i en paa Spillet fast anbragt Palring,
i det Øjeblik Spiller begynder at dreje den
forkerte Vej. G. anvendtes tidligere meget, særligt
i Orlogsskibe, men nutildags, hvor alle større
Skibe er forsynede med Dampspil, finder G.
kun sjældent Anvendelse til Skibsbrug.
H. P. C.

Gangstier. Ang. Anlæg og Vedligeholdelse
af offentlige G. er der for Danmark givet
Regler ved L. 4. Juli 1850. Herefter skal der af
Kommunalbestyrelserne (Byraad og Sogneraad
under Rekurs til henh. Ministeriet for
offentlige Arbejder og Amtsraadet) hvert 3. Aar
udfærdiges Regulativer, ved hvilke det
bestemmes, hvilke offentlige G. der skal være i
Kommunen. Paa Regulativerne kan optages dels
ældre af alle og enhver benyttede G., dels ny
Stier, til Kirke, Skole, Tinghus ell.
Landingsplads for Fiskere, som Kommunalbestyrelsen
maatte beslutte anlagte. Brugerne af de
Jorder, over hvilke der fører offentlige G., har
Ret til Erstatning saavel for Afsavnet af
Grunden som for den med Benyttelsen forbundne
Byrde og Ulempe, dog medmindre Stien
allerede før Loven af 1850 er blevet udlagt til
Kirke- ell. Skolesti ell. fra Alders Tid upaatalt
er blevet benyttet af alle og enhver.
Erstatningen, der bestaar i et aarligt Vederlag og
fastsættes af uvillige, af Retten udmeldte Mænd,
bortfalder, hvis G. igen udgaar af Regulativet.
Vedligeholdelsen af offentlige G. paahviler
Kommunerne. G., der ikke er optagne paa
Regulativerne, er Ejeren ell. Brugeren af de Jorder,
over hvilke de gaar, berettiget til at aflægge,
medmindre nogen maatte have erhvervet en
privatretlig Adkomst til deres Benyttelse. Til
en saadan Adkomst er det dog ikke nok, at
Stien i Alders Tid har været benyttet af alle
og enhver.
P. J. J.

Gang-System [’gäŋ-], eng. agricultural gangs,
kaldes et, tidligere i det sydøstlige England
alm. Arbejdslejeforhold paa Landet,
bestaaende deri, at Ejendommenes lettere, til visse
Aarstider knyttede Virksomheder, som
Lugning, Kartoffeloptagning, Stenopsamling,
Gødselspredning, der udkræver et større Antal
Arbejdere end Gaardens faste Stok, blev
bortfæstet for en paa Forhaand bestemt Sum til en
Entreprenør, gang-master, der atter lader dem
udføre af Skarer (gangs) af Løsarbejdere, i
Reglen Kvinder og Børn, som det blev hans
Sag at skaffe til Veje, vaage over og sørge for.
Oftest drog disse public gangs fra Gods til
Gods lig en Slavehorde under sin master’s
Ledelse, og Deltagerne maatte hyppig være
fraværende fra Hjemstavnen den største Del af
Aaret. Systemet blomstrede særlig i de første
Aartier af 19. Aarh., da store Strækninger Land
blev lagte under Dyrkning, uden at man endnu
havde Boliger nok for en fast, bosiddende
Landarbejderbefolkning. Det omstrejfende Liv førte
til megen Umoralitet, ligesom de værgeløse
Kvinders og Børns Arbejdskraft ofte blev
udnyttet hensynsløst. Disse o. a. Misligheder førte
til, at disse Arbejderes Forhold, efter Initiativ
af Lord Shaftesbury, 1865 henvistes til
Undersøgelse af den 1862 nedsatte Childrens Labour
Commission
, hvis Beretning vakte Sensation
ved sine Afsløringer og førte til Vedtagelse af
L. af 20. Aug. 1867, der satte en Stopper for
de værste Misbrug og gav Systemet dets Knæk.
Denne Lov suppleres med Loven om den
tvungne Skolegang (education act) 1870, der helt
forbyder Anvendelse til saadant Arbejde af Børn
under 10 Aar og indtil det fyldte 14. Aar,
medmindre fyldestgørende Skoletestimonium
foreligger. (Litt.: W. Hasbach, »Die englischen
Landarbeiter in den letzten hundert Jahren«
[Leipzig 1894]).
K. V. H.

Ganguella, Bantustamme i det sydlige
Afrika, hvor den lever ved øvre Sambesi og er
kendt for sine dygtige Smede.
H. P. S.

Ganilh [ga’ni.j], Charles, fr. Politiker og
Socialøkonom, (1758—1836), var før
Revolutionen Parlamentsadvokat, deltog i de første
revolutionære Bevægelser, men trak sig efter
Kongens Henrettelse tilbage fra
Omstyrtningspartiet, hvorfor han 1794 anklagedes for
Revolutionstribunalet, der dømte ham til
Deportation; herfra reddedes han dog ved 9.
Thermidor. 1799—1802 var G. Medlem af det af
Førstekonsulen oprettede Lovgivningsraad,
1815—23 Deputeret for sit Departement, Cantal. G.’s
vigtigste Værker er det hist. Resumé Essai
politique sur le revenu public des peuples
depuis l’antiquité
(1806) og Théorie de l’économie
politique
(1815; 2. Udg. i 2 Bd 1821), foruden
nogle, helt forglemte, Haandbøger og
finansteoretiske Undersøgelser. G.’s Opfattelse bunder
endnu i Merkantilismen, hvoraf han er en af de
sidste Udløbere; for øvrigt søger han paa en
ejendommelig Maade at forsone dette dengang
teoretisk forladte System med den Adam
Smith’ske Liberalisme, uden at dette dog lykkedes
ham.
K. V. H.

Ganing ell. Gælning, den Proces,
hvorved man bortskær er Gællerne og udtager dem
og Indvoldene af Silden, før den saltes. Hertil
benyttes Gælleknive af en særegen Form. G.
foregaar ved et Indsnit i Kværken, og
Indvoldene tages bort, ved at Silden holdes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free