Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ganoider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
emailglinsende, paa Indersiden gribende ind i
hverandre med smaa, tapformede Udvækster,
sjældnere (hos Amia) alm., taglagte Skæl.
Benganoiderne, der alle lever i ferske Vande,
deles i 3 Fam. a) De armfinnede G.
(Crossopterygii). Bichirerne (Polypterus) har
en lang Rygfinne, der er opløst i en Række
Smaafinner, hver bestaaende af en mod
Spidsen stærkt spaltet Straale og en Hudflig, der
naar til Grunden af den flg. Straale; den
bageste Finnes Hud er forbundet med den
afrundede Halefinne. Gatfinnen er lille.
Brystfinnernes Rodknogler er forlængede, saa at
Straalerne sidder paa en »Arm«; Bugfinnerne fæstede
meget langt tilbage (Fig. 1). Issehuller er til
Stede; Gællehudsstraaler mangler; mellem
Underkæbens Grene ligger to Strubeplader. Den
opad bøjede Ende af Rygraden er meget lille.
Svømmeblæren er ufuldstændig delt i et større
og et mindre Rum. Ungerne har store,
fjerformede, ydre Gæller (en paa hver Side),
Klæbeskiver paa Snuden og de uparrede
Finner gaaende i eet. Bichirerne, der naar en
Længde af over 1 m, lever i det tropiske
Afrikas Floder, er særlig talrige i Vestkystens
Vande samt i den øvre Nil, hvorfra de med
voksende Vand gaar ind i denne Flods
mellemste og nedre Løb. 10 Arter (P. bichir, P.
senegalus o. s. v.) er beskrevet, hvoraf de 6
tilhører Kongo og dens Tilløb. De lever af
Smaafisk, Padder og Krebsdyr.
Panseraalen (Calamoichthys) er meget langstrakt,
næsten aaledannet, har færre og mere adskilte
Smaafinner og mangler Bugfinner, men ligner
Bichiren i den øvrige Bygning. Panseraalen
forekommer i Vestafrika, i dyndede Floder og
Bække, og lever af Insekter o. a. Smaadyr.
Man kender kun een Art, C. calabaricus, der
bliver 40 cm lang. — Uddøde
Grossopterygier kendes kun fra mesozoiske og
palæozoiske Aflejringer, og de med de nulevende
Former nærmest beslægtede er tilmed at søge
i disse Perioders ældste Former, nemlig i
Kulformationens og de devoniske Dannelsers
Rhombodipteriner (Osteolepis,
Diplopterus o. s. v.), der i det hele og store besidder
Bichirens Karakterer, ene med Undtagelse af,
at Rygfinnen bestaar af to smaa Finner, der
er rykkede langt tilbage paa Legemet. En
anden, samtidig levende Gruppe: Cyclodipterini
(Holoptychius o. s. v.) havde derimod afrundede
(cykloide) Skæl, og Coelacanthini, der kan
forfølges fra Kulformationen indtil Slutn. af
Kridttiden, er endnu mere afvigende fra de
nulevende Former, frembyder bl. a. det
ejendommelige, at Rygstrengen er vedvarende, og at Gat-
og Rygfinner ikke bæres af en Række
Straalebærere, men hver af en stor, i Reglen
gaffeldelt Knogle, b) Pansergedderne
(Euganoidei, Lepidostei) har Kæberne forlængede til
et med stærke Tænder væbnet Næb; Rygfinnen
er kort, sidder over Gatfinnen. Den opadbøjede
Ende af Rygraden er lang, og Halefinnen
sidder næsten paa dens Underside (Fig. 2).
Halefinnens øvre og nedre Rand og de andre
Finners Forrand med en dobbelt Række Dækskæl
(fulcra). Gællehudsstraaler er til Stede.
Issehuller mangler. Hvirvlerne er hule bagpaa,
men hvælvede forpaa (opisthocoele).
Svømmeblæren celluløs,
fungerer som
Aandedrætsredskab. Denne Fam.
tæller kun een
Slægt med 3
Arter (L. osseus,
med meget lang
og slank Snude,
L. platystomus,
med meget
kortere og bredere
Snude, og L.
viridis), der lever
i det temp.
Nordamerika,
Mellemamerika og paa Kuba, bliver 3 m lange, lever af
Fisk og er selv uspiselige. De leger i Maj—Juni
paa de flade Søbredder; de spæde Unger har
intet »Næb«, men skaaldannede Sugeredskaber paa
Snudespidsen, hvormed de en Tid lang holder
sig fast ved Stene ell. andre Genstande. —
Euganoiderne optraadte allerede i den
devoniske Periode, naaede deres højeste
Udvikling i Juratiden, aftog stærkt i Kridttiden,
og fra Tertiærtiden kendes kun faa Levninger.
De talrige Slægter og Arter har i det hele
taget Pansergeddens Karakterer, om end de
frembyder en mangfoldig Afveksling i Form,
Størrelse, Hudens Beklædning og Tandforhold.
De palæozoiske Former var som Regel
udpræget skævhalede (heterocerke), hos de
mesozoiske Former nærmede Halen sig mere eller
mindre til det viftedannede (homocerke). De
ældre Former manglede Hvirvler, de yngre
Former havde i Rygstrengens Skede
ringformede Hvirvler. En Særstilling indtog de i Jura,
Kridt og eocene Dannelser fundne
Pycnodonter. Deres Legeme var meget højt og
sammentrykt. Skællene er ofte faldne af, og paa
slige Skeletter ses, at Kroppen var omgivet af et
Gitter af buede Lister (rimeligvis dannede af de
affaldne Skæls sammenfalsede, fortykkede
Forrande), der forbinder Ryg- og Bugkantens
Benskjolde med hinanden. Fortil i Munden sad
mejseldannede Tænder, længere tilbage paa
Kæberne samt paa Ganen svære Knusetænder, c)
Amiodei ligner Benfiskene i Ydre, men nærmer
sig i fl. indre Bygningsforhold (Hjerte, Tarm
o. s. v.) til G. Mudderfisken (Amia calva)
(Fig. 3), der naar en Længde af c. 1 m, har en
 |
| Fig. 1. Bichir. |
 |
| Fig. 2. Pansergedde. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
